Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.
Løsningsarkitekt
Vil du være med til at designe de IT-løsninger, der understøtter Evidas forretning og fremtidige udvikling?
Hos Evida spiller IT en central rolle i at sikre en stabil drift af Danmarks gasinfrastruktur og samtidig understøtte den grønne omstilling. Vi søger nu en Løsningsarkitekt, der får en vigtig rolle i at designe robuste, sikre og skalerbare IT-løsninger, som understøtter både forretningens behov og vores overordnede arkitekturprincipper.
Du bliver en del af Evidas Arkitekturteam og arbejder tæt sammen med projekter, udviklere, IT-specialister og forretningen om at omsætte behov til konkrete og holdbare løsningsarkitekturer.
Din rolle
Som Løsningsarkitekt arbejder du primært med arkitektur i projekter, hvor du sikrer, at løsninger designes i overensstemmelse med både funktionelle og ikke-funktionelle krav samt Evidas Enterprise Arkitektur.
Du er med til at identificere og vurdere løsningsmuligheder, dokumentere arkitekturvalg og sikre, at løsninger implementeres på en måde, der er robust, skalerbar og i tråd med virksomhedens teknologiske retning.
Dine primære opgaver
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Indsamle og dokumentere funktionelle og ikke-funktionelle krav til løsninger
- Identificere og vurdere mulige løsningsdesign baseret på krav og behov
- Udarbejde og løbende tilpasse løsningsarkitektur – herunder integrationsarkitektur
- Dokumentere arkitektur, beslutninger og designvalg og sikre review hos relevante interessenter
- Coache udviklere og integrationsteams om god arkitektur inden for rammerne af Enterprise Arkitekturen
- Sikre at arkitekturdokumentation bliver udarbejdet og vedligeholdt
- Identificere og eskalere arkitekturudfordringer og tekniske risici
- Viderebringe erfaringer og viden til resten af arkitekturteamet
Bidrag til arkitekturteamet
Som en del af arkitekturteamet bidrager du også til det tværgående arkitekturarbejde i Evida.
Det indebærer bl.a. at:
- Bidrage til etablering af principper, platformstrategier og best practices for IT-løsninger
- Opbygge indsigt i teknologiske domæner, herunder integrationsområdet
- Bidrage til arkitektur-roadmaps på udvalgte domæner
- Deltage i arkitekturreviews af eksisterende løsninger
Din baggrund og profil
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med software- eller løsningsarkitektur i komplekse IT-miljøer – typisk minimum fem år i en arkitektrolle eller i en tilsvarende rolle, fx som senior udvikler eller lead developer med arkitekturansvar.
Du har en relevant IT-faglig uddannelse, fx datalog, datamatiker, cand.it., ingeniør eller lignende. Solid praktisk erfaring med løsningsarkitektur kan dog opveje formel uddannelse.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
- Microsoft teknologier, fx Azure, Power Platform eller Dynamics 365
- Softwarearkitektur og arkitekturdesign
- Integrationsarkitektur og integrationsmønstre
- Arkitekturmetoder og dokumentationsmodeller, fx C4 eller Kruchten 4+1
- Sikkerhedsprincipper i løsningsdesign, fx Zero Trust
- Governance, compliance og arkitekturprincipper i større organisationer
Derudover er det en fordel, hvis du har interesse for eller erfaring med Enterprise Arkitektur.
Som person arbejder du struktureret og metodisk med komplekse problemstillinger og er vant til at dokumentere og formidle arkitektur. Du er analytisk og forstår, hvordan IT-løsninger understøtter forretningens behov. Samtidig er du en stærk kommunikator, der kan skabe forståelse mellem tekniske specialister og forretningsinteressenter.
Du trives i samarbejde på tværs af organisationen, opbygger gode relationer og bidrager aktivt til at udvikle både løsninger og den arkitekturpraksis, vi arbejder efter.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Johanne Rasch, Head of IT Business Applications, johra@evida.dk, +45 28814766.
Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: 17-04-2026