Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Sabbatår eller studiestart? Få erfaring med digitalisering og processer hos Silkeborg Forsyning
Er du typen, der elsker struktur, har styr på detaljerne og synes det er fedt at gøre arbejdsgange enklere og samtidig skabe digitale løsninger, der giver mening? Så har vi måske det perfekte job til dig.
Hos Data og Digitalisering søger vi en studerende, der har lyst til at arbejde med vores digitale kvalitetsledelsessystem. Du behøver ikke være ekspert på forhånd - det vigtigste er, at du er nysgerrig, kan lide at arbejde struktureret og har lyst til at lære.
Stillingen er oplagt for dig, der:
- holder sabbatår
- overvejer at studere digitalisering, administration, kommunikation eller informatik
- gerne vil have relevant erfaring på CV’et
- trives med både mennesker, IT og struktur
Hvad skal du lave?
Du bliver en del af vores team på 10 medarbejdere i Data og Digitalisering, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med vores kvalitetsansvarlige.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- bygge og opdatere sider i vores digitale kvalitetssystem
- tale med kollegaer og omsætte deres viden til enkle beskrivelser af arbejdsprocesser og instruktioner
- lave skabeloner og formularer til digitale workflows
- hjælpe med forskellige administrative og digitale opgaver undervejs
Kort sagt: Du er med til at gøre arbejdsgange mere enkle, digitale og overskuelige.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- arbejder struktureret og kan holde styr på mange detaljer
- er god til at formulere dig skriftligt, kan lide at få ting til at fungere og se ordentlige ud
- har flair for IT og digitale systemer
- tør stille spørgsmål og tale med forskellige mennesker
- er nysgerrig på, hvordan ting hænger sammen, og kan gøre dem enklere
Hvad får du hos os?
Som studentermedhjælper hos os får du en unik mulighed for at opnå praktisk erfaring med, hvordan en moderne organisation arbejder med processer, kvalitet og digitalisering i hverdagen.
Vi tilbyder:
- Et fleksibelt studiejob på ca. 7–15 timer om ugen, tilpasset dit studie eller sabbatår
- Mulighed for hjemmearbejde nogle dage om måneden
- Hands-on erfaring med digitalisering og kvalitetsarbejde i en moderne virksomhed
- Et uformelt og inkluderende arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger
- Gode muligheder for faglig udvikling inden for IT, procesoptimering og grøn forsyning
Praktisk info
Dit arbejdssted vil som udgangspunkt være i Forsyningshuset på Tietgensvej 3, 8600 Silkeborg.
Vi glæder os til at modtage et CV med et par linjer om dig selv og relevant erfaring, hurtigst muligt. Vi vurderer de indkomne ansøgninger løbende, så vent ikke med at søge. Samtaler afholdes i juni.
Ansøgningsfrist er den 14. juni, med opstart den 1. august, eller snarest muligt derefter. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kvalitetsansvarlig Karin C. Jørgensen på 20361817 / kcj@silkeborgforsyning.dk
Ansøg ved at trykke herunder. Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion. Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvem er Silkeborg Forsyning?
I Silkeborg Forsyning er vi omkring 200 kompetente og engagerede kolleger, der i samarbejde med eksterne leverandører hver dag leverer komfortabel, stabil og konkurrencedygtig fjernvarme og rent og velsmagende drikkevand til mange tusinde kunder i Silkeborg Kommune.
Vi står også for den miljøbevidste håndtering af affald og spildevand i hele Silkeborg Kommune. Samlet set når vi alle Silkeborg Kommunes omkring 100.000 borgere med en eller flere af vores ydelser. Vores kunder er meget vigtige for os, og vi vil fortsat forbedre og videreudvikle kundeoplevelsen. Vi lytter til vores omverden og skaber innovative forsyningsløsninger i samspil med vores kunder og interessenter med fokus på miljø, klima og forsyningssikkerhed.