Backend-udvikler / Senior developer til drift og vi­de­re­ud­vik­ling af Aka­de­mi­ker­nes A-kasses systemer


Har du lyst til at arbejde i et dynamisk IT-team, hvor du kan præge alle dele af udviklingsprocessen?

Så skal du læse med her, for så er du måske vores nye kollega i udvikler-teamet i Akademikernes A-kasse.

Bliv en del af vores udviklerteam

Sammen med dine kollegaer i udviklerteamet skal du være omdrejningspunktet for at sikre en stabil drift, hvor forretningens ønsker understøttes optimalt rent IT-mæssigt.

Du vil udvikle nye features til understøttelse af Akademikernes A-kasses daglige arbejde, og du vil bidrage til udviklingen af vores CRM-løsning, som er baseret på Dynamics365. Derudover vil der være mulighed for at deltage i større og mindre IT-projekter på tværs af forretningen, og dine ansvarsområder vil kunne udvides yderligere efter dine ønsker og kompetencer – herunder deltagelse i AI-projekter.

Der vil også være mulighed for at være med til at optimere vores udviklingsprocesser i Azure DevOps, samt vedligeholdelse af de øvrige IT-løsninger.

Er det dig?

Du har mindst to-tre års professionel erfaring med backendudvikling og trives lejlighedsvis med frontendopgaver.

Din IT-faglige uddannelse er en mellemlang eller lang videregående IT-uddannelse, f.eks. Kandidat/Bachelor i Datalogi, Software Engineering, datamatiker, datatekniker, cand.it eller lignende.

Det indebærer følgende:

  • Du har erfaring med C# .NET samt versionskontrol (fx Git)
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med større komplekse systemer - eksempelvis Microsoft CRM Dynamics 365.
  • Erfaring med REST API integrationer samt databaser og SQL
  • Du har erfaring med agil udvikling / SCRUM
  • Du har gerne stærke holdninger til Clean Code, brug af SOLID principperne og OOP.
  • Det er en fordel med kendskab til MVC, JavaScript, jQuery, CSS & Bootstrap
  • Kendskab eller erfaring med Azure DevOps vil være en fordel.
  • Gerne AI-erfaring / AI-integration – herunder erfaring med Python

Som person

Du er struktureret og effektiv, kan prioritere din tid og samtidig være serviceminded samt holde humøret højt. Vi lægger vægt på, at du er analytisk og løsningsorienteret samt behersker dansk i skrift og tale.

Du kan lide at udvikle, og du er ikke bange for at spørge om hjælp, når du støder på en forhindring.

Vi har en fri og uformel tone og lægger vægt på daglig sparring med hinanden – og at det skal være sjovt at gå på arbejde – en kultur, som vi håber, at du vil bidrage positivt til.

Hvorfor os?

I Akademikernes A-kasse arbejder vi for at give vores medlemmer den bedste service. I IT betyder det stabile systemer og løsninger, der gør det nemt for kollegaerne at hjælpe medlemmerne – og her bliver du en vigtig spiller.

Vi tilbyder en spændende og meningsfuld stilling, hvor du både udvikler dig fagligt og personligt. Du får gode vilkår med bl.a. helbredssikring, betalt frokostpause og fokus på balancen mellem arbejds- og familieliv.

Akademikernes A-kasse er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv skal passe sammen. Vi vægter forskellighed og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder og politisk tilhørsforhold til at søge.

Interesseret?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-chef Carsten Johansson på 27 37 91 25.

I stedet for en traditionel ansøgning beder vi dig sende et motiveret CV, hvor du kort beskriver, hvorfor du søger stillingen, og fremhæver dine relevante erfaringer. Du må også gerne tilføje én overraskende ting, du kan bidrage med – fagligt eller kollegialt.

Vi holder samtaler løbende, så send dit motiverede CV snarest muligt og senest den 3. februar 2026.


Akademikernes A-kasse

Akademikernes A-kasse er med mere end 280 medarbejdere og over 300.000 medlemmer landets største a-kasse. Vi hjælper medlemmerne stærkt videre i alle arbejdslivets overgange. Hos os bliver du en del af en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at dit arbejdsliv og familieliv skal passe sammen. Vi har en uformel kultur og et miljø, hvor der er plads til at begå og lære af sine fejl, så vi hele tiden udvikler os til gavn for vores medlemmer.

Gem job

Akademikernes A-kasse

Arbejdssted

København V

Vigtige datoer

Indrykket:
13. januar 2026
Ansøgningsfrist:
3. februar 2026

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid