Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Driftstekniker – skab stabil drift for 6 a-kasser
Vil du arbejde med Linux, databaser og driftsmiljøer i en varieret hverdag?
Bliv en del af AKA-IT og vær med til at gøre livet lettere for mere end 300.000 a-kassemedlemmer.
Hos os får du:
- et driftsteam med 12 kolleger, der allerede står klar til at tage imod dig
- masser af sparring og mulighed for faglig udvikling
- en god work-life-balance med mulighed for hjemmearbejde.
Du får et stort selvstændigt ansvar, men du står aldrig alene. Vi hjælper hinanden, deler viden og er altid klar til at sparre.
AKA-IT – vi favner bredt
AKA-IT er den fælles IT-afdeling for 6 a-kasser. Vi udvikler, drifter og understøtter de løsninger, der hver dag sikrer, at mere end 300.000 medlemmer kan få adgang til digitale selvbetjeningsløsninger og udbetalinger.
Du bliver en del af vores Modulus-/driftsteam i Valby med 12 kolleger. Her hjælper vi hinanden, deler viden og finder sammen de bedste løsninger, når systemerne skal holdes stabile og udvikles.
Du holder systemerne kørende – og gør dem endnu bedre
Sammen med dit team får du en central rolle i den daglige drift af de systemer, som a-kasserne er afhængige af. Du kommer bl.a. til at arbejde med Linux, Oracle-databaser og Modulus-platformen, samtidig med at du er med til at optimere og automatisere driften, så løsningerne bliver endnu smartere og mere effektive.
Du kommer fx til at:
- administrere og vedligeholde Oracle-databaser
- konfigurere og idriftsætte Modulus-driftsmiljøer
- administrere og konfigurere JBoss-applikationsservere
- overvåge, fejlfinde og håndtere systemer og software
- udarbejde og vedligeholde teknisk dokumentation
- udvikle og forbedre interne løsninger, der understøtter driften og skaber værdi for a-kasserne.
Der vil være planlagt weekendarbejde 4 gange om året samt lejlighedsvise opdateringer efter almindelig arbejdstid, som fordeles i teamet, men det planlægges altid, så det passer ind i privatlivet og kan typisk udføres hjemmefra. Der er ingen vagtordning, og efter oplæring har du mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen.
Vi ved, at et godt arbejdsliv også kræver tid til familien og fritiden. Derfor skal du ikke være tilgængelig 24/7 – her arbejder vi primært i almindelig arbejdstid.
Her skal det være rart at gå på arbejde
Hos AKA-IT gør vi os umage for at skabe en arbejdsplads, hvor både de faglige og sociale rammer er i orden. Derfor kan du se frem til en 37-timers arbejdsuge med betalt frokostpause, mulighed for billig helbredsforsikring, kantine samt 4 ekstra fridage ud over 5 ugers ferie og 6 feriefridage.
Hver fredag samles vi til fælles morgenmad, og i løbet af året mødes vi også til sociale arrangementer som sommerfest, bowling og minigolf.
Du har teknisk erfaring og lyst til at lære
Vi forventer ikke, at du kan det hele i forvejen, da din lyst til at lære er det vigtigste. Dog forestiller vi os, at du:
Det er en fordel, hvis du har kendskab til applikationen Modulus – ellers får du det. Andre teknologier, som du skal have lyst til at blive klogere på og arbejde med er Linux, Oracle Database, SQL/PL-SQL, JBoss, Docker, Kibana, Elasticsearch og Ansible.
Er du interesseret?
Så send din ansøgning og dit CV via knappen ”Ansøg”.
Hvis du vil høre mere, er du meget velkommen til at kontakte teknik- og driftschef Søren Bjørn-Fallesen på sfa@akait.dk/40 37 73 10, teamleder i Modulus-/driftsteamet Helle Elbak Ring på her@akait.dk/31 34 72 38 eller direktør Henrik Jørgensen på hej@akait.dk/31 34 23 13.
Tiltrædelse er snarest muligt og samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.