Aarsleff søger in­te­gra­tions­ud­vik­ler til spændende virk­som­hed i Taastrup


Vil du være med til at gennemføre digitaliseringsprojekter sammen med en af vores største forretningsenheder, teknikentreprenørvirksomheden Wicotec Kirkebjerg? Motiveres du af at være tæt på forretningen og omsætte konkrete behov til digitale løsninger, der skaber værdi?

Så byd ind på opgaven som vores kommende integrationsudvikler, hvor du bliver en del af et engageret team på seks personer i alt – som én af fem helt nye kolleger.

Du kommer til at arbejde med udgangspunkt i Wicotec Kirkebjergs hovedkontor i Taastrup. Teamet er solidt forankret i Aarsleff Koncern-it, som i dag består af knap 80 medarbejdere fordelt på tre lokationer. Der må forventes rejseaktivitet mellem lokationerne.

I Aarsleff Koncern-it har vi travlt og ønsker at fremme samarbejdet i koncernen yderligere med dette team. Derfor dedikerer vi nu flere ressourcer, så vi kan øge antallet af leverancer i takt med den stigende efterspørgsel.

I Aarsleff er vi gode til at samarbejde. For os er et godt, motiverende samarbejde helt centralt. Vi sætter pris på godt kollegaskab og insisterer på en humørfyldt og anerkendende arbejdskultur - med nærværende ledelse og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Derfor søger vi en integrationsudvikler, som skal arbejde med Azure Integration Services (AIS). Du kommer bl.a. til at arbejde med Logic Apps, Azure Functions, API Management, Key Vault, Bicep, CI/CD-pipelines samt .NET og C#. Teknologierne skal anvendes og orkestreres optimalt for at understøtte vores meget innovative forretningsenheder.

Fokus på robuste integrationer og tæt samarbejde

Som udvikler i integrationsteamet får du en nøglerolle i opbygningen af kommende integrationer i en publisher og subscriber arkitektur. De primære arbejdsopgaver bliver at:

  • kode robuste integrationer ud fra egne designoplæg og estimater, så den videre support kan håndteres af forretningens superbrugere
  • holde en løbende og god dialog med rekvirent og eventuelle slutbrugere, som er dine kolleger i vores udførende afdelinger
  • følge og udvikle vores developer guidelines, der understøttes af DevOps og Visual Studio.

Dine muligheder:

  • Høj grad af medbestemmelse i teknisk design og valg
  • Tekniske opgaver, der vil holde dig engageret i en kompleks forretning
  • Mulighed for at udvikle low-code automatiseringer. via Power Platform, Copilot Studio samt UiPath.

Er du vores nye integrationsudvikler?

  • Du har en relevant videregående it-uddannelse og minimum to års erfaring med udvikling af integrationer. Optimalt med AIS teknologier og gerne med kendskab til .NET og/eller C#, og med praktisk indsigt fra udvikling i et Azure-miljø samt API Management.
  • Du behersker såvel dansk som engelsk skriftligt og mundtligt

Lyder det som noget for dig?

Send dit CV snarest muligt og senest den 15. marts.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Vibeke Tjell, teamleder for data- og applikationsafdelingen, på sms 2057 1545. Vi indkalder til samtaler løbende.

Gem job