Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.
Studentermedhjælpere til Finance og Procesoptimering
Kan du lide at få ting til at hænge sammen, finde smartere løsninger og gøre komplekse processer lidt enklere?
Hos Atea søger vi to studentermedhjælpere til vores Finance-organisation i Aarhus. Én til Accounts Payable (AP) og én til Accounts Receivable (AR).
Vi leder ikke efter en klassisk talknuser. Vi leder efter dig, der er nysgerrig på processer, datakvalitet og digitalisering, og som motiveres af at finde smartere måder at arbejde på.
Hverdagen hos os handler om meget mere end økonomi og tal. Vi arbejder med at få processer, systemer og mennesker til at spille sammen. Derfor er det vigtigt, at du både trives med struktur og detaljearbejde, men også har lyst til at samarbejde og tage dialogen med kolleger på tværs af organisationen.
Har du en præference for AP eller AR, hører vi selvfølgelig gerne om det.
Dine primære opgaver
Du bliver en del af et erfarent team, hvor du hurtigt får ansvar og bliver en aktiv del af både den daglige drift og udviklingen af vores processer. Jo mere du lærer forretningen og processerne at kende, jo mere ansvar får du mulighed for at tage.
Accounts Payable (AP)
I AP-teamet sikrer vi, at leverandørfakturaer og betalinger bliver behandlet korrekt og effektivt. Samtidig arbejder vi løbende med at forbedre processer og fjerne unødige manuelle opgaver.
Du kommer blandt andet til at:
- Håndtere og kvalitetssikre fakturaer og bilag i vores digitale workflows
- Sikre korrekt behandling af finansielle data og understøtte et effektivt fakturaflow
- Bidrage til afstemninger og kontroller på områder med mange transaktioner
- Deltage i den daglige drift og understøtte teamet i travle perioder som månedsluk
- Identificere muligheder for at forenkle arbejdsgange og forbedre processer
- Bidrage til automatisering gennem Power Automate eller lignende værktøjer
- Hjælpe kolleger i Finance-funktionen med forskellige ad hoc-opgaver
Accounts Receivable (AR)
I AR-teamet arbejder vi med betalinger, kundedata og processer, der hjælper os med at sikre et effektivt cashflow og en god kundeoplevelse. Her arbejder vi med at skabe struktur, sikre høj datakvalitet og løbende forbedre vores processer.
Du kommer blandt andet til at:
- Følge op på forfaldne fakturaer og udsende betalingspåmindelser
- Besvare kundehenvendelser om fakturaer og betalinger
- Afstemme kundekonti og sikre høj kvalitet i vores data
- Oprette og vedligeholde kundedata i vores systemer
- Identificere muligheder for automatisering og procesforbedringer
- Teste nye systemfunktioner og arbejdsgange
- Vedligeholde procesbeskrivelser og vejledninger
- Hjælpe kolleger i Finance-funktionen med forskellige ad hoc-opgaver
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant uddannelse inden for økonomi, finans, business, data eller lignende
- Har mindst to år tilbage af dit studie (det er fint, hvis du er startet på kandidaten i august 2026)
- Har interesse for finansielle processer, datakvalitet og digitalisering
- Arbejder struktureret og grundigt og går op i at gøre tingene ordentligt
- Er nysgerrig på AI, Power Query, Power Automate eller andre værktøjer, der kan effektivisere manuelle processer
- Har mod på at stille spørgsmål og udfordre eksisterende arbejdsgange, når du ser forbedringsmuligheder
- Trives med både fordybelse og samarbejde
- Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
- Kan arbejde 10-20 timer om ugen og har mulighed for at arbejde mere i ferieperioder
Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Faktisk forventer vi, at du laver fejl undervejs. Det har vi alle gjort. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, tager ansvar og lærer af det.
Denne rolle er sandsynligvis ikke det rette match for dig, hvis du primært søger en analyse- eller controllingrolle med fokus på rapportering, business cases og økonomiske analyser. Hos os kommer du tættere på processer, datakvalitet, drift, digitalisering og løbende forbedringer.
Derfor skal du vælge Atea
Hos os får du mere end et klassisk studiejob.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter i flok. Vi tror på, at de bedste idéer kan komme alle steder fra, så vi forventer ikke, at du bare gør, som vi plejer. Tværtimod vil vi gerne høre dine input, hvis du ser en smartere måde at gøre tingene på.
Du får indsigt i Finance-funktionen hos Nordens største leverandør af IT-infrastruktur og mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi, processer, teknologi og automatisering.
Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og altid har en kollega, du kan sparre med. Vores ledere er nærværende, tilgængelige og oprigtigt interesserede i din udvikling. Du deltager i teammøder, sociale aktiviteter og bliver en del af fællesskabet fra start.
Vi ved også, at studiet kommer først. Derfor tilbyder vi fleksibilitet, så arbejde, eksamener og studieaktiviteter kan hænge sammen. Der er dog særligt travlt i AP-teamet omkring månedsluk. Derfor forventer vi, at du så vidt muligt kan arbejde omkring de få dage før og efter månedsskiftet, hvor behovet er størst.
Ansættelsesdato
Snarest muligt.
Ansættelsessted
Aarhus.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist: 2026-11-07
Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet de rette kandidater.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Account Payable, Manager Anne Marie Vadsholt på anne.marie.vadsholt@atea.dk og Account Receivable, Manager Mette Krogh Vinjegaard på mette.krogh.vinjegaard@atea.dk.
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.