Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.

Engageret forretningsudvikler søges til Capital Market Development
Vil du være med til at udvikle de løsninger, der understøtter handel, afvikling og regulering af værdipapirer i Jyske Bank?
Som forretningsudvikler i Capital Market Development får du en central rolle i udviklingen af fremtidens kapitalmarkedsløsninger. Du bliver bindeled mellem forretningen, Bankdata og en række eksterne samarbejdspartnere, hvor du omsætter forretningsmæssige behov og regulatoriske krav til konkrete løsninger med værdi for forretningen.
Du bliver en del af et område, der står midt i en omfattende udvikling af kapitalmarkedsinfrastrukturen. De kommende år skal vi implementere nye regulatoriske krav, modernisere processer og skabe mere effektive og standardiserede løsninger på tværs af sektoren. Her får du mulighed for at sætte dit aftryk på løsninger, som er forretningskritiske for Jyske Bank.
Bliv en del af et team med andre dygtige forretningsudviklere
Du bliver en del af teamet Trading, Settlement and Regulation (TSR), hvor vi har ansvaret for processer og løsninger inden for handel, afvikling og regulering af værdipapirer.
Rollen er for dig, der motiveres af at forstå komplekse sammenhænge og omsætte dem til løsninger i praksis. Du skal ikke nødvendigvis være specialist i værdipapirhandel, men du skal kunne navigere i et felt med mange interessenter, regulatoriske krav og forretningsmæssige hensyn.
I hverdagen arbejder du tæt sammen med kolleger i Jyske Bank, Bankdata, andre pengeinstitutter og aktører i den finansielle sektor. Du får ansvar for at analysere behov, udfordre eksisterende processer og drive udviklingsopgaver fra idé til implementering.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Omsætte forretningsmæssige behov og regulatoriske krav til konkrete løsninger
- Deltage i udvikling og videreudvikling af systemer og processer inden for værdipapirområdet
- Fungere som sparringspartner for forretningen og andre interessenter
- Bidrage til prioritering af udviklingsinitiativer og sikre fremdrift i opgaver og projekter
- Skabe overblik over komplekse problemstillinger og sikre sammenhæng på tværs af processer, systemer og interessenter
Efter det første år forventer vi, at du har opbygget en solid forståelse af vores område, taget ansvar for egne udviklingsopgaver og er blevet en naturlig sparringspartner for de interessenter, du samarbejder med.
Komplekse opgaver med stor værdi for forretningen
Capital Market Development – Securities and Asset Management har ansvaret for at levere løsninger, der understøtter værdipapirhandel og kapitalforvaltning i Jyske Banks kapitalmarkedsområde.
Afdelingen består af knap 20 forretningsudviklere fordelt på tre teams. Du bliver en del af Trading, Settlement and Regulation, som består af fem kolleger med forskellige faglige baggrunde og specialistområder.
Vi lægger vægt på høj faglighed, stærkt samarbejde og et arbejdsmiljø med plads til både sparring og humor. Hverdagen er præget af forandringer og komplekse opgaver, men også af stor tillid, selvstændighed og hjælpsomhed.
Det primære jobindhold vil derfor være:
- Forstå og udfordre forretningsmæssige behov og omsætte disse til værdiskabende løsninger
- Deltage i nyudvikling og vedligeholdelse af nye og eksisterende IT-systemer
- Internt konsulentarbejde i form af sparring, prioritering og procesoptimering hos vores interessenter
- Skabe og holde overblik på igangværende opgaver, både på kort og længere sigt
Om dig og dine kvalifikationer
Vi er åbne over for forskellige uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde, gerne på kandidatniveau. Du kan f.eks. komme fra en rolle som forretningsudvikler, business analyst, eller specialist inden for bank, finans eller et andet reguleret område.
Det vigtigste er, at du:
- Arbejder analytisk og struktureret
- Tager ansvar for fremdrift og følger opgaver helt til mål
- Kan omsætte komplekse problemstillinger til løsninger, der skaber værdi
- Trives med at samarbejde på tværs af mange interessenter
- Er nysgerrig på sammenhængen mellem forretning, teknologi og regulering
- Kan kommunikere klart på både dansk og engelsk
- Du har erfaring med at bruge AI-værktøjer og er nysgerrig på at udvikle dine kompetencer yderligere
Erfaring med finansielle markeder, værdipapirer eller regulatoriske områder er en fordel, men ikke et krav. Har du de rette analytiske og samarbejdsmæssige kompetencer, hjælper vi dig med at opbygge den nødvendige faglige indsigt.
Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
HR Rekrutteringspartner Jens Trøst Poulsen vil tage sig af din ansøgning
Ansøgningsfristen er d. 7. oktober.
Mere information
Interesseret? Du kan få mere af vide ved at kontakte afdelingsdirektør, Michael Rode Madsen på mail mrma@jyskebank.dk eller tlf. 89 89 64 52.
Alternativt Product Owner for Trading, Settlement and Regulation, Joan Hjøllund Askaa på mail jhas@jyskebank.dk eller tlf. 89 89 74 85.