Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.
Bliv AI Lead i Softværket
Vil du være med til at sætte retningen for, hvordan AI bruges til at udvikle digitale løsninger til forsyningsbranchen?
Som AI Lead får du ansvaret for at opbygge og drive vores Agentic udviklingsmiljø og sikre, at AI bliver en integreret del af udviklingsprocessen. Fra analyse og design til udvikling, test og drift.
Du bliver det faglige fyrtårn for AI i Softværkets udviklingsafdeling og arbejder tæt med udviklere, DevOps og ledelse om at skabe løsninger, der giver reel værdi for vores kunder.
Med reference til Teknologi- og udviklingschefen sikrer du, at hvert team får succes med AI i praksis gennem sparring, træning og konkrete use-cases. Du følger løbende op på effekten af AI-initiativerne og sikrer, at nye muligheder bliver omsat til målbar værdi.
Dine vigtigste opgaver
Du bliver den samlende drivkraft for vores arbejde med AI og agent-baseret udvikling på tværs af vores løsninger til forsyningsbranchen. Rollen kræver stærke tekniske kompetencer og faglig tyngde inden for udvikling, samarbejde og evnen til at skabe følgeskab. Samt evnen til at omsætte nye AI-muligheder til konkrete udviklingsstandarder og forretningsværdi.
- Drive og videreudvikle vores AI- og agentstrategi på tværs af teknologier og teams
- Definere og vedligeholde tekniske standarder for AI-agenter, skills, prompts, markdown filer, integrationsmønstre og governance
- Understøtte en ensartet og skalerbar anvendelse af AI på tværs af teams og teknologier
- Rådgive om AI-modeller, værktøjer, agentarkitekturer, sikkerhed og omkostninger
- Understøtte videndeling, træning og adoption på tværs af teams
- Sikre målbar værdi og løbende optimering af AI-initiativer
Vi forestiller os, at du har
- Erfaring med softwareudvikling og cloud-platforme og moderne udviklingsmilijøer
- Praktisk erfaring med AI, LLM'er og AI-agenter og agent-baserede udviklingsværktøjer
- Erfaring med eller interesse for AI platform enginering herunder context management, MCP (Model Context Protocol), permissions, observability, governance og sikker anvendelse af AI
- Forståelse for skalering, drift og økonomistyring af AI-løsninger
- Indsigt i AI FinOps, herunder styring af modelomkostninger, tokenforbrug, licenser, ROI og løbende optimering af AI-investeringer
- Trives i en rolle med stor indflydelse – uden formel linjeledelse
Vi tilbyder
En central rolle med stor indflydelse i en innovativ virksomhed, der udvikler markedets førende IT-løsninger til forsyningsbranchen. Du får dygtige kolleger, fleksible arbejdsforhold, pension, sundhedsforsikring, kantineordning og mulighed for hjemmearbejde.
Arbejdssted: Kolding
Interesseret?
Stillingen ønskes besat snarest muligt, hvorfor vi løbende indkalder kandidater til samtale.
Send din ansøgning med CV pr. mail til HR-chef Majbritt Lorenzen på hr@softvaerket.dk under mærket ”AI Lead”. Vil du høre mere om stillingen, kan Teknologi- og udviklingschef Lars Lyng- gaard kontaktes på telefon 7632 1250.
Ansøgningen kan fremsendes sikkert via vores hjemmeside. Emnefeltet skal da være udfyldt med hr@softvaerket.dk.