IT-ko­or­di­na­tor: Vil du støtte FMI med op­byg­nin­gen af Forsvaret i Ballerup?


Vil du være en del af et stærkt fællesskab, som bidrager til den historiske opbygning af forsvaret? Er du interesseret i strategisk planlægning og styring i en politisk styret organisation? Har du mod på at navigere i en kompleks organisation med en bred kontaktflade? Så er du måske vores nye kollega i Ressourcedivisionens Planlægningsafdeling.

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, har du måske chancen for at gøre en væsentlig forskel, ved at bidrage til omsætningen af de mange politiske aftaler til materiel og IT til Forsvaret og Beredskabet, da vi søger en ny kollega som IT-koordinator til Planlægningsafdelingen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse .

Du kommer tæt på beslutningsprocesserne i centraladministrationen og får medindflydelse på den fremtidige udvikling af det danske forsvar. Som en del af Planlægningsafdelingen indgår du i en afdeling med højt til loftet, tempo, et højt fagligt niveau, stor indflydelse og med fokus på et godt arbejdsmiljø.

Om os

Vi anskaffer, vedligeholder og bortskaffer materiel og IT for hele Forsvarsministeriets koncern. Vores vigtigste opgave er at sikre, at vores kolleger i Forsvaret har det rigtige materiel og IT. I den forbindelse er Planlægningsafdelingen ansvarlig for blandt andet de strategiske investeringsplaner, forligsforberedelse og –implementering, samt sikre at de nødvendige tiltag bliver gjort rigtigt og til tiden.

Vi lægger derfor stor vægt på relationelle færdigheder i dialogen med vores væsentligste kunder: Ledelsen, Cyberdivisionen og øvrige divisioner i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarsministeriets departement, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og øvrige aktører. Vi synkroniserer således løbende udvikling af vores kapaciteter med koncernens aktører.

Med dig om bord er vi i alt 15 medarbejdere, som består af en blanding af militære- og civile uddannelsesbaggrunde. Vi er organiseret i to teams, styring og kapaciteter med fokus på henholdsvis produktionsstyring og forlig, samt kapaciteter inden for materiel og IT, men uagtet vores organisering arbejder vi på tværs af teams og støtter hinanden.

Vores hverdag er præget af åbenhed og en uformel omgangstone, hvor vi nyttiggør hinandens evner til at skabe resultater. Vi lægger vægt på høj kvalitet og rettidighed, og det er vigtigt for os at skabe gode rammer for personlig- og faglig udvikling.

Det er vigtigt for os at skabe rammer, hvor vi alle trives, både på arbejdet og uden for arbejdstiden. Vi værdsætter og respekterer vores medarbejderes behov for balance mellem arbejde og fritid. Vi har gode muligheder for egen arbejdstidstilrettelæggelse og hjemmearbejde, men forventer også, at du er fokuseret, når opgaverne kræver det.

Om stillingen

Som sagsbehandler i Planlægningsafdelingen vil du være tæt på beslutningsprocesserne i centraladministrationen og have indflydelse på den fremtidige udvikling for disse i Forsvaret og resten af koncernen.

Dit primære fokusområde vil være at bidrage til forligsanalyser og implementering af tiltag på IT-området. Dette indebærer både anskaffelse af nye kapaciteter og IT-systemer samt drifts- og udviklingsaktiviteter for de allerede eksisterende løsninger, som vores kunder benytter.

Det er en vigtig opgave, der kræver analytiske færdigheder, gode kommunikative og relationelle evner og ikke mindst høj grad af omhu. Du skal kunne veksle mellem det strategiske overblik og detaljeret sagsbehandling. Stillingen indeholder desuden en bred vifte af andre opgaver blandt andet:

  • Ledelsesbetjening
  • Tværgående koordination
  • Udarbejdelse af aktstykker og beslutningsoplæg
  • Aktstykke- og økonomiopfølgning
  • Øvrige bidrag til strategisk planlægning
  • Udarbejdelse af mødematerialer og præsentationer

Du vil referere til chefen for Planlægningsafdelingen, men vil ofte være i direkte dialog med den øverste ledelse i styrelsen, cheferne for relevante fagområder samt andre relevante myndigheder.

Vi forventer, at du aktivt bidrager med dine kompetencer på tværs af afdelingens øvrige opgaver. Det giver dig gode muligheder for udvikling, samarbejde og faglig sparring i din dagligdag.

Om dig

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS. Du har gode analytiske evner og er en dygtig formidler både mundtligt og skriftligt. Derudover er du udviklings- og helhedsorienteret, strategisk tænkende og det falder dig naturligt at skabe relationer på alle niveauer.. Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er helhedsorienteret.
  • Kan løse opgaver selvstændigt ved at inddrage de nødvendige interessenter.
  • Har veludviklede relationelle kompetencer.
  • Har overblik og kan håndtere flere opgaver på en struktureret måde.
  • Er løsningsorienteret og har en veludviklet dømmekraft.
  • Trives og motiveres af at have opgaver på både operativt, taktisk og strategisk niveau.
  • Kan skifte tempo, når det er nødvendigt.

Vi ser gerne, at du har kendskab eller erfaring med strategisk planlægning og styring, porteføljestyring og projektledelse f.eks. indenfor IT-området. Herudover er det et ønske, men ikke et krav, at du har en bred forståelse for Forsvarsministeriets koncern, f.eks. opnået gennem erfaring fra en styrelse eller departement.

Du vil have mulighed for at påvirke indholdet i din arbejdsdag gennem dialog med dine kolleger, da det er vigtigt for os, at du trives i din rolle, og at dine kompetencer bidrager bedst muligt til Planlægningsafdelingen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.

Fast tjenestested er Ballerup.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du eventuelt kontakte afdelingens chef, kommandørkaptajn Claus Wiinholt, på telefon 4013 0647 / 00204378@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Martin Street på telefon 5126 6191 eller ved mail fps-mas@mil.dk

Ansøgningsfristen er den 10-03-2026, og samtaler afholdes løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt herefter.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.


I Forsvaret kæmper vi for Danmarks sikkerhed. Vi har modet, evnen og viljen til at kæmpe for fællesskabet og for de centrale værdier, vores samfund hviler på.

Vi løser opgaver for Danmark, som ingen andre kan. Vi gør det til hverdag, og når der kræves noget ekstraordinært.

Vi er stolte af at passe på Kongeriget Danmark. Vi gør det sammen. Og vi gør det nogle gange med livet som indsats.

Vi gør det, fordi det er en del af vores militære identitet.

Vi gør det, fordi noget er værd at kæmpe for.

Gem job

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Arbejdssted

Ballerup og mulighed for hjemmearbejde

Vigtige datoer

Indrykket:
24. februar 2026
Ansøgningsfrist:
10. marts 2026

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Muligt
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid