Nyud­dan­ne­de til Ba­nedan­marks IT-afdeling


Er du nyuddannet eller afslutter du snart din uddannelse, og har du et ønske om at komme til at arbejde med IT? Banedanmark søger to nyuddannede til 1-årige IT-graduateforløb i vores IT-afdeling Strategisk forretnings-IT.

I IT-afdelingen Strategisk forretnings-IT har vi ansvaret for Banedanmarks strategiske administrative IT-systemer, som understøtter, at vi udvikler og bygger en attraktiv, grøn, sikker og effektiv jernbane i Danmark. Som IT-graduate vil du igennem forløbet få opbygget og udviklet dine kompetencer inden for IT, så du derved bliver klædt på i forhold til efterfølgende at kunne søge forskellige stillinger inden for IT.

Kompleksiteten i dine opgaver og ansvarsområder vil igennem forløbet stige løbende, så du hele tiden bliver udfordret på din faglige kunnen. Derudover vil du også igennem forløbet få rig mulighed for at opbygge et solidt netværk blandt dygtige IT-eksperter.

To spændende graduateforløb

Vi forventer at ansætte to IT-graduates i alt – én i hver af de sektioner beskrevet nedenfor. Du vil igennem forløbet få mulighed for løbende at sparre fagligt og socialisere med den anden IT-graduate og tidligere IT-graduates. På baggrund af din profil, vil du blive tilknyttet en af de to sektioner. Hvis du har særlige præferencer, så må du meget gerne angive dette i din ansøgning.

IT-graduate i sektionen SAP:

SAP er Banedanmarks ERP-system, der anvendes til blandt andet at IT-understøtte processer ifm. vedligeholdelse af jernbanen, indkøb, HR, økonomi og projektstyring. SAP-sektionen har ansvaret for at supportere, vedligeholde og udvikle disse SAP-løsninger, i samarbejde med de forskellige divisioner af Banedanmark og en række eksterne samarbejdspartnere.

Arbejdet i sektionen består i høj grad af at være bindeled mellem divisionerne i Banedanmark og de eksterne samarbejdspartnere, der står for den tekniske del af supporten, vedligeholdelsen og udviklingen af SAP-løsningerne.

Som IT-graduate i SAP-sektionen vil du få muligheden for at opbygge en solid viden om SAP og gennem praktikophold inden for de forskellige forretningsområder, vil du få værdifuld praktisk erfaring. Denne kombination af teori og praksis gør dig rustet til at specialisere dig og blive dygtig inden for et bestemt område af SAP.

IT-graduate i sektionen Forretningsplatforme:

Sektionen har ansvaret for at supportere, forvalte og udvikle en række af Banedanmarks strategiske it-platforme, herunder F2, ServiceNow, SharePoint Online, Power Platformen og flere af de brugervendte dele af Microsoft 365. Derudover sikrer vi afleveringer af Banedanmarks bevaringsværdige it-systemer til Rigsarkivet og udbredelse af korrekt dokumenthåndtering i journaliseringssystemerne.

Vores platforme er tæt koblet til Banedanmarks forretningsmæssige kerneprocesser og -arbejdsgange og fungerer som fundament for effektivisering, der understøtter både nuværende forretningsbehov og fremtidig innovationskraft.

Som IT-graduate i Forretningsplatforme vil du få muligheden for at omsætte teori til praksis i et komplekst it-landskab. Du vil kunne bruge din nysgerrighed til at få hands-on erfaring med arkitektur, integrationer og teknisk konfigurering af vores applikationslandskab.

Hvem er du?

Vi forventer, at du inden ansættelsesstart har gennemført en uddannelse inden for IT på minimum kandidatniveau. Det kunne f.eks. være en Cand.IT-uddannelse.

Måske har du derudover erfaring fra et relevant studiejob og har lyst til flere udfordringer inden for IT. Som person er du struktureret og god til at skabe overblik for dig selv og dine kolleger. Du arbejder godt sammen med andre, men evner også i høj grad at kunne tage ansvar og drive opgaver selvstændigt.

Din nye arbejdsplads

Vi sætter stor pris på et arbejdsmiljø med høj faglighed, men uformelt, kollegialt samvær og sparring. Vi tilbyder dig både ansvar og faglige udfordringer, og du får gode muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt.

Hos os er der også plads til alle, og vi arbejder hele tiden på at styrke diversitet og mangfoldighed.

Du får en arbejdsplads med betalt frokostpause, frokostordning og fokus på fleksibilitet mellem arbejde og privatliv. Der er mulighed for flekstid og hjemmearbejde i det omfang, opgaverne tillader det.

Du vil blive tilknyttet Banedanmarks kontor tæt ved Dybbølsbro station. Her er det let at komme til både med offentlig transport og med bil eller cykel. Der er også mulighed for at parkere i tørvejr i vores parkeringskælder.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Graduateansættelsen er fra 1/9 - 2026 og et år frem. Når du afslutter dit IT-graduate-forløb, vil du være klædt på med kompetencer, der gør dig i stand til at søge faste stillinger – både i den respektive sektion og i andre områder af Banedanmark. Vi kan dog ikke garantere en fastansættelse efter endt forløb.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, så kontakt teamleder i SAP-sektionen Lasse Vissing Nielsen på +45 61963319 eller mail lvns@bane.dk.

For at søge stillingen, klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Ansøgningsfrist: 12-06-2026


Kom på banen!

Lige nu bygger vi en helt ny jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige eltog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Samtidig styrer vi togtrafikken og informerer om den på stationerne.

Hvor svært kan det være? Det er faktisk ret kompliceret. Derfor søger vi nye kolleger, der kan være med til at sætte Danmark på skinner.

Du bliver en del af et hold dygtige og specialiserede kolleger med vidt forskellige baggrunde og faglige profiler – fra spor til trafiktårn og kontor. Vi kommer fra over 40 forskellige lande, og vi er til stede i hele Danmark. Sammen arbejder vi dag og nat på at få den store modernisering af jernbanen til at lykkes– så de 180 millioner rejsende, der hvert år kører på skinnerne, kan komme grønt og hurtigt frem.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 3.000 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du være med?

Gem job