Stu­den­ter­med­hjæl­per til digital drift, data og udvikling i Kræftens Bekæm­pel­se


Tænder du på digitale systemer, data og struktur, og vil du bruge dine kompetencer på en sag, der gør en forskel for rigtig mange mennesker?

I Team Digital i afdelingen Kommunikation og Politik søger vi en studentermedhjælper cirka 15 timer om ugen, der vil være med til at holde vores digitale løsninger kørende og udvikle dem sammen med os.

Dine opgaver

Som studentermedhjælper i Team Digital kommer du til at støtte teamet i den daglige drift af vores vigtigste digitale værktøjer. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Hjælpe brugere i vores digitale mediebibliotek, Bynder, fx med oprettelser, rettighedsændringer og lettere fejlsøgning
  • Opsætte rapporter og lave eksplorative analyser i Google Analytics, så teamet og resten af Kræftens Bekæmpelse får bedre indblik i brugen af vores digitale platforme.
  • Opbygge og vedligeholde dashboards i Data Studio
  • Opdatere og vedligeholde indhold i vores CMS, Optimizely, særligt i vores best practice-univers som redaktører orienterer sig i til inspiration.

Derudover vil der løbende komme nye opgaver eller ad hoc-opgaver inden for digital drift, data og optimering, som vi tilpasser dine kompetencer, interesser og din udvikling.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx inden for IT, digitale medier, data/økonomi eller kommunikation, og har mindst to år tilbage på studiet, gerne mere.
  • Har interesse for (eller allerede lidt erfaring med) at arbejde med digitale platforme, webanalyse, gerne fra GA4, eller content management-systemer.
  • Arbejder struktureret og trives med opgaver, hvor du skal være omhyggelig, løse konkrete problemer og udforske detaljerne og mulighederne i vores systemer og data
  • Vil være en del af en stor og spændende organisation, hvor nysgerrighed, samarbejde og et meningsfuldt formål går hånd i hånd.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til et eller flere af disse systemer, men det er ikke et krav: Bynder eller andre DAM-systemer, Google Analytics, Optimizely eller andre CMS’er.

Om os

Kræftens Bekæmpelse er landets største sygdomsbekæmpende organisation. I afdelingen Kommunikation og Politik er vi mere end 30 kollegaer, der arbejder med presse, politisk interessevaretagelse, patientkommunikation, kampagner, sociale medier, digital udvikling og AI og SEO. Vores fælles mål er klart: Færre skal få kræft, flere skal overleve, og alle skal have et bedre liv med og efter kræft.

Vi har et stærkt fagligt miljø og bruger hverdagens opgaver til at udvikle os selv og hinanden. Tempoet kan være højt, men vi gør os umage for at have en uformel tone, hjælpe hinanden og have det godt sammen i hverdagen.

Du bliver en del af et mindre team i afdelingen, som særligt har fokus på videreudvikling, data og support af vores mange systemer og platforme, og du kommer til at samarbejde med kollegaer på tværs af hele organisationen for at sikre gode digitale oplevelser for patienter, pårørende, støtter og samarbejdspartnere.

Din arbejdsplads bliver på Strandboulevarden 49 på Østerbro i København.

Ansøgning og ansættelse

Send din ansøgning, CV og dokumentation for, at du er indskrevet på en videregående uddannelse, senest den 13. september 2026. Vi vurderer ansøgninger løbende og kan derfor tage opslaget ned, hvis vi finder den rette kandidat, før fristen udløber. Du søger stillingen via linket ”Ansøg”

Stillingen er på cirka 15 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. De konkrete vilkår for arbejdstid og løn fastlægges efter Kræftens Bekæmpelses gældende rammer, og du skal være aktiv studerende i hele ansættelsesperioden.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anders Duedal, på +45 3525 7410 eller duedal@cancer.dk.


En ud af tre danskere bliver på et tidspunkt i deres liv ramt af kræft – og to ud af tre bliver pårørende. Med så mange berørte ønsker vi at samle befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft, og du kan være med til at gøre en vigtig forskel!

Som forening ser vi værdien af, at vi ikke alle er ens – mangfoldighed gør os klogere og bedre. Derfor opfordrer vi alle, som kan se sig selv i denne stilling, til at søge. Vi er interesseret i dig og dine personlige og faglige kompetencer, og vi glæder os til at høre fra dig.

Vi lover dig, at du vil få gode kolleger, der vil tage godt imod dig og hjælpe dig med at navigere gennem din nye hverdag i vores bredtfavnende organisation og forening.

Vi går højt op i, at du får et spændende og godt arbejdsliv hos os i Kræftens Bekæmpelse med et vigtigt formål samt faglighed, fællesskab og fleksibilitet i mange former. Og så er arbejdstiden naturligvis røgfri!

Vil du vide mere om at arbejde hos os i Kræftens Bekæmpelse, kan du læse mere på https://www.cancer.dk/om-os/job-og-karriere/

Gem job

Kræftens Bekæmpelse

Arbejdssted

København Ø

Vigtige datoer

Indrykket:
2. september 2026
Ansøgningsfrist:
13. september 2026

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Studiejob
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Deltid (15 timer)