Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.

Senior Data Engineer til implementering af ny dataplatform
Bring din faglighed, motivation og erfaringer inden for digitale forandringer i spil, som et centralt bidrag i implementeringen af en ny strategisk dataplatform.
En strategisk dataplatform i en datadrevet bank
Det er en del af Jyske Banks strategiske fundament at være en datadrevet bank. Til at understøtte dette står Jyske Bank over for, at skulle implementere en ny strategisk dataplatform i samarbejde med vores IT-leverandør Bankdata.
Til at understøtte en koncernbred implementering og anvendelse i Jyske Bank søger vi en Senior Data Engineer, der med dyb indsigt i dataplatformen, samt med evne til at skabe følgeskab, kan bidrage til en vellykket implementering og anvendelse af platformen.
Du skal realisere potentialet
Vores fremtidige platform rummer et potentiale på tværs af centrale værdikæder og forretningsprocesser. Du skal være med til at realisere potentialet sammen med dygtige kollegaer, der varetager ansvar inden for arkitektur, teknologi og governance. Sammen skal I skabe effektive og fremtidssikrede løsninger. Både i forhold til at migrere eksisterende løsninger og i forhold til at udvikle nye.
For at nå målet er det derfor vigtigt, at du evner at bringe din faglighed og erfaring i spil både i forhold til at anvise og understøtte organisationen med effektive løsninger, men også i forhold til at sikre læring og kompetenceopbygning, således Jyske Bank opnår en konsistent og koncernbred anvendelse.
Vores forventninger til dig
Som Senior Dataengineer er det centralt, at du formår at skabe effektive og fremtidssikrede løsninger sammen med Jyske Banks fageksperter, ved at
- Bringe din faglighed i spil og anvise best practice løsninger
- Bygge bro mellem fagligheder eksempelvis IT- og forretningsdomæner
- Skabe følgeskab, engagement og gode samarbejdsrelationer
- Kunne navigere i en kompleks organisation med høj grad af specialisering
Din faglighed er funderet i erfaring med og færdigheder inden for datawarehouse-begreber og teknologier samt dataengineering, hvor kendskab til Databricks er relevant.
Nysgerrighed sammen med veludviklede analytiske evner giver dig de bedste forudsætninger i jobbet. Vi arbejder i et samarbejdsorienteret miljø, hvor du bidrager engageret med din faglige indsigt både i afdelingen og i dine faglige fællesskaber. Vi forventer, at du har en videregående uddannelse på kandidatniveau – alternativt har du opnået tilsvarende akademiske færdigheder gennem erfaring.
Hvad du kan forvente af os
Din dagligdag vil starte i Datawarehouse & Systemstyring, men dine samarbejdspartnere vil også komme fra andre dele af organisationen, så du vil have en bred samarbejdsflade i Jyske Bank koncernen og til vores IT-leverandør Bankdata. Stillingen kan bestrides enten fra vores Hjemsted i Silkeborg eller fra Glaskuben, vores domicil i København.
Vi kender endnu ikke de fulde aktiviteter, der skal understøtte vores arbejde, hvorfor du får rig mulighed for at være med til at forme den strategiske retning og den taktiske implementering. Et vigtigt element i vores arbejde er derfor også samarbejde og sparring, og vi værner om at skabe nogle gode rammer herfor.
Vi er professionelle og gør os umage, og vi sætter trivsel og faglig og personlig udvikling højt.
Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
Vi ser frem til at modtage et motiveret CV, hvor du beskriver dine færdigheder i forhold til jobbet og din bevæggrund for at søge hos os. Seneste ansøgningsfrist er d. 19. maj 2026.
Mere information
Interesseret? Så kan du få mere at vide ved at kontakte Lead Programme Manager Helle Claudi Stisager på e-mail helle.claudi.stisager@jyskebank.dk eller tlf. 4084 7477.