Vi søger en IT-ad­min­is­trat­or med lyst til at gøre en forskel, i driften i dag og i com­pli­ance og cloud i morgen


Hvem er vi?

PC SCHEMATIC udvikler elektrisk CAD-software - og vi er gode til det. Siden 1988 har vi leveret software til ingeniører og elektrikere, der tegner og dokumenterer elektriske anlæg. Vores software bruges dagligt af tusindvis af fagfolk i hele verden.

Vi er en virksomhed i vækst. Vi hylder korte beslutningsveje, høj fart og masser af plads til at prøve nye ting af. Hvis du er typen, der er ved at gå sur i lange møderækker og komitéer, inden noget overhovedet sker – så tilbyder vi en anden kultur. Her kan du faktisk flytte noget og dit bidrag kommer til at gøre en forskel.

Om stillingen

Vi søger en IT-administrator, der brænder for solid IT-drift, men som også har mod på at bygge kompetencer inden for compliance og informationssikkerhed. Rollen er en blanding af klassisk drift, brugerstøtte og et voksende ansvar for at sikre, at vores IT-miljø lever op til de krav vi stilles overfor – både lovmæssigt og i forhold til vores compliance-arbejde. Du kommer til at arbejde tæt med vores IT-Manager og indgår i et mindre team af IT- og udviklerressourcer.

Dine arbejdsopgaver

Daglig drift:

  • Administration af vores Windows-miljø: Entra ID, Active Directory, Microsoft 365 og Azure
  • Brugeradministration – oprettelse, oprydning, adgangsstyring, onboarding/offboarding
  • Endpoint administration, Microsoft Intune – laptops, telefoner m.m.
  • Sikre patching og opdateringer på tværs af endpoints og servere
  • Overvåge at backups reelt kører – ikke bare at de er sat op
  • 2nd level support til vores ca. 30 kolleger (en mindre, men fast del af hverdagen)

Compliance og sikkerhed:

  • Deltage i kontroller af vores endpoints og infrastruktur, både on-prem og i clouden, op imod lovkrav og compliance-frameworks
  • Hjælpe med at holde vores dokumentation og processer ajour, så vi kan stå på mål for dem ved audits
  • Være med til at omsætte compliance-krav til konkrete tekniske tiltag – det er her du for alvor får indflydelse

Fremadrettet:

  • I takt med at du får erfaring og vores platform vokser, vil du få mere berøring med vores kundevendte cloud-infrastruktur – tænk deployment, overvågning og efterhånden pipelines. Det er ikke en dag-1-forventning, men en retning rollen bevæger sig i.

Vi forventer

  • 3-5 års erfaring med IT-drift i et Windows-miljø
  • Solid erfaring med Active Directory, Microsoft 365 og Azure
  • Erfaring med 2nd level support
  • Du er serviceminded og løsningsorienteret, og trives med at være en del af et lille team, hvor man selv tager ansvar

Det er en fordel, hvis du har

  • Kendskab til ISO 27001 eller lignende compliance-frameworks – det behøver ikke være dybt, men en forståelse for hvordan den slags arbejde fungerer i praksis
  • Erfaring med administration af cloud-infrastruktur/SaaS, gerne Azure, herunder forskellige managed services som AKS, Azure Database (PostgreSQL), Virtual Network Manager m.m. og generelt infrastructure as code

Vi tilbyder

Hos os får du mulighed for at blive en del af en spændende og vækstorienteret virksomhed, hvor vi værdsætter:

  • En god og uformel arbejdskultur med plads til faglig og personlig udvikling
  • Vi har flere sociale arrangementer og stort fokus på sammenhold
  • Grundig oplæring i vores systemer
  • Konkurrencedygtig løn og attraktive personalegoder

Praktisk information

  • Forventet ansættelse fra 1/1-27.
  • Arbejdssted: Gammel Marbjergvej 15, Roskilde
  • Fuldtidsstilling

Vil du med på holdet?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en e-mail til Søren Lundgren, Tech-lead Soren.lundgren@pcschematic.com.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Save job

PC SCHEMATIC A/S

Workplace

Roskilde

Important dates

Published:
9 October 2026
Application deadline:
As soon as possible

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Full-time