Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.

Netværksarkitekt med kundeflair
Har du solid erfaring med netværks- og sikkerhedsarkitektur, og trives du i krydsfeltet mellem Teknik og kunderådgivning? Så har vi en spændende mulighed i vores Hybrid Infrastructure Services-team hos Danoffice IT.
Velkommen til dit nye team
Du bliver en del af et stærkt teknisk team med høj faglighed og stor indflydelse. Teamet er fordelt mellem Ballerup og Hinnerup og arbejder tæt sammen på tværs af datacenter, netværk og sikkerhed.
Teamet ledes af Jens Morten Øster, som er tilknyttet vores kontor i Hinnerup. Du vil arbejde tæt sammen med resten af teamet, i en åben, kreativ og konstruktiv atmosfære.
Grundstenen i teamet er løsninger der skaber værdi gennem teknologi, og du vil blive en vigtig brik i at virkeliggøre denne vision. Du vil få en naturlig berøringflade med store dele af organisationen.
Din hverdag i Danoffice IT
Som Netværksarkitekt får du en central rolle i udvikling, design, rådgivning og implementering af robuste og sikre enterprise netværksløsninger. Dine primære opgaver omfatter:
- afholdelse af workshops
- deltagelse i udbud som SME
- at fungere som Trusted advisor for vores kunder
Derudover arbejder du med Technology refresh hos både eksisterende og nye kunder og bidrager med teknisk sparring samt udvikling af løsninger i tæt samarbejde med organisationen -herunder i presales og udbud.
Du vil være tilknyttet vores kontor i Hinneup, men vores kunder og dine opgaver kan forventes at være i hele landet.
Hvad bringer du med dig
Fagligt har du solid erfaring som Netværksarkitekt med bred teknisk forståelse inden for netværks- og sikkerhedsdesign, datacenterinfrastruktur og resiliens. Du arbejder struktureret og sikkerhedsorienteret og har erfaring med Aruba, Fortinet og Juniper.
Personligt trives du med kundekontakt og du kommunikerer klart og professionelt, og gør det komplicerede let forståeligt. Du er troværdig og tager ansvar for dine opgaver og arbejder lige så godt individuelt, som du gør i et team.
Du har en interesse for forretningsudvikling og presales, og du drives af at udvikle dig inden for feltet, især når det kommer til at erhverve relevante certificeringer.
Vi tilbyder dig
Vi investerer i din udvikling, og du får mulighed for både faglig og personlig vækst i et miljø præget af fleksibilitet, humor og respekt for hinanden. Derudover tilbyder vi:
- Faglig udvikling som sikrer, at du altid er blandt de bedste inden for dit felt
- Et energisk, professionelt og positivt arbejdsmiljø med en rigtig god stemning
- En moderne og fleksibel arbejdsplads med udgangspunkt i Hinnerup
- Konkurrencedygtig lønpakke med pensionsordning og sundhedsforsikring
- Mulighed for hjemmearbejde
- Frokostordning, ugentlig fælles morgenmad samt fri frugt, snacks og drikkevarer
- Et godt arbejdsfællesskab og socialt samvær, og arrangementer på tværs af afdelinger
Sådan søger du stillingen
Klik på ansøgfeltet nedenfor, udfyld felterne med dine oplysninger, vedhæft dit opdaterede CV. Du behøver ikke at sende en ansøgning, men vi beder dig besvare de tre spørgsmål du finder nedenfor.
Vi inviterer løbende til samtaler og tager stillingen ned, når vi har fundet den rette. Så søg gerne allerede i dag.
Spørgsmål
- Fortæl kort om en nylig netværksopgave du er specielt stolt over at have bidraget til, og hvad dit bidrag var
- Netværksteknologien er i rivende udvikling og vi ser lige nu mange spor fremover, hvilket spor inden for netværksteknologi vil du se dig selv som drivende på, og hvorfor?
- Giv et eksempel på en kundeopgave, hvor du var fagligt uenig i kundens ønskede netværksløsning. Hvordan håndterede du situationen, og hvilke overvejelser gjorde du dig?
Kontaktperson
Jens Morten Øster
Director, Hybrid Infrastructure Services
+45 25604087
jemo@danofficeit.com
OBS!
Vi vil også gerne opfordre dig, som synes stillingen er interessant, men ikke har samtlige af de kvalifikationer vi beder om, til at ansøge. Vi tror på at man med god oplæring, vidensdeling, godt teamwork og god ledelse kan nå langt, hvis man er nysgerrig og har den rette indstilling.
Hos Danoffice IT omfavner vi vores forskelligheder og tror på mangfoldighed, lighed og inklusion, og derfor opfordrer vi alle uanset nationalitet, etnicitet, køn, alder, religion og handicap til at søge stillingen.
Om Danoffice IT
Danoffice IT er et dansk IT Infrastruktur Powerhouse med tre lokationer i Danmark og en god håndfuld hubs på globalt plan. Vi er 330+ kolleger ligeligt fordelt i Ballerup, Svendborg og Hinnerup. Vores fokus er på at skabe effektive og skalerbare løsninger, der kan understøtte og udvikle alle typer virksomheders og organisationers operationelle krav indenfor AI, hardware, software, netværksinfrastruktur, sikkerhed og cloud-løsninger.
