Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
It-systemadministrator med interesse for FinOps Engineering
Kunne du tænke dig at arbejde i en virksomhed, hvor stabil drift, teknologisk udvikling og datadrevet beslutningstagning går hånd i hånd? Har du både solide tekniske kompetencer og en interesse for cloud-økonomi og optimering? Så er du måske vores nye kollega.
Du sikrer stabil drift – og optimerer vores cloud-forbrug
Som vores nye it-systemadministrator får du en rolle i krydsfeltet mellem drift, infrastruktur og cloud-økonomi. Rollen kombinerer de klassiske systemadministratoropgaver med optimering og udvikling. Du får ansvar for at sikre stabil drift, høj tilgængelighed og løbende udvikling af vores it-infrastruktur på tværs af on-premise miljøer og Azure.
Samtidig er du med til at løfte vores FinOps-arbejde, hvor vi arbejder struktureret og datadrevet med at optimere vores cloud-forbrug, skabe omkostningsbevidsthed og sikre transparens i vores cloud-økonomi på tværs af organisationen. Du vil derfor være med til at omsætte teknisk indsigt til konkrete anbefalinger og initiativer, der skaber både driftsmæssig og økonomisk værdi.
Dine opgaver vil være delt mellem klassisk it-drift og FinOps-arbejde, og vil blandt andet indebære, at:
It-systemadministration
- Være teknisk ansvarlig for VMware, AD, WIN srv, Linux, SQL, SCCM m.fl.
- Drift, vedligehold og opgradering af servere, SharePoint, storage og backup/restore-løsninger
- Bidrage til netværks- og firewall setup i samarbejde med interne og eksterne partnere
- Udarbejde dokumentation, vejledninger og sikre videns overdragelse (shift-left)
- Sikre dokumentation og compliance ift. revision og DORA
FinOps / Cloud Cost Management
- Etablere og videreudvikle FinOps-praksis og processer
- Overvåge og analysere cloud-omkostninger (Azure) og identificere optimeringsmuligheder
- Udarbejde dashboards og rapportering, der skaber gennemsigtighed i cloud-forbruget
- Omsætte cost-data til konkrete anbefalinger og beslutningsgrundlag
- Automatisere analyser og rapportering, fx via scripting eller BI-værktøjer
- Samarbejde med både IT og forretning om optimering af cloud-forbrug
Kort sagt er dette en rolle til dig, der vil kombinere klassisk it-drift med moderne FinOps. Du trives i krydsfeltet mellem drift, analyse og samarbejde, og motiveres af både at sikre stabil drift, optimere cloud-forbruget og skabe værdi gennem datadrevne beslutninger.
Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...
… du har en relevant it-uddannelse og erfaring med drift af it-infrastruktur. Derudover ser vi gerne, at du:
- Har solid erfaring med Microsoft-teknologier såsom AD, Windows Server, SharePoint, SQL, Linux og Azure
- Har erfaring med cloud-platforme – gerne Azure inkl. Kubernetes
- Har interesse for eller haft berøring med FinOps, cloud cost management eller økonomisk analyse
- Har arbejdet med værktøjer som fx Azure Cost Management, Power BI eller lignende
- Arbejder struktureret, analytisk og tager ansvar for dine opgaver
- Har gode samarbejdsevner og kan formidle teknisk indhold klart
Det er en fordel, hvis du har erfaring med ITIL-processer og værktøjer som Topdesk.
Om teamet
Du bliver en del af it-driftsteamet og indgår i et mindre, specialiseret team under den assisterende teamleder for it-drift. Her får du ni dygtige og engagerede kollegaer, der sammen brænder for at sikre en stabil og effektiv it-drift. Du bliver en del af et team med en uformel omgangstone og et godt sammenhold, hvor der er let til grin og højt til loftet. Samtidig er fagligheden i fokus, og man hjælper og sparrer med hinanden for at skabe de bedste resultater.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende it-driftchef Kim Lundsteen på telefon 3169 6017 eller e-mail: kil@pension.dk.
Sådan gør du
Er du interesseret i stillingen? Så send din ansøgning og CV til os senest den 31. august 2026. Ansøgninger behandles løbende, så tøv ikke med at sende snarest muligt.
Er du interesseret i at lære mere om en karriere hos PensionDanmark, eller vil du vide mere om vores rekrutteringsforløb, kan du læse mere på vores karriereside.
Vi ser frem til at høre fra dig.