Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT-pro­jektleder – sæt kursen for vores digitale fremtid

Har du lyst til at spille en nøglerolle i en virksomhed, hvor digitalisering, ERP og AI er højt på dagsordenen? Trives du med at samle medarbejdere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere om komplekse IT-projekter – og har du lyst til hurtigt at få ansvar for et ERP-projekt, der allerede er godt i gang?

Så har du nu muligheden for at blive den, der er med til at sætte retningen for Senmatics fremtidige IT-landskab. Vi har ikke en intern IT-afdeling, så du bliver den, der binder trådene sammen og sikrer, at vores digitale ambitioner bliver omsat til konkrete løsninger.

Rødder på Fyn – udsyn til verden

I over 50 år har Senmatic udviklet og produceret sensorer til vind-, marine-, container- og energiindustrien. Samtidig udvikler og producerer vi klimacomputere, gødningsblandere og andre teknologiske løsninger til gartneribranchen.

Vi er en solid dansk teknologivirksomhed med rødder på Fyn og en del af den svenske industrikoncern Indutrade, som består af mere end 230 selskaber og omkring 10.000 medarbejdere verden over.

I Søndersø er vi cirka 90 kolleger, som varetager hele udviklings- og produktionsprocessen – fra den første idé til det færdige produkt.

Du refererer direkte til vores CFO og bliver en del af et ledelsesteam, hvor sparring, engagement og korte beslutningsveje er en naturlig del af hverdagen.

Du bliver en nøglespiller i vores digitale udvikling

Du får naturligvis tid til at sætte dig grundigt ind i vores nuværende setup og lære forretningen at kende. Men fordi vores ERP-projekt allerede er i gang og har brug for fremdrift, vil du hurtigt få en central rolle i at sikre, at projektet kommer sikkert videre.

Samtidig bliver du ansvarlig for den fortsatte modernisering af vores IT-landskab, hvor overgangen fra on-premise til cloud er et vigtigt fokusområde.

Derudover kommer du til at:

  • arbejde tæt sammen med vores CFO om IT-strategi, prioriteringer og beslutninger samt fungere som rådgiver for ledelsen i IT- og digitaliseringsinitiativer
  • være med til at udvikle og implementere virksomhedens AI-strategi og identificere, hvor AI kan skabe værdi i forretningen
  • koordinere samarbejdet med vores eksterne IT- og ERP-partnere og sikre fremdrift i de igangværende projekter

Du navigerer trygt i krydsfeltet mellem IT og forretning

Du behøver ikke at være ekspert i at bruge et ERP-system, men du kender sproget – og kan føre en kvalificeret dialog med leverandører og samarbejdspartnere. Samtidig formår du at formidle komplekse IT-problemstillinger på en måde, der giver mening for dem, der ikke har en teknisk baggrund.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har solid erfaring med projektledelse og ERP-implementeringer – gerne Business Central eller lignende – og har prøvet kræfter med at migrere fra ældre systemer som fx Axapta til moderne platforme
  • har erfaring med cloud-løsninger som Microsoft Azure eller Microsoft 365
  • har en god forståelse for produktionsvirksomheder og deres processer – og kan omsætte forretningens behov til konkrete IT-løsninger
  • kan skabe fremdrift i komplekse projekter og samle mange forskellige interessenter
  • har interesse for og kendskab til AI og datadrevet forretning, og ser det som en naturlig del af fremtidens digitale virksomhed.

Derfor skal du vælge Senmatic

Hos os får du en nyoprettet nøglefunktion med stor indflydelse på virksomhedens digitale udvikling. Du bliver ikke en del af en stor IT-afdeling – du bliver den, der sætter retningen og er med til at forme de løsninger, vi skal arbejde med de kommende år.

Vi tilbyder blandt andet:

  • en strategisk nøgleposition med stor indflydelse
  • ansvar for spændende digitaliseringsprojekter inden for ERP, cloud og AI
  • tæt samarbejde med en engageret ledelse og korte beslutningsveje
  • et uformelt arbejdsmiljø med høj grad af selvstændighed
  • gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • attraktive ansættelsesvilkår, pensionsordning og fleksibilitet i hverdagen

Klar til at sætte vores IT-standard?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Mark Kvanner på tlf. 7245 9607.

I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, og gerne med en motiveret tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen allerede i dag eller senest den 11. september 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.

CV’er, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vores jobannoncer bliver genoprykket, indtil stillingen tages offline - det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson

Mark Kvanner

Tlf. 72459607

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Save job

Jobindex A/S recruiting on behalf of Senmatic A/S

Workplace

Søndersø og mulighed for hjemmearbejde

Important dates

Published:
31 July 2026
Application deadline:
11 September 2026

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Possible
Weekly working time:
Full-time