Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.

Vi er på udkig efter en dygtig og selvstændig IT-konsulent til Wahlgreen IT
Har du lyst til at blive en del af vores kompetente team i Bagsværd?
Trives du med en hverdag med alsidige og komplekse IT-opgaver med tæt kontakt til kunderne og gode muligheder for både sparring og udvikling?
Hos Wahlgreen IT får du det bedste fra to verdener:
En mindre, overskuelig virksomhed med tætte relationer og samtidig adgang til næsten uanede ressourcer gennem en af de hurtigst voksende IT-koncerner i den danske IT-branche – Simple Agency Group A/S.
Så selvom vi er en lille enhed i Bagsværd, er vi i tæt kontakt med vores øvrige kolleger, hvilket giver os mulighed for sparring, projekter på tværs og mange flere dygtige kollegaer at trække på.
Hos Wahlgreen IT søger vi en IT-konsulent, der ønsker at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor arbejdsdagen primært foregår fra vores kontor i Bagsværd. Her vil du arbejde med support og konsulentopgaver remote samt håndtere sager, der kommer ind via telefon, mail og vores ticketsystem.
Vi gør en ære i at have glade kunder. Kunderne spænder vidt, og det gør opgaverne både sjove og udfordrende.
Vi har alle vores forcer, og tilsammen er vi et stærkt og dygtigt team, hvor vi gør vores ypperste for, at kunderne får den bedste service og den helt rigtige hjælp.
Da vi er en mindre virksomhed, kender vi hinanden godt, vi hjælper hinanden, vi er yderst ambitiøse, og humor er en uundværlig del af hverdagen.
I Wahlgreen IT tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.
Vi har selvfølgelig lidt ønsker til dig
Udover at du er smilende og imødekommende, forestiller vi os, at:
- Du har gennem uddannelse og/eller erhvervserfaring opbygget en bred viden inden for IT.
- Du har solid erfaring med Microsoft 365 og føler dig hjemme i Microsofts univers. Det er vigtigt, at du har praktisk erfaring med Intune, Exchange og Entra, da de bliver en væsentlig del af din hverdag hos os.
- Har du derudover erfaring med MacOS, Linux, PowerShell scripting, SharePoint, Azure og Purview, er det en fordel, men ikke et krav. Ellers får du erfaringen hos os.
- Du er udadvendt, serviceminded og trives med den daglige kontakt til både kunder og kolleger.
- Du er struktureret og god til at skabe overblik – også når telefonen ringer, tickets tikker ind, og der samtidig skal holdes øje med alarmer og logs.
God kommunikation til vores kunder er altafgørende. Vi har kunder i mere end 20 lande, så gode dansk- og engelskkundskaber er en forudsætning.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til os på job@wahlgreen.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Computerworld it-jobbank.
