Release Manager – Skab struktur, overblik og fremdrift i digital jer­n­ba­ne­ud­vik­ling


Vil du stå i spidsen for styring og gennemførelse af releases i Banedanmarks digitale signalprogram?

Forestil dig, at dit arbejde er med til at sikre, at tusindvis af tog kan køre sikkert og punktligt, fordi de digitale løsninger bag infrastrukturen bliver implementeret på det rette tidspunkt, i den rette kvalitet og med de rette mennesker om bord.

Det er netop den rolle, du får hos Banedanmark.

Vi søger en Release Manager, der trives med at skabe struktur i komplekse leverancer, koordinere på tværs af fagligheder og sikre, at planer bliver til virkelighed. Du bliver en nøglespiller i implementeringen af European Rail Traffic Management System (ERTMS) – et af Europas største og mest ambitiøse digitaliserings- og moderniseringsprogrammer inden for jernbanen.

Som Release Manager er du omdrejningspunktet for releaseprocessen. Du samler projekter, drift, udvikling, arkitekter, leverandører og ledelse om en fælles plan og sikrer, at nye løsninger bliver planlagt, prioriteret og sat sikkert i drift. Din evne til at skabe overblik, fremdrift og godt samarbejde er afgørende for, at den danske jernbane fortsætter sin digitale udvikling.

Du sikrer struktur, overblik og fremdrift i release‑arbejdet

Som Release Manager er du den, der får planerne til at hænge sammen og sikrer fremdrift på tværs af projekter, drift og leverandører. Du skaber struktur i komplekse leverancer og sørger for, at de rette beslutninger træffes på det rette tidspunkt.

Dine opgaver omfatter blandt andet at:

  • Udarbejde og vedligeholde releaseplaner på tværs af projekter og initiativer.
  • Planlægge og facilitere beslutningsfora, herunder CAB, og sikre et solidt beslutningsgrundlag.
  • Skabe overblik over kapacitet, afhængigheder og prioriteringer på tværs af releases.
  • Koordinere og understøtte behandlingen af Change Requests, så scope, kapacitet, økonomi og tidsplan hænger sammen.
  • Følge op på den løbende gennemførelse af releases i tæt samarbejde med projekter, drift, udvikling og leverandører.
  • Justere og optimere releaseplaner i takt med ændringer, nye prioriteter og leveringsstatus.

Du får samtidig en vigtig rolle i at skabe økonomisk transparens i releaseporteføljen. Det indebærer opfølgning på ressourceforbrug og omkostninger, samt udarbejdelse af analyser og beslutningsoplæg, der giver ledelsen et solidt grundlag for at prioritere og træffe beslutninger.

En profil der skaber sammenhæng og fremdrift på tværs

Vi søger en erfaren profil, der trives med at skabe struktur og koordinering i komplekse organisationer. Du har solid erfaring med release management eller en tilsvarende styringsrolle og en god forståelse for end-to-end leverancer fra udvikling og test til drift. Samtidig er du vant til at arbejde med governance, beslutningsprocesser og koordinering på tværs af mange interessenter.

Vi forestiller os, at du:

  • arbejder struktureret, analytisk og trives med at træffe beslutninger
  • tager ansvar og bevarer overblikket – også i pressede situationer
  • evner at samle mange interessenter og skabe fremdrift gennem samarbejde uden formel ledelsesret.

Kort sagt trives du i et miljø, hvor kompleksitet er et grundvilkår, og hvor din evne til at skabe overblik og få tingene til at spille sammen er afgørende for en vellykket release.

Til gengæld får du en central rolle i en samfundskritisk transformation, hvor du arbejder i krydsfeltet mellem strategi, eksekvering og drift. Du får stor indflydelse på beslutninger og prioriteringer i et komplekst setup med høj synlighed.

Din nye arbejdsplads og kollegaer

Vi er et stort hold på 35 dygtige kolleger fordelt på 4 teams fyldt med forskellige fagligheder og baggrunde.

Her prioriterer vi personlig trivsel, og vi har respekt for, at din optimale arbejdsdag ikke altid er på kontoret fra 8-16. Du vil have mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag, have fleksible arbejdstider og i høj grad planlægge dine egne arbejdsopgaver.

Arbejdsstedet er tæt på Dybbølsbro St. og nemt at komme til uanset om du er med tog, bil eller på cykel. Her får du bl.a. fælles kantine, frugtordning, café og motionsrum.

Løn og ansættelsesvilkår

Hvis du er akademiker, ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som specialkonsulent eller chefkonsulent jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.

Ellers ansættes du efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 5 jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

Ansøgning og kontakt

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Sashia Bruun Andersen på tlf. 21834554.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionen. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning og CV snarest.

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.


Kom på banen!

Lige nu bygger vi en helt ny jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige eltog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Samtidig styrer vi togtrafikken og informerer om den på stationerne.

Hvor svært kan det være? Det er faktisk ret kompliceret. Derfor søger vi nye kolleger, der kan være med til at sætte Danmark på skinner.

Du bliver en del af et hold dygtige og specialiserede kolleger med vidt forskellige baggrunde og faglige profiler – fra spor til trafiktårn og kontor. Vi kommer fra over 40 forskellige lande, og vi er til stede i hele Danmark. Sammen arbejder vi dag og nat på at få den store modernisering af jernbanen til at lykkes– så de 180 millioner rejsende, der hvert år kører på skinnerne, kan komme grønt og hurtigt frem.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 3.000 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du være med?

Gem job