Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Systemansvarlig til Socialpædagogernes medlemssystem og ESDH (tidsbegrænset stilling)
En sikker hånd på supporten, fejlhåndtering og dialog med leverandører er kerneopgaven som systemansvarlig. Har du lyst til at blive del af et team, der skaber fremtidens digitale løsninger i en fagforening?
Profil
Som vores nye kollega får du et delt ansvar for driften af vores medlemssystem og ESDH i tæt samarbejde med kollegaer i Digitalisering og relevante leverandører. Du har erfaring med support og drift af sagsbehandlingssystemer, der indgår i et større systemlandskab med selvbetjeningsløsninger, dataflows og integrationer. Derfor har du blik for sammenhængen mellem systemer, data og arbejdsgange – og for, hvordan fejl eller ændringer ét sted kan påvirke noget andet. Dine kompetencer spænder fra brugersupport og fejlhåndtering til kvalificering af ændringsønsker. Du har sandsynligvis erfaring med CRM-løsninger og ESDH og kan vurdere, om en henvendelse handler om systemfejl, anvendelseshjælp eller data. Som person er du proaktiv, løsningsorienteret og trives med tæt samarbejde om fælles mål.
Dine primære opgaver
Vi har de sidste par år styrket driften af vores medlemssystem med et velfungerende setup for support, datakvalitet, integrationer og videreudvikling. Som systemansvarlig bliver du tovholder på supporten og sikrer, at henvendelser håndteres i samarbejde med kollegaer i IT-driftsorganisationen omkring medlemssystemet (CRM) og ESDH-løsningen KMD WorkZone. En vigtig del af opgaven er at forstå, hvordan data, integrationer, rettigheder, arbejdsgange og leverandørændringer påvirker den samlede digitale understøttelse.
Mere konkret vil du have ansvar for, at:
- koordinere og udføre support, herunder vejledning, fejlafklaring og dialog med leverandører om fejlretning
- bidrage til prioritering af udviklingsønsker og vedligeholdelse af systemets udviklingsplan
- kvalificere leverandørens løsningsbeskrivelser og sikre test, før nye løsninger tages i brug
- koordinere testforløb, arbejdsprocesser og opgaveløsning med leverandør, ledere og kollegaer
- understøtte datadisciplin og kvalitet i medlemssystemet og ESDH med blik for integrationer, dataflows og systemsammenhænge
Dine kompetencer:
Vi forventer, at:
- Du har erfaring med drift af sagsbehandlingssystemer og brugersupport eller er nyuddannet med relevant uddannelsesmæssig baggrund
- Du kan oversætte tekniske sammenhænge, integrationer og dataudfordringer til konkrete forklaringer, vejledninger og løsninger i samarbejde med kollegaer uden stor teknisk erfaring
- Du har brugerperspektivet med dig i alt hvad du rører ved og er en effektiv forbindelsesofficer mellem forretningen og leverandøren
- Du har blik for at identificere ”problemets rod” – og skabe løsninger, der bidrager til øget kvalitet i den digitale understøttelse af medlemmer og medarbejdere
- Du er løsningsorienteret og proaktiv og tager ansvar for at bringe opgaverne videre i tråd med organisationens prioriteter og retning
- Du trives med tæt samarbejde og bidrager aktivt til fælles løsninger, faglig sparring og en god arbejdsform på tværs af kollegaer og leverandører
- Du har erfaring med afdækning af arbejdsgange, forretningsafklaringer og leverandørstyring
Om os
Socialpædagogerne er Danmarks største og mest indflydelsesrige fagforening for socialpædagoger. Vi repræsenterer den største faggruppe på det sociale område, og vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte mennesker med handicap og psykiske ledelser samt udsatte børn, unge og voksne til livskvalitet, udvikling og livsmuligheder.
Du bliver ansat i Socialpædagogernes forbundssekretariat i afdelingen Økonomi og Digitalisering i hjertet af København. Dit daglige ophæng bliver i Digitalisering, som består af et team med 14 engagerede kollegaer. Vi lægger vægt på godt samarbejde, faglig sparring og en uformel tone.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er fuld tid og tidsbegrænset frem til og med februar 2028. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte faglig leder Susan Reese-Jørgensen på mobil 22 60 71 62.
Ansøgning
Send din ansøgning vedlagt CV senest 6. oktober 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 43 og 44. Tiltrædelse hurtigst muligt eller fra 1. december 2026.