Da­ta­ud­vik­ler til IT og Ope­ra­tions i Hobro


Vil du være med til at bygge pålidelige dataløsninger, der driver beslutninger og skaber reel forretningsværdi?

Som dataudvikler i Sparekassen Danmark får du en central rolle i at videreudvikle vores dataplatform og sikre, at sparekassen har et solidt og fremtidssikkert datagrundlag.

I dag anvender vi SAS som dataplatform, men har fokus på at modernisere vores platform og automatisere mere af vores databehandling.

Dine primære opgaver

Udvikling af dataplatformen:

  • Bygge datamodeller til kredit, AML, økonomi og andre komplekse områder
  • Forbedre eksisterende datamodeller, som anvendes på tværs af Power BI-rapportering, analyser og digitale forretningsprocesser
  • Bidrage til en dataplatform, der kan håndtere voksende krav til datamængder, dokumentation og sporbarhed.

Automatisering og digitalisering:

  • Identificere manuelle dataopgaver og udvikle dem til stabile og automatiserede dataflows
  • Sikre, at datasæt og modeller understøtter mere effektive arbejdsgange i forretningen.

Data governance og datakvalitet:

  • Dokumentere datakilder, flows og transformationer, så vi lever op til stigende regulatoriske krav
  • Arbejde struktureret med datakvalitet, kontroller og standarder, herunder håndtering af metadata og datalinjer.

Forretningsunderstøttelse og rapportering:

  • Udvikle datasæt og modeller til brug i Power BI og andre analyseredskaber
  • Omsætte forretningsbehov til robuste og driftssikre dataløsninger, der kan bruges af flere målgrupper
  • Arbejde med konkrete rapporteringskrav fra Finanstilsynet.

For at kunne levere resultater i rollen er det her vigtigt for dig at vide

Vi leder efter en profil, der sætter pris på samarbejde, kvalitet og et solidt datafundament – og som trives i et miljø, hvor vi arbejder tæt på forretningen og følger opgaverne helt til dørs. Rollen kræver et skarpt øje for detaljer, men også evnen til at tænke i helheden og skabe strukturer, der giver mening for både dine faglige kollegaer og den øvrige organisation.

Du er nysgerrig på forretningsprocesser, arbejder struktureret og udfordrer eksisterende løsninger, når det giver bedre datakvalitet eller smartere processer. Samtidig trives du i et team, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Vi forestiller os, at du har erfaring med følgende:

  • ETL-udvikling i SAS, men andre værktøjer er også relevante
  • Solid dataforståelse og navigation i komplekse datastrukturer
  • Datamodellering, dataflows og struktureret udvikling
  • Dokumentationspraksis og forståelse for kvalitet i dataprocesser
  • SQL, SAS DI eller lignende teknologier
  • Data governance, datakvalitet og compliance-krav.

Om IT og Operations

Med dig ombord består IT-området af 45 kollegaer, hvoraf 10 arbejder med data i vores hovedcenter i Hobro.

Vi prioriterer det sociale højt – både på og uden for arbejdspladsen – og omgangstonen er uformel og imødekommende. Du får kollegaer med rødder i både pengeinstitutverdenen og universitetsmiljøet, hvilket giver en alsidig arbejdsplads med plads til både faglig fordybelse og humor.

Hos os mener vi det, når vi siger, at det både skal være sjovt, udviklende og fagligt udfordrende at gå på arbejde.

Om Sparekassen

Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.

Med vores 392.000 kunder og 1.800 medarbejdere er vi blandt de seks største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 71 adresser i Jylland, på Fyn og i København.

Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.

I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.

Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.

Mere information

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Brian Kristian Bach Svendsen
BI-chef
Tlf.: 82229318
Mobil.: 24807556
bsv@spard.dk

Mark Fjelking
HR-konsulent
Tlf.: 96575390
Mobil.: 23876711
mpf@spard.dk

Ansøgning

Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Gem job