Student Worker | Platform and Security

Hos KMD udvikler vi digitale løsninger, som bruges og skaber fremskridt for millioner af mennesker verden over. Disse løsninger danner digitalt grundlag for samfundets vigtigste aktører, fra politiske og juridiske myndigheder og offentlige instanser til finansielle institutioner og private virksomheder. Vores mission er at gøre deres digitale ydelser og adfærd pålidelig, tilgængelig og effektiv.

Vi tror på, at fremtiden er, hvad du selv gør den til. Derfor er en karriere hos KMD en karriere med formål og frihed. Her er du ikke alene direkte medvirkende til at forbedre livet og hverdagen for en masse mennesker. Du får også motivation, plads og værktøjer til at forme din egen professionelle færd og udvikling.

Er du studerende med interesse for IT, data og compliance? Vil du gerne opnå praktisk erfaring i et professionelt IT-miljø og arbejde tæt sammen med erfarne specialister? Så er du måske vores nye Student Worker i Platform & Security.

Om stillingen

Som Student Worker i Platform og sikkerhedsgruppen vil du være en del af et team af erfarne IT-professionelle, der arbejder med drift og administration af vores kunders IT-løsninger. Du vil få en olle i teamets daglige arbejde og bidrage til rapportering, dokumentation og compliance-aktiviteter.

Dine opgaver

  • Udarbejde dataudtræk til rapportering og opfølgning
  • Bidrage til udarbejdelsen af præsentationsmateriale til de månedlige rapporteringer
  • Udføre diverse administrative opgaver
  • Sikre opfølgning på opgaver, deadlines og igangværende aktiviteter
  • Assistere med compliance-relaterede opgaver og håndtering af revisionserklæringer
  • Deltage i teammøder og bidrage til teamets løbende arbejde

Du har mulighed for at anvende vores AI-værktøjer som CoPilot til at understøtte og effektivisere visse opgaver.

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende mulighed for at arbejde med administration af IT-infrastruktur
  • Mulighed for at arbejde med et team af erfarne IT-professionelle og deltage som medlem på lige fod.
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for at kombinere dit studie med arbejde

Kvalifikationer

  • Du er studerende på en relevant IT-uddannelse, f.eks. datalogi, softwareudvikling, IT-administration eller lignende.
  • Du har en interesse og forståelse for IT-infrastruktur
  • Du er tryg ved at arbejde med Excel, Word, samt eventuelt PowerBi, CoPilot og ServiceNow. Hvis ikke oplæres du i det.
  • Du er nysgerrig, lærevillig og trives med at sætte dig ind i nye opgaver
  • Du arbejder struktureret og har gode problemløsningskompetencer
  • Du er kommunikativ og samarbejder godt med andre
  • Du kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Du har mulighed for at arbejde ca. 10-15 timer om ugen ved siden af dit studie

Ansøgningsfrist

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV til os.

Ansøgningsfristen er den 20. oktober, men da vi afholder samtaler løbende, opfordrer vi dig til at søge hurtigst muligt.

Kontakt

Hiring manager: Rasmus Skibye - RQS@KMD.DK

Vi glæder os til at høre fra dig!

Save job