It-stu­den­ter­med­hjælp­ere – hjælp os med at få de nye digitale værktøjer til at leve


Har du lyst til et studiejob, hvor du kombinerer din interesse for digitalisering og IT-udvikling i praksis? Hos Aarsleff Koncern-it søger vi en engageret studentermedhjælper, der vil være med til at udrulle og forankre nye digitale løsninger på tværs af koncernen.

Du vil spille en central rolle i udarbejdelsen af løsninger baseret på Microsoft Power Platform og Microsoft Copilot Studio, dvs. AI agenter og App teknologier. Vi har brug for én person som kan bidrage til udviklingen af konkrete løsninger, være med til at implementere og sikre de skaber værdi ude i forretningen.

Hvad bliver jeg en del af?

Vi er ca. 80 kolleger i it-afdelingen, hvoraf ca. 50 arbejder med udvikling og ca. 10 af disse i automatiseringsteamet, som du bliver en del af. Vi bygger og vedligeholder løsninger baseret på Microsoft-platformen – SharePoint, Teams, OneDrive, Power BI, Power Platformen og Copilot / AI. Vi arbejder målrettet på at udvikle konkrete løsninger der kan være med til at optimere forretningen og gøre en forskel i hverdagen.

Vi forestiller os, at du bliver en del af vores hverdag på vores hovedkontor i Viby J i minimum 10 timer ugentligt tilpasset dit studie og eksamener. Du vil generelt indgå i Automatiseringsteamet og få dine egne løsninger, der skal udvikles og implementeres. Dine opgaver kan fx omfatte at:

  • Udvikle løsninger baseret på Microsoft Power Platformen i form af App, flows og Business Intelligence rapporter.
  • Udvikle AI løsninger baseret på Microsoft Copilot Studio og være med til at få AI agenter til at optimere hverdagen i Aarsleff.
  • Afklare krav og løsningsbehov med forretningen
  • Vedligeholde og løbende optimere eksisterende løsninger
  • Lave løsningsdokumentation og opdatere vejledninger
  • udføre administrative opgaver og daglig driftssupport indenfor de respektive løsninger.

Hvem er du?

Du er i gang med en uddannelse inden for it-udvikling eller anden relevant uddannelse og har mindst et par år tilbage af studiet. Du drives af lysten til at arbejde med både teknologi, AI og ”Low-Code” løsninger, og være med til at afklare, udvikle og implementere disse i forretningen.

Vi søger en kollega, som er ansvarsbevidst i opgaveløsningen og sørger for at komme i mål med opgaven på en struktureret måde. Du vil i vid udstrækning få dine egne opgaver og projekter, hvorfor du også skal synes, at det er sjovt at udvikle dig og selv søge information hos kolleger og samarbejdspartnere. Vi tilpasser opgaverne efter dine interesser.

Lyder det som noget for dig?

Du er velkommen til at kontakte teamleder Jan Damkjær Kristensen på jdkr@aarsleff.com for at få yderligere oplysninger.

Klik på 'Ansøg' for at sende din ansøgning.

Vi skal have din ansøgning senest den 31. august 2026.


Aarsleff-koncernen opererer på internationalt niveau inden for anlæg og byggeri med udgangspunkt i en førende position i Danmark. Vi omsætter for 22,6 milliarder kroner om året – heraf 37% i udlandet. Koncernen består af en portefølje af selvstændige konkurrencedygtige selskaber med hver deres særlige kompetencer. For at effektivisere og optimere vores tværgående samarbejde arbejder vi efter særlige principper, som er udtrykt i vores One Company-model. Vi opbygger langvarige partnerskaber med kunder og partnere med henblik på at effektivisere vores ydelser og tilfører desuden kundernes projekter værdi ved tidlig involvering. Vores aktiviteter inden for fundering og opgravningsfri rørfornyelse er stærkt internationaliserede. Aarsleff-koncernen beskæftiger 8.900 medarbejdere.

Hovedkontor: Hasselager Alle 5, DK-8260 Viby J · København Kontor: Ejby Industrivej 41, DK-2600 Glostrup

Save job