Identity Lifecycle & Access Ma­na­ge­ment Spe­ci­a­list til IAM-teamet


Vil du arbejde med identiteter, adgange og sikkerhed i en organisation, hvor teknologien er forretningskritisk hver eneste dag?

Som Identity Lifecycle & Access Management Specialist hos TV 2 spiller du en central rolle i at sikre, at de rette mennesker og systemer har den rette adgang – på det rette tidspunkt og på et dokumenteret og kontrolleret grundlag.

Du er med til at skabe et robust og skalerbart sikkerhedsfundament, der understøtter både drift, compliance og forretningens behov.

Vi arbejder målrettet med at standardisere, automatisere og modne håndteringen af identiteter og adgange for at reducere manuelle processer og øge kvalitet, sikkerhed og compliance.

Teamet

Du bliver en del af et nyetableret Identity Access Management team, hvor vi arbejder med fælles teknologiske platforme og sikkerhedsfundamentet på tværs af TV 2. Du arbejder tæt sammen med Security & Compliance, Support, applikationsejere og produktteams på tværs af organisationen.

IAM teamet består af specialister med høj teknisk faglighed og stor forståelse for forretningens behov. Her er samarbejde, kvalitet og ansvarlighed i fokus, og du får en rolle med reel indflydelse på, hvordan identiteter og adgange håndteres i praksis på tværs af organisationen.

Rollen

Som Identity Lifecycle & Access Management Specialist har du ansvar for, hvordan brugere, servicekonti og privilegerede konti tildeles og fratages adgang gennem hele deres livscyklus.

Du arbejder i krydsfeltet mellem governance, sikkerhed og teknik og omsætter forretningskrav og compliance‑principper til konkrete løsninger i vores IGA‑ og PAM‑platforme.

Du får et tydeligt fagligt ejerskab og er med til at sætte standarden for, hvordan identitetslivscyklus og adgangsstyring implementeres og efterleves på tværs af TV 2’s platforme.

Dine primære opgaver vil være:

  • Administration af IGA- og PAM-platforme.
  • Design og vedligehold af identitetslivscyklus (joiner / mover / leaver).
  • Opbygning og vedligehold af rolle‑ og rettighedsmodeller (RBAC/ABAC).
  • Definition og implementering af governance‑principper og adgangsregler.
  • Gennemførelse af periodiske access reviews og compliance‑aktiviteter.
  • Samarbejde med applikationsejere om onboarding til IGA‑ og PAM‑løsninger.

Din profil

Du motiveres af at skabe struktur, transparens og sikkerhed i komplekse adgangslandskaber. Vi forestiller os, at du har en solid teknisk og analytisk forståelse og trives i rollen som bindeled mellem forretning, sikkerhed og teknik.

Du trives med at tage ansvar for komplekse problemstillinger og omsætte dem til løsninger, der både er sikre, skalerbare og anvendelige i praksis.

Du arbejder struktureret og fokuserer både på detaljer og helheden.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med Identity Governance & Administration (IGA) eller Privileged Access Management (PAM).
  • har god forståelse for identity lifecycle management og governance‑principper.
  • kan omsætte forretningsbehov til konkrete adgangs‑ og rettighedsmodeller.
  • har erfaring med integrationer mellem IGA- og PAM-platforme og forretningsapplikationer.
  • behersker dansk og engelsk på professionelt niveau.

TV 2 som teknologiarbejdsplads

I TV 2s teknologiorganisation arbejder over 320 specialister hver dag med at udvikle hele den teknologiske værdikæde – fra avanceret medieteknologi og liveproduktion til digitale produkter som apps, streamingtjenester, dataløsninger og brugeroplevelser. Det er her, vi omsætter målet om personlig public service til konkrete løsninger, som møder danskernes behov på tværs af platforme.

Vi arbejder i tværfaglige teams – med bl.a. Software Engineers, UX‑designere, Agile Coaches, Enterprise Architects, konfigurationsspecialister og Data Scientists – og vi har fokus på kvalitet, tilgængelighed, performance og sikkerhed i alt, hvad vi bygger og driver. Du får kolleger i både Odense på Kvægtorvet og i København på Teglholmen samt en kultur, hvor læring, videndeling og ansvar går hånd i hånd med dynamikken i Danmarks største mediehus.

Søg stillingen

Du sender din ansøgning med CV via ansøgningsknappen nedenunder. Vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet. Dit primære arbejdssted vil være på Kvægtorvet i Odense.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Gem job