Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Servicemindede og løsningsorienterede it-supportere til Statens It
Vil du være med til at implementere nye it-services hos Statens Its kunder, som dækker det meste af den danske stat og til at løfte vores produktion af hardware til nye højder? Så søger vi lige nu alsidige it-supportere til enten Ballerup eller Aarhus.
Om stillingen
Du varetager mange forskellige typer opgaver samtidig med, at du bevarer overblikket.
Vi søger flere profiler, men du skal gerne kunne se dig selv i flere af disse opgaver:
- Klargøring af udstyr, fx pc’er, kameraer og netværksudstyr
- Pakning og forsendelse af udstyr samt hjælp med logistikken på vores lager
- Problemdiagnosticering og sagsløsning for vores kunder
- Varetagelse af projektopgaver
- Koordinering og visitering af opgaver
- Opgaveløsning fysisk hos vores kunder.
Om dig
Vi ser gerne, at du er uddannet it-supporter eller tilsvarende, og vi forventer, at du har erfaring med klient-support, kan fejlsøge på hardware og løse installationsopgaver.
Desuden ser vi gerne at du:
- har kendskab til ITIL og erfaring med Service Management (ITSM)-systemer. Vi benytter ServiceNow
- har kendskab til deployment management er også en fordel, og her benytter vi SoftwareCentral
- trives med at have kontakt med slutbrugerne og er meget serviceminded
- kan prioritere og løse opgaver inden for de deadlines, der er aftalt med vores kunder. Du kan følge sagerne til dørs og få dem afsluttet til tiden
- har evner og lyst til at arbejde selvstændigt med egne opgaver, men også til at dele viden og samarbejde på tværs af teams i Statens It.
Det er en fordel, hvis du har kørekort til Kategori B (almindelig bil).
Om os
Vi kan garantere et åbent og dynamisk team, hvor du kan få realiseret din lyst til faglig og personlig udvikling samt kontakt til mange mennesker. I dagligdagen vil du opleve en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og god faglig sparring.
Statens It leverer it-understøttelse til over 60.000 brugere på 25 ministerområder. Vi benytter en standardiseret klientplatform, hvor brugerne har adgang til en række fællesservices og til deres fagsystemer.
Statens It er med til at skabe fundamentet for en fortsat digitalisering af staten. Det er vores mål at tiltrække og fastholde dygtige it-medarbejdere og tilbyde en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.
Dit tjenestested er enten i Ballerup eller Aarhus, og dit arbejdsområde vil primært være på kontoret. Der vil også kunne forekomme opgaver i det øvrige Danmark og i udlandet.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anna Vingaard Sehested tlf. 7231 1398 eller faglig koordinator Yusuf Cakmak 72311430.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Ansøg” senest den 12. juni 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 25 og 26 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 3. august.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
It-drift i staten
Statens It leverer it-drift til den danske stat og til selvejende uddannelsesinstitutioner – det betyder, at vi hver dag sørger for it-infrastruktur til omkring 60.000 mennesker. Statens It er en styrelse i Finansministeriets koncern.
Vi ønsker at tiltrække og motivere dygtige it-medarbejdere og tilbyde en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering. Omgangstonen er uformel, og arbejdsmiljøet er præget af høj aktivitet og fagligt samspil.