Erfaren Software Engineer til Audience Man­age­ment & Per­mis­sion


Vil du arbejde med fundamentet for hele TV 2s forretning – og løfte barren, når vi begejstrer, oplyser og forbinder danskerne?

Hver dag bruger mere end 1 million danskere TV 2s applikationer til at logge på eller oprette sig som brugere. Uden robust, innovativ software til at styre og administrere adgangen, går hele maskineriet i stå. Derfor søger vi dig – en erfaren og ambitiøs profil, der vil dirigere indsatsen, bidrage til strategien og løfte barren for, hvad vi kan sammen.

Du bliver en central aktør i et topklasse team, hvor vi brænder for at skabe løsninger, der gør en reel forskel. Her er der store muligheder for personlig udvikling, masser af sparring og et tæt fællesskab, hvor vi både fejrer resultaterne og støtter hinanden i svære tider.

Stort ansvar og strategisk indflydelse på cloud-baseret microservice-platform

I kernen handler dit nye job om at sørge for den bedst mulige loginoplevelse på tværs af alle TV 2s platforme og domæner.

Du får – sammen med teamet – ansvar for at:

  • tænke arkitektur og forretningsmål ind fra starten, og omsætte idéer til robuste løsninger.
  • sikre udviklingen af skalerbare microservice-applikationer og serverless-funktioner i AWS.
  • udvikle og optimere login-relaterede frontend-sider i React.
  • Administrere AWS cloud-infrastruktur som kode i Terraform.
  • udvikle dig til ekspert på en af markedets førende IAM-platforme.
  • koordinere større features og agere teknisk sparringspartner på tværs af TV 2’s platforme og domæner.

Vi forestiller os, at du tager ejerskab for komplekse problemstillinger og er den, teamet går til, når de svære tekniske udfordringer skal løses. Du holder dig ajour med trends og teknologier og implementerer best practices, der løfter hele teamet. I rollen får du stor frihed til at planlægge din tid og mulighed for at arbejde tæt sammen med både forretning og teknik. Fleksibilitet og balance mellem arbejde og fritid er en naturlig del af hverdagen.

Erfaren profil med passion for samarbejde, kvalitet og udvikling

Vi leder efter dig, der:

  • har en relevant IT-uddannelse på minimum bachelorniveau.
  • har 5+ års erfaring som udvikler og erfaring med cloud-platforme. Vi anvender AWS, men du har måske erfaring med tilsvarende, såsom Azure eller Google.
  • er bannerfører for en nysgerrig, samarbejdsorienteret og inkluderende kultur – og skaber et effektivt arbejdsmiljø.

Du bliver en nøgleperson i et produktteam, hvor vi sætter målet for den værdi, der skal skabes, med udgangspunkt i forretningens strategiske mål. Vi tror på, at frihed og fleksibilitet er fundamentet for de bedste løsninger – og at de bedste resultater skabes i fællesskab.

Teamet holder til på TV 2s hovedkontor på Kvægtorvet i Odense tæt på både banegården og letbanen.

TV 2 som teknologiarbejdsplads

I TV 2s teknologiorganisation arbejder over 320 specialister hver dag med at udvikle hele den teknologiske værdikæde – fra avanceret medieteknologi og liveproduktion til digitale produkter som apps, streamingtjenester, dataløsninger og brugeroplevelser. Det er her, vi omsætter målet om personlig public service til konkrete løsninger, som møder danskernes behov på tværs af platforme.

Vi arbejder i tværfaglige teams – med bl.a. Software Engineers, UX‑designere, Agile Coaches, Enterprise Architects, konfigurationsspecialister og Data Scientists – og vi har fokus på kvalitet, tilgængelighed, performance og sikkerhed i alt, hvad vi bygger og driver. Du får kolleger i både Odense på Kvægtorvet og i København på Teglholmen samt en kultur, hvor læring, videndeling og ansvar går hånd i hånd med dynamikken i Danmarks største mediehus.

Søg jobbet

Du sender din ansøgning med CV via knappen "Ansøg" nedenunder. Ansøgningsfristen er den 15. februar 2026, og du kan forvente at høre fra os i umiddelbar forlængelse deraf.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Lotte Ziegler
Competency Leader, Audience Interactions
lozi@tv2.dk
+4542511516

Save job