Udvikler til in­te­gra­tions­team i JP/Po­li­ti­kens Hus


Vil du arbejde i krydsfeltet mellem stabil IT-drift, forretningsnære løsninger og moderne produktarbejde? Hos JP/Politikens Hus får du stor faglig bredde, høj grad af indflydelse og mulighed for at præge udviklingen i en af Danmarks største medievirksomheder.

IT Operation, som er en del af området Digital Udvikling og Teknologi i JPPOL, søger en udvikler til vores integrationsteam. Teamet består i dag af to personer, en udvikler og en teammanager der har den koordinerende rolle ud mod vores forretninger. Der søges derfor 2 personer, så vi ialt bliver 4 personer. Teamet varetager udviklingen og vedligeholdelse af integrationer, som har til formål at hjælpe husets andre afdelinger med at transportere, formatere eller udstille data.

Digital Udvikling og Teknologi er i gang med en større transformation, og skal opbygge et stærkt integrationsteam, der kan hjælpe forretningerne med at skabe værdi.

Vi søger derfor en udvikler, der kan bidrage til vores fortsatte udvikling ved at sikre stabil drift, skabe værdi for forretningen og implementere nye integrationer, samt drifte vores eksisterende. Rollen indebærer samarbejde på tværs af hele koncernen og tæt dialog med øvrige teams inden for Digital Udvikling og Teknologi.

Hvad kan du forvente?

  • Vi tilbyder en stilling, hvor du får mulighed for at påvirke både din arbejdsdag og organisationen, mens vi modner de agile metoder i IT Operation.
  • Du bliver en del af en af Danmarks største medievirksomheder, hvor digitalisering, data og forretningsudvikling er højt prioriteret.
  • Du får mulighed for at arbejde bredt i IT Operation og bidrage til afdelingens faglige udvikling i samarbejde med kollegaer og ledelse.
  • Du bliver en del af en levende arbejdsplads, der tilskynder faglig udvikling, fleksibilitet og frihed under ansvar.
  • Du får et stærkt fagligt netværk på tværs af teams og bliver en del af relevante guilds, hvor viden og erfaringer deles i praksis.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er nysgerrig af natur og motiveres af samspillet mellem drift og udvikling.
  • Du har minimum 3-5 års erfaring fra en lignende stilling. En fordel, men ikke et krav.
  • Du samarbejder naturligt med både tekniske teams og forretningspartnere.
  • Du har en solid teknisk forståelse.
  • Du arbejder selvstændigt og motiveres af at skabe strukturer, der styrker teamets samarbejde og udvikling.
  • Du har erfaring med Python, Terraform og gerne AWS eller andre cloud løsninger.

Stillingen er på fuld tid og løn forhandles efter kvalifikationer.

Det daglige arbejde vil foregå i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København.

Ansøgningsfristen er den 1. august, og samtaler afholdes løbende.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

JP/Politikens Hus - Vi skaber oplyste borgere

JP/Politikens Hus er en af Nordens førende medievirksomheder med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi formidler oplysning, nyheder, debat og litteratur til borgerne, og det grundlæggende formål med JP/Politikens Hus er at sikre udgivelsen af frie, pålidelige og uafhængige medier. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser; vi ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans, Marketwire samt Watch Medier, som udgiver digitale medier i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Med Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks, Sveriges og Norges mest læste forfattere. Og i regi af Jyllands-Posten udgiver vi syv lokalaviser i Østjylland. Vi ejer også Saxo, Danmarks førende online boghandel og en af danskernes foretrukne bogstreamingtjenester. JP/Politikens Hus har 2.850 medarbejdere og havde i 2025 en omsætning på mere end 4,1 mia. kr.

Gem job

JP/Politikens Hus

Arbejdssted

København V

Vigtige datoer

Indrykket:
9. juni 2026
Ansøgningsfrist:
1. august 2026

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid