IT-Be­red­skabs- og Kon­ti­nu­i­tets­kon­su­lent til TV 2


Kan du styrke TV 2's IT-beredskab og sikre stabil drift, når uforudsete hændelser rammer?

Kan du være med til at skabe en kultur, hvor forretningskontinuitet er en naturlig del af hverdagen og tænkes ind i samarbejdet mellem forretning og Teknologi? Så kom med på holdet.

Rollen

Som IT-Beredskabs- og Kontinuitetskonsulent får du en central rolle i at sikre TV 2’s evne til at forebygge, håndtere og komme godt videre efter kritiske hændelser.

Du understøtter, at vi har gennemarbejdede, forankrede og testede beredskabs-, recovery- og kontinuitetsplaner, så TV 2 kan reagere hurtigt og effektivt på alt fra tekniske nedbrud og cyberhændelser til større driftsforstyrrelser. Du har fokus på at mindske risici, øge robustheden og beskytte de funktioner, systemer og processer, der er afgørende for TV 2’s kerneopgaver.

Du arbejder tæt på både forretning og Teknologi og hjælper organisationen med at omsætte krav, standarder og risikovurderinger til praktiske arbejdsgange, der fungerer i den daglige drift. Det kræver en solid procesforståelse, god forretningsindsigt og evnen til at skabe fælles retning gennem dialog, facilitering og tydelig kommunikation.

Dine opgaver spænder bredt og omfatter blandt andet:

  • udvikling, vedligeholdelse og forankring af beredskabs-, recovery- og kontinuitetsplaner.
  • facilitering af beredskabsøvelser, tabletop-øvelser og krisehåndteringsøvelser.
  • rådgivning af projekter, systemejere og forretningsområder om kontinuitetskrav, sikkerhed, kritikalitet og operationel robusthed.
  • understøttelse af håndteringen af større sikkerheds- og driftsrelaterede hændelser med fokus på både teknisk løsning, forretningspåvirkning og kommunikation.
  • opfølgning på øvelser og hændelser med fokus på læring, forbedringstiltag og varig organisatorisk forankring.
  • samarbejde med ledelse, arkitekter, tekniske teams og forretningsområder om at sikre TV 2’s modstandsdygtighed.
  • bidrag til at ændringer introduceres, kommunikeres og følges op, så organisationen er med i processen.
  • kobling af beredskabs- og kontinuitetsarbejdet til relevante standarder, lovkrav og kontrolrammeværk, herunder ISO-standarder, NIST CSF 2.0 og NIS2.

Du bliver en drivende kraft i udviklingen af området og arbejder tæt sammen med teamets eksisterende beredskabskonsulent om at udvikle, undervise i, vedligeholde og forankre beredskabs- og kontinuitetsarbejdet på tværs af organisationen. En vigtig del af rollen bliver at skabe sammenhæng mellem planer, processer, kontroller og den praktiske drift, så arbejdet opleves relevant og anvendeligt for dem, der skal bruge det.

Hos os får du ikke blot ansvar for planer og processer. Du bliver en central del af arbejdet med at sikre, at TV 2 kan levere sine kerneydelser, også når tingene ikke går som planlagt.

Din profil

Vi forestiller os, at du har erfaring med beredskabsplanlægning, krisehåndtering, Business Continuity Management (BCM), operationel drift eller lignende, hvor drift, risiko, processer og forretning mødes.

Du har en god driftsforståelse og kan sætte dig ind i, hvordan teknologi, processer, mennesker og forretningskritiske leverancer hænger sammen. Du trives med at omsætte strategi, forvaltning og rammeværk til løsninger, der fungerer i praksis, og du evner at skabe fremdrift gennem samarbejde, tydelig kommunikation og god forandringsledelse.

Som person er du positiv, struktureret, nysgerrig og tillidsvækkende. Du kan skabe overblik i komplekse sammenhænge, stille de rigtige spørgsmål og få relevante interessenter med, også når vi står i en kritisk situation, hvor det er vigtigt at bevare overblikket.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse, eventuelt suppleret med en certificering inden for ITIL, cyber- og informationssikkerhed eller BCM.
  • har erfaring med projektledelse, forandringsledelse og facilitering af øvelser, workshops og undervisning.
  • har arbejdet struktureret ud fra relevante standarder og rammeværk, f.eks. ISO 22301, ISO 27001/27002, NIST CSF 2.0 og NIS2.
  • kan omsætte krav, kontroller og principper til konkrete processer, planer og forbedringstiltag i driften.
  • har gode kommunikationsevner og kan formidle klart og præcist på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
  • trives i en rolle både med egne opgaver og samarbejde på tværs af organisationen.
  • har fokus på samarbejde, teamets samlede opgaver samt værdsætter sparring med kolleger.

Hvis du derudover har indsigt i broadcastingteknologi, erfaring fra miljøer med høje krav til tilgængelighed og robust drift eller kendskab til arbejdet med compliance og kontroller i praksis, vil det være en værdifuld tilføjelse til vores samlede kompetencepulje.

Når du vælger os

Du bliver en del af et kompetent team med vokseværk. Vi insisterer på professionel cyber- og informationssikkerhed i samarbejde med resten af TV 2, så det skaber værdi og giver mening for dem, der skal bruge det. Det er det, der giver os energi.

Du får en tæt sparringspartner i vores eksisterende beredskabskonsulent, og sammen får I en central rolle i at videreudvikle TV 2’s arbejde med beredskab, recovery og forretningskontinuitet, så området bliver tydeligt forankret i både ledelse, forretning og drift.

Ledelsesstilen i teamet er præget af en uformel tilgang, hvor vi arbejder agilt. Vi værdsætter nye idéer og initiativer, og der er altid plads til at tænke innovativt og udfordre den traditionelle måde at gøre tingene på.

Hvis det ikke er nok, har vi andre fordele til at forsøde arbejdsdagen:

  • udfordrende opgaver, som du får lov at følge til dørs og med tillid til din professionalisme.
  • fleksibel hverdag, hvor du både kan arbejde på kontoret og hjemmefra.
  • rart arbejdsmiljø, hvor du bliver mødt af dine kolleger med gensidig respekt og åbenhed.
  • mulighed for at blive en del af vores mange fællesskaber, f.eks. idrætsforeningen, kunstforeningen og vinklubben.

TV 2 som teknologiarbejdsplads

I TV 2s teknologiorganisation arbejder over 320 specialister hver dag med at udvikle hele den teknologiske værdikæde – fra avanceret medieteknologi og liveproduktion til digitale produkter som apps, streamingtjenester, dataløsninger og brugeroplevelser. Det er her, vi omsætter målet om personlig public service til konkrete løsninger, som møder danskernes behov på tværs af platforme.

Vi arbejder i tværfaglige teams – med bl.a. Software Engineers, UX‑designere, Enterprise Architects, konfigurationsspecialister og Data Scientists – og vi har fokus på kvalitet, tilgængelighed, performance og sikkerhed i alt, hvad vi bygger og driver. Du får kolleger i både Odense på Kvægtorvet og i København på Teglholmen samt en kultur, hvor læring, videndeling og ansvar går hånd i hånd med dynamikken i Danmarks største mediehus.

Er du klar til at tage næste skridt?

Du sender din ansøgning med CV via formularen herunder. Vi holder løbende samtaler, og når den rigtige kandidat er fundet, lukker vi stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Gem job