Product Con­fig­ur­a­tion Spe­cial­ist


VIL DU VÆRE MED TIL AT BYGGE FREMTIDENS E-CMS?

Nextway Software er den foretrukne europæiske partner for virksomheder inden for forsikring, finans og andre brancher, hvor forretningskritisk Enterprise Content Management er helt afgørende. Next® Digital Workplace er en robust og skalerbar SaaS platform, der anvendes af virksomheder med millioner af dokumenter og tusindvis af brugere.

Vil du være med til at bygge nye løsninger til Nextways eCMS-suite? Og sætter du en ære i at levere pålidelige løsninger, der bare skal virke – 24/7/365 for kunder i mere end 80 lande? er det måske dig, vi søger.

En nøglerolle i krydsfeltet mellem forretning, produkt og teknologi

Som Product Configuration Specialist arbejder du med opsætning af moduler, features, workflows og datamodeller, aldrig med kode. Det har Nextway udviklere til. Du bliver ansvarlig for at definere, konfigurere og dokumentere produkter og features, så de matcher behovene i udvalgte kundesegmenter. Kort sagt sikrer du, at nye løsninger kan udrulles automatisk og implementeres effektivt med få tilpasninger og helt uden specialudvikling.

Blandt dine vigtigste opgaver er:

  • Definere behovet for nye løsninger i samarbejde med Product Managers
  • Løbende bygge nye konfigurationer til eksisterende produkter
  • Bygge nye produktpakker til udvalgte brancher og kundesegmenter
  • Kvalitetssikre konfigurationer med testflows og prototyper
  • Udvikle best practices og implementeringsguides i samarbejde med konsulenter og QM
  • Indgå i dialog med konsulenter og Customer Success om kundernes behov
  • Indgå i dialog med dine kolleger i software lab om ny udvikling af platformen

Du bliver bindeled mellem Softwareudvikling, Product Management, implementeringen og markedet – og du bliver en af nøglepersonerne i at sikre, at den fremtidige skalering sker gennem standardløsninger og ikke kundespecifik tilpasning.

Dit arbejdssted er hovedkontoret i Herning, og du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på alle de forskellige lokationer i de lande, hvor Nextway har kontorer.

Teknisk stærk konfigurationsprofil, der forstår både produkt, processer og kunder

Der kan være flere indgange til rollen. Du kan have en IT-faglig uddannelse og erfaring fra softwareudvikling – eller du kan komme fra forretnings-/konsulentsiden, f.eks. som cand.merc. eller lignende i kombination med solid teknisk indsigt fra en softwarevirksomhed. Det vigtigste er, at du har erfaring med forretningssoftware, SaaS-platforme eller ERP/CRM-systemer og samtidig har forståelse for samt interesse i de administrative processer i en større virksomhed.

Du er ikke udvikler – men du elsker struktur, og du er teknisk nysgerrig, analytisk og logisk tænkende. Vi lægger stor vægt på, at du er en stærk gatekeeper for dokumentationsdisciplin, kvalitet og governance. Du forstår nemt forretningslogik og kan håndtere og formidle komplekse – og til tider abstrakte – problemstillinger til både udviklere, forretningsspecialister og kunder.

Som en del af en international organisation får du kolleger i mange europæiske lande og kunder i mere end 80 lande. Det er derfor nødvendigt, at du behersker engelsk i skrift og tale.

Dit bidrag betyder virkelig noget – og det gør dit mindset også

Hos Nextway får du ikke bare et job. Du får en rolle, hvor dit bidrag mærkes direkte – i produktet, i implementeringerne og hos kunderne. Som Product Configuration Specialist bidrager du til at gøre et komplekst softwareprodukt enkelt at bruge og implementere, og du vil uden tvivl komme til at dele Nextway’s stolthed og passion for produktet, når dine produktkonfigurationer gør en forskel for virksomheder over hele verden. Du arbejder tæt på produktets kerne – med reference til Nextway’s CPO – og du får mulighed for at sætte en tydelig faglig signatur på løsningerne.

Derudover tilbyder Nextway:

  • Reel indflydelse på produktet – tæt på arkitekturen og med mulighed for at forme, hvordan løsningen skaleres internationalt
  • Stor fleksibilitet i hverdagen og mulighed for hjemmearbejdsdage og dage på Nextway’s internationale kontorer - måske kombineret med en skitur i Schweiz?
  • Et internationalt arbejdsmiljø, hvor du samarbejder med kolleger og kunder på tværs af lande og kulturer
  • Mange udviklingsmuligheder i en organisation, der vokser og investerer i mennesker og viden

Nextway er på en spændende vækstrejse, og med Main Capital Partners som ny hovedaktionær er der optimale rammer for at accelerere de internationale ambitioner, både gennem organisk vækst og opkøb. I hverdagen prioriteres fællesskabet højt, og du vil møde en arbejdskultur, der er baseret på samarbejde og fælles værdier. Ambitionerne er høje, men humor, faglig stolthed og gensidig respekt fylder mindst lige så meget.

Er du klar til dit næste karriereskridt?

Hvis du kan se dig selv som nøglespiller i udviklingen af fremtidens Enterprise Content Management-platform, så send os dit CV allerede i dag via 'Ansøg'-knappen. Hop ind og læs mere om Nextway på www.nextway.software eller kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink, hvis du har spørgsmål.

Vi ser frem til at høre fra dig!


LÆS MERE OM NEXTWAY

Unified + Easy + Smart + Respectful + Ambitious

Disse 5 værdier siger meget om Nextway og måden, virksomheden opererer på - både internt og eksternt.

Nextway Software’s Enterprise Content Management løsninger og teknologier til digitalisering af forretningsprocesser, der involverer papir, pdf’er, Excel-ark, e-mails og andre dokumenter, gør arbejdslivet nemmere for rigtig mange mennesker på tværs af kloden.

Virksomheden har hovedkontor i Herning og kontorer i en række europæiske lande. Nextway er i vækst og er i dag en international virksomhed med +60 medarbejdere baseret i Danmark, Tyskland, Schweiz, Finland og Norge, som servicerer +3.000 kunder i mere end 86 lande

I 2024 har selskabet udvidet ejerkredsen med Main Capital Partners som ny hovedaktionær. Forretningsfokus i de kommende år er fortsat vækst gennem en kombination af organisk vækst og en selektiv ’buy-and-build’ strategi.

Check www.nextway.software for yderligere information.

Save job

PeopleLink recruiting on behalf of Nextway Software A/S

Workplace

Herning og mulighed for hjemmearbejde

Important dates

Published:
18 March 2026
Application deadline:
As soon as possible

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Possible
Weekly working time:
Full-time