Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Enterprise Arkitekt (EA) til dansk miljøvirksomhed
Dansk Retursystem er inde i en rivende udvikling og arbejder løbende på at optimere vores processer og udstyr, så endnu flere flasker og dåser kan blive genanvendt til gavn for klima og miljø. Vi har derfor oprettet en ny stilling som Enterprise Arkitekt, der får ansvaret for at samle entreprisearkitekturen på tværs af IT og OT-områderne i virksomheden.
Kan du svare ja til følgende, så kan du meget vel være vores nye Enterprise Arkitekt:
- Har du lyst til at arbejde i en udviklingsorienteret virksomhed, hvor ordentlighed, samfundsansvar og miljø står højt på agendaen?
- Har du stærke samarbejdsevner og evner at kommunikerer komplekse emner klart?
- Er du systematisk og har analytisk erfaring med fokus på værdiskabelse?
Dine ansvarsområder
Som Enterprise Arkitekt bliver du ansvarlig for at definere og udvikle den samlede enterprise-arkitektur på tværs af IT og OT. Du får en nøglerolle i at sikre, at organisationens teknologilandskab understøtter strategiske mål, er sammenhængende og kan skalere med forretningens behov. Rollen er strategisk orienteret, men med tæt kobling til konkrete projekter og teknologivalg.
Du har:
- solid erfaring som enterprise- eller domænearkitekt, gerne med baggrund fra komplekse organisationer.
- indgående forståelse af IT- og OT-platforme og deres samspil
- erfaring med EA-rammeværk (fx TOGAF, ArchiMate eller lignende).
- evnen til at arbejde både strategisk og operationelt
- erfaring med roadmap-udvikling og teknologivurdering
- forretningsforståelse og kan gennemskue værdikæder
Om os
Du vil indgå i afdelingen Operational & Information Technology, hvor du får 11 engagerede og professionelle kolleger. I Dansk Retursystem er vi alle med til at gøre en forskel for klima og miljø. Vi henter og sorterer tomme flasker og dåser med pant og sørger for, at de bliver genanvendt til nye. Og vi arbejder hver dag på at mindske vores CO2-aftryk.
Vi er en virksomhed med fokus på et trygt og sikkert arbejdsmiljø, hvor du altid kan få hjælp af dine kollegaer. Vi har respekt for hinanden, og vi vil gerne have det sjovt.
Ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig så send os straks dit cv og ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler løbende fra uge 7.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CTO Stefan L. Erichsen enten på 30462135 eller sle@dansk-retursystem.dk