Ap­plic­a­tion Manager til drift af kritiske for­sikringssystemer


Vil du være med til at sikre et højt serviceniveau af vores vigtigste platforme? Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre?

Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.

Lyder de her opgaver som noget for dig?

LB Forsikring står midt i en spændende digital transformation, hvor vi moderniserer vores tekniske landskab og forbedrer vores kernesystemer. Som Application Manager bliver du en del af Core Services. Vi er i alt 20 kolleger fordelt på to teams og vores opgave er at understøtte og optimere driften af vores kritiske forsikringssystemer (Bla. IDIT, NEXT, Scalepoint).

Dine fem væsentligste opgaver i stillingen vil være:

  • Sikre stabil drift og performance på IDIT, NEXT og Scalepoint, herunder daglig overvågning, håndtering af alarmer, fejl og driftsrapporter samt drift af integrationslaget og filbaserede integrationer.
  • Fejl- og incidenthåndtering, herunder opfølgning på fejl fra leverandører, deltagelse i større incidents, root cause-analyser, dokumentation og opfølgning på korrigerende tiltag.
  • Teknisk analyse og dataunderstøttelse, fx SQL-forespørgsler, dataudtræk og validering i forbindelse med kontroller og forretningskritiske processer som loyalitetsrabat og renteindberetning.
  • Samarbejde og koordinering på tværs af IT, forretning og leverandører, herunder tekniske dialoger, rådgivning om løsninger og effektiv eskalation af tekniske issues.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af teknisk dokumentation, runbooks og SOP’er samt løbende vidensdeling med kollegaer.

Fordi det tekniske landskab i LB er under forandring, vil der være mulighed for at dine arbejdsopgaver på sigt udvikler sig i overensstemmelse med dine kompetencer og forretningens behov.

Vil du være en del af vores fællesskab?

Vi ønsker, at du trives, og at vi når vores mål sammen. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende faglige og personlige færdigheder til jobbet:

  • Du har erfaring med drift af forretningskritiske applikationer og trives med at sikre stabilitet, struktur og opfølgning i et miljø med mange afhængigheder
  • Du motiveres af at tage ejerskab for driften og levere et højt serviceniveau ud mod forretningen – også når der opstår incidents og presset er højt.
  • Du har erfaring med et multi-leverandørsetup og håndtering af skillelinjer mellem forskellige applikationer og integrationerne heraf.
  • Du har forståelse for applikationsperformance, integrationer, systemarkitektur og generel applikationsdrift.
  • Du har evne til at bidrage til incident-beredskab og driftsvagt.
  • Viden om god dokumentationsskik og aktiv opdatering af eksisterende dokumentation.

Du er desuden flydende på dansk og engelsk i skrift og tale. Erfaring med SQL er en fordel.

Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB

Vi skal være modige i vores udvikling – men også i vores forankring. Det er både vigtigt, at vi hele tiden er i bevægelse, og at de ting, vi sætter i gang, kommer ud og bliver forankret. Det er noget, vi er sammen om. Vi skal have hele sjælen med i det, vi gør, og holde fast i det, vi tror på.

Når vi siger, at der er stor rummelighed, så er der substans i det. Vi er mange forskellige typer, aldre og kulturer samlet, og der er plads til alle. Det gør det rart at være her, fordi du kan have dig selv med på arbejdet. Det er det, der gør, at man føler sig hjemme. Vi føler os som en del af et fællesskab.

Der er substans i ens udvikling. Du får lov til rigtigt meget. Du kan sidde i én afdeling og være med til projekter i andre afdelinger, hvis der er noget, du godt kan tænke dig at være med i. Generelt er vi gode til at samarbejde og snakke imellem afdelinger, så vi ved, hvad der rører sig lige nu.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kontaktperson:

Hvis du synes, jobbet lyder spændende og ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Jesper Ib Rasmussen på tlf. 29 63 62 53.

Hvis du vil vide mere om rekrutteringsforløbet kan du kontakte Talent Acquisition Specialist Joan Fjordgaard Nørlem på tlf. 33 48 51 69.

Frist: 18/03/2026

Tiltrædelse: 01/06/2026

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

1. samtale afholdes: 26-27/03/2026

2. samtale afholdes: 09/04/2026

Arbejdssted: Vores hovedkontor ligger på Amerika Plads 15, 2100 København Ø. Du kan arbejde hjemme op til to dage om ugen.


Om os

LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 4. største forsikringsselskab på det private marked, har over 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:

Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren
Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger

Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge

Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.

Save job

LB Forsikring

Workplace

København Ø og mulighed for hjemmearbejde

Important dates

Published:
4 March 2026
Application deadline:
18 March 2026

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Possible
Weekly working time:
Full-time