Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.

Analytiker til Modelafdeling
Vil du være med til at udvikle modeller og intelligente værktøjer, der understøtter forretningens beslutninger og skaber konkret værdi på tværs af bank og realkredit? Og motiveres du af at arbejde tæt på både forretningen og de tekniske løsninger? Så er det måske dig, vi søger.
Jobbet
Som modelanalytiker i Modeller bliver du en del af et team med høj faglighed, der udvikler og vedligeholder avancerede modeller baseret på interne og eksterne data. Modellerne anvendes bredt i koncernen og bidrager til blandt andet beslutningsstøtte, indsigt i kundeadfærd samt udvikling af datadrevne løsninger.
Du arbejder i hele værdikæden – fra forståelse af forretningens behov og udvikling af business cases til modeludvikling, implementering og forankring i Jyske Banks systemer. Da vores modeller ofte har mange interessenter, er tæt samarbejde og klar kommunikation en vigtig del af jobbet.
I Modeller arbejder vi med data fra hele koncernens systemlandskab. Vores samarbejdspartnere spænder bredt og omfatter bank, realkredit, stabsfunktioner og frontend. Teamet består af fire medarbejdere med baggrund inden for fysik, økonomi og datalogi og indgår i en større enhed sammen med BI-analytikere. Afdelingen er placeret fysisk i Jyske Banks moderne rammer i Glaskuben i København.
Vi er kendt for høj faglighed, nysgerrighed og en uformel tone med plads til humor. Samarbejde, videndeling og nytænkning er centrale elementer i hverdagen, og du får rig mulighed for faglig fordybelse i programmering og avanceret modellering sammen med dygtige kolleger.
Dine primære opgaver
- Udvikle og vedligeholde statistiske modeller og datadrevne løsninger.
- Samarbejde med kolleger og interessenter på tværs af koncernen.
- Omsætte forretningsbehov til analytiske løsninger med klar værdiskabelse.
- Sikre robust dokumentation og formidling af modeller og resultater.
Din profil
Vi forventer, at du har flere års erfaring fra en lignende analytisk stilling og gode færdigheder inden for kvantitativ analyse. Du arbejder struktureret og selvstændigt, er nysgerrig på data og trives med komplekse problemstillinger. Vi ser positivt på det, hvis du har erfaring med statistisk modellering eller machine learning i kundeorienterede sammenhænge, fx afgangsmodellering, kryds-/mersalg eller recommender-systemer.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har en kandidatgrad som statistiker, matematiker, økonomi, datalog, fysiker eller lignende.
- Har erfaring med programmering i SAS og evt. også Python.
- Motiveres af at se dine modeller anvendt og skabe værdi i forretningen.
- Trives med komplekse systemlandskaber og udviklingsopgaver.
- Er god til at samarbejde og formidler komplekse resultater til både analytiske og forretningsvendte kolleger.
Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
Vi ser frem til at modtage et motiveret CV, hvor du beskriver dine færdigheder i forhold til jobbet og din bevæggrund for at søge hos os. Vi behandler de indkomne ansøgninger løbende og endelig ansøgningsfrist er d. 17. maj 2026.
Vi forventer, at opstart vil være d. 1. september.
Hør mere om jobbet
Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Dennis Nilsson
Chapter Lead og Product Owner
Telefon: 50 28 84 69
E-mail: dei@jyskebank.dk