Løs­ning­sarkitekt til IT Operation i JP/Politikens Hus


Vil du være med til at forme fremtidens IT-landskab i en af Danmarks største medievirksomheder? Brænder du for at omsætte forretningsbehov til robuste, skalerbare og sikre løsninger? Så er du måske vores nye løsningsarkitekt

IT Operation, som er en del af Digital Udvikling og Teknologi (DUT) i JP/Politikens Hus, søger en løsningsarkitekt, der kan være bindeled mellem forretningen og de tekniske teams.

Vi er i gang med en spændende transformation, hvor digitalisering, automatisering og moderne arbejdsmetoder spiller en central rolle. Derfor søger vi en person, der kan balancere, at vores løsninger understøtter både forretningens behov såvel som den tekniske, strategiske retning.

Som løsningsarkitekt bliver du en central aktør i design, planlægning og implementering af nye og nuværende IT-løsninger på tværs af koncernen. Du vil arbejde tæt sammen med forretningen, teams i IT-operation, sikkerhedsfunktioner, resten af DUT og eksterne leverandører for at skabe sammenhængende og fremtidssikrede løsninger.

Hvad kan du forvente?

  • En nøgleposition med stor indflydelse på den teknologiske udvikling i JP/Politikens Hus.
  • At arbejde i krydsfeltet mellem forretning, arkitektur, udvikling, sikkerhed og IT-operation.
  • Mulighed for at præge både teknologi, processer og samarbejdsformer.
  • Et stærkt fagligt miljø med dygtige specialister inden for infrastruktur, cloud, modern workplace, integrationer og applikationer.
  • En hverdag præget af frihed under ansvar, fleksibilitet og høj grad af tillid.
  • Et bredt netværk på tværs af organisationen, hvor samarbejde og videndeling er i fokus.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Udarbejde løsningsdesign og arkitektur for nye IT-initiativer.
  • Sikre sammenhæng mellem forretningens behov og den tekniske implementering.
  • Rådgive projekter og teams om arkitektur, integrationer, sikkerhed og platformvalg.
  • Udarbejde og vedligeholde arkitekturdokumentation.
  • Deltage i evaluering og implementering af nye SaaS-løsninger og platforme.
  • Sikre overholdelse af arkitekturprincipper, governance og sikkerhedskrav.
  • Understøtte teknologiske roadmaps og strategiske initiativer.
  • Bidrage til standardisering og effektivisering af vores IT-landskab.
  • Facilitere samarbejdet mellem forretning, leverandører og tekniske teams.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har 2-5+ års erfaring som løsningsarkitekt, IT-arkitekt, teknisk konsulent eller lignende rolle.
  • Du har erfaring med Microsoft-teknologier såsom Azure, Microsoft 365, Entra ID og cloud-baserede platforme.
  • Du har forståelse for integrationsarkitektur og moderne API-baserede løsninger.
  • Du kan omsætte komplekse tekniske problemstillinger til konkrete anbefalinger for både teknikere og forretning.
  • Du har erfaring med arkitekturmodeller, governance og dokumentation.
  • Du har en struktureret tilgang til arbejdet og kan drive opgaver selvstændigt.
  • Du er nysgerrig, samarbejdsorienteret og motiveres af at skabe værdi gennem teknologi.
  • Du kommunikerer flydende på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt.

Det vil være en fordel hvis du har erfaring med

  • Enterprise Architecture og arkitekturrammer.
  • SaaS Governance.
  • Infrastruktur- og sikkerhedsarkitektur.
  • Compliance, informationssikkerhed og regulatoriske krav.

Vi tilbyder

En interessant og udfordrende hverdag i en markant dansk medievirksomhed i fortsat udvikling, hvor digitalisering og teknologi spiller en central rolle for vores fremtidige succes. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med mulighed for løbende kompetenceudvikling og stor indflydelse på de løsninger, vi bygger for hele koncernen.

Stillingen er på fuld tid, og løn forhandles efter kvalifikationer.

Arbejdssted vil være på Rådhuspladsen i København.

Stillingen er på fuld tid og løn forhandles efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist er den 12. oktober 2026 - Vi holder samtaler løbende og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Stillingen søges online via knappen "Ansøg". Her skal du udfylde et skema med basisinformationer og vedhæfte en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, CV, m.m.

Spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til en uforpligtende kaffe snak, så ret henvendelse til IT operationchef Kenneth Mogensen på mail: kvmo@jppol.dk eller telefon 40 51 07 17.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Save job

JP/Politikens Hus

Workplace

København V

Important dates

Published:
7 September 2026
Application deadline:
12 October 2026

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time