Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.

IT Compliance Manager til PET- Kan du omsætte sikkerhedspolitiker til handlingsplaner?
PET søger en IT Compliance Manager, der kan skabe struktur, overblik og fremdrift i et komplekst IT-landskab. Du får en central rolle i at sikre, at vores IT-systemer lever op til gældende krav, standarder og interne politikker — og du bliver en del af et miljø, hvor sikkerhed og fortrolighed er afgørende.
Bliv en del af PET’s arbejde med IT-sikkerhed
Du bliver en del af Center for Digitale Services i Sektionen IT-sikkerhed & Arkitektur. Her arbejder vi tæt sammen om at udvikle, vedligeholde og styrke PET’s IT-sikkerhed på tværs af organisationen.
Som IT Compliance Manager får du en rådgivende og til tider drivende rolle i projekter, udviklingsinitiativer og compliance-aktiviteter. Du bliver bindeled mellem sikkerhedspolitikker, risikovurderinger og den praktiske implementering i IT-landskabet.
Dine kerneopgaver
- Implementere og vedligeholde ISO 27001:2022
- Omsætte sikkerhedspolitikker og risikovurderinger til konkrete IT-handlingsplaner
- Arbejde med kontroller, kravopfølgning og ledelsesrapportering
- Bidrage til udarbejdelse og vedligeholdelse af sikkerhedspolitikker
- Understøtte arbejdet med NATO-standarder
- Drive risikostyring i samarbejde med informationssikkerhedsspecialister
- Stå for systemporteføljestyring, herunder overblik over systemer, compliance-status og handlingsplaner
- Deltage som sikkerhedsrådgiver i projekter og udviklingsinitiativer
Opgaverne spænder bredt og kræver både analytisk forståelse, en detaljeorienteret struktur og evnen til at omsætte sikkerhedskrav til praksis. Derfor er der også nogle personlige styrker, der gør det lettere at lykkes i rollen og trives i hverdagen.
Du trives i rollen, hvis du
- Arbejder struktureret og kan skabe overblik i komplekse miljøer
- Er pragmatisk og kan omsætte krav til konkrete løsninger
- Kommunikerer klart og kan forklare komplekse problemstillinger på flere niveauer
- Har blik for detaljer og kvalitet i dokumentation
- Trives med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde
- Har interesse for at forstå PET’s forretningsområder og systemlandskab
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Det kræver IT-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder Java-udviklere, infrastrukturspecialister, netværksteknikere, autodidakte hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering.
Vi har et højere formål
Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som [indsæt stillingsbetegnelse] i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
Vi tilbyder:
- En meningsfuld karriere, hvor du bidrager direkte til Danmarks sikkerhed
- Et højt specialiseret miljø med unikke faglige udfordringer
- Mulighed for løbende kompetenceudvikling og certificeringer
- Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger
- Indflydelse på udviklingen af PET’s IT-sikkerhed
- Attraktive ansættelsesvilkår og gode personaleforhold
I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.
Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 01-08-2026. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 23. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmeligt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.
Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.
Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.