Teknisk pro­jekt­le­der til IT med afgørende betydning for sund­heds­væ­se­net


Vil du stå i spidsen for tekniske projekter, der får kritisk IT-infrastruktur til at fungere i en organisation, hvor det har reel betydning for sundhedspersonale og patienter?

I Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) understøtter vi hver dag hospitalernes arbejde gennem stabile og effektive IT-løsninger. Som teknisk projektleder i infrastrukturenheden bliver du en central del af dette arbejde – i en organisation, hvor digitalisering i sidste ende handler om liv.

De tekniske projekter du kan komme til at arbejde med, kan spænde bredt; I Infrastruktur arbejder vi bl.a. med netværk, databaser, compute, cloud, backup, storage, klienter, telefoni m.m. og projekterne kan dække over én eller flere af områderne.

CIMT bliver til DIT

Den 1. januar 2027 bliver Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark. Det betyder for os, at to store IT-organisationer skal sammenlægges. Hvis du har erfaring med at drive komplekse tekniske projekter og motiveres af at skabe resultater gennem samarbejde – så vil vi gerne have dig til at være med i en af de største infrastruktursammenlægninger som er foretaget på dansk jord.

Som teknisk projektleder får du en nøglerolle i at drive projekter fra idé til implementering. Du skaber overblik, sikrer fremdrift og binder tråde sammen på tværs af specialister, arkitekter, ledelse og drift. Du får både ansvar og indflydelse i en kompleks organisation, hvor samarbejde og koordinering er afgørende for, at projekterne lykkes.

Dine arbejdsopgaver vil være at:

  • drive tekniske projekter fra planlægning til implementering
  • skabe overblik og sikre fremdrift på tværs af teams, ressourcer og interessenter
  • håndtere risici, afhængigheder og prioriteringer undervejs
  • facilitere samarbejde og sikre klar kommunikation om status og beslutninger
  • sikre at leverancer lever op til tekniske krav og organisatoriske mål
  • konsolidering på tværs i en af de største infrastruktursammenlægninger

Du lykkes i rollen når projekter leveres til tiden, interessenter oplever høj transparens, og løsningerne skaber målbar værdi. Altså; når du får tingene til at ske – og det virker.

Hvem er vi?

Du bliver en del af sektionen Leveranceoptimering, som arbejder med at styrke sammenhæng og kvalitet i IT-leverancer på tværs af infrastrukturenheden. Vi arbejder i spændet mellem strategi, arkitektur, procesudvikling og leverandørstyring og samarbejder tæt med resten af CIMT.

Vi er 12 kolleger lige p.t., men efter 1. januar bliver vi 26, med forskellige faglige profiler, men med en fælles ambition om at levere solide løsninger. Du vil bl.a. komme til at arbejde sammen med en domsmand, en motorcykelentusiast og en sejler – og en chef, der er virkelig god til at sælge sine brugte ting online.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har erfaring med teknisk projektledelse i en IT-organisation og meget gerne med Infrastrukturerfaring. Du trives i rollen som koordinator og drivkraft i komplekse projekter. Du motiveres af at skabe struktur, sikre fremdrift og samle mennesker om fælles mål og sikre, at projekter bliver ført sikkert i mål.

Vi lægger vægt på at du:

  • Har erfaring med projektledelse i tekniske eller infrastrukturelle miljøer eller erfaring fra lignende komplekse teknologimiljøer
  • Har kendskab til IT-infrastruktur og teknologilandskaber. Kan omsætte projektstyringsmetoder og værktøjer som fx Prince2, Agile eller ITIL til praksis
  • Er stærk i dialog og samarbejde med både tekniske specialister og øvrige interessenter
  • Kan skabe overblik og bevare fremdrift i projekter med mange afhængigheder
  • Har stærke kommunikative evner og kan formidle komplekse problemstillinger klart og tydeligt

Erfaring fra større organisationer eller komplekse interessentlandskaber er en fordel, men ikke et krav. Vi vægter også din evne til at lære, tilpasse dig og skabe resultater i nye sammenhænge.

Kunne du være interesseret?

Hvis du vil bruge dine projektlederkompetencer på noget, der gør en reel forskel for sundhedsvæsenet – så vil vi meget gerne høre fra dig. Så tøv ikke med at kontakte sektionschef Helle Juel-Berg på telefon +45 40 49 67 61, hvis du vil vide mere.

Og ellers kan du sende os ansøgning og cv, via linket på siden her. Ansøgningsfristen er 17. august, og vi inviterer løbende til samtaler, når vi ikke lige holder sommerferie.

Ansættelsesforhold:

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og arbejdsstedet er primært Borgervænget 5, 2100 København Ø, eller Ærtekildevej i Ringsted. Du kan forvente at skulle tage til begge lokationer men med rig mulighed for selv at planlægge.

Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:

Overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. 32.01.1

Overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. 33.01.1

Stilling(er):

Professionsbachelorer på administrations-/IT-området, IT-medarbejdere, specialister, bachelorer, akademikere med kandidat.

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

CIMT – din nye arbejdsplads (på vej mod DIT)

I forbindelse med fusionen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver CIMT en del af noget større, når vi bliver en del af organisationen Digitalisering og Teknologi (DIT) i det nye Region Østdanmark pr. 1. januar 2027. Den nye region vil dække hele Sjælland og øerne og samle ca. 2,8 millioner borgere, hvilket gør det til Danmarks største region målt på befolkning. DIT alene vil have godt 1600 medarbejdere og et budget på cirka 3 mia.

Hos os handler digitalisering om liv. Derfor er kravene til os store – ikke mindst dem, vi sætter for os selv. Mange af vores leverancer præsteres på tværs af faglige, geografiske og organisatoriske skel, og i et stærkt økosystem leverer vi bl.a. løsninger til de nye supersygehuse, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.

Som medarbejder hos os bliver du en del af en organisation i udvikling, hvor vi i de kommende år skal harmonisere løsninger, arbejdsgange og samarbejder på tværs af en geografisk og organisatorisk større region. Det giver unikke muligheder for indflydelse og faglig udvikling i takt med, at vi sammen former fremtidens digitale sundhedsvæsen.

Bliv klogere på hverdagen i CIMT i dag – og se hvad vi brænder for, og hvad vi leverer.

Gem job