Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Teknisk Lead
Hvem vi leder efter
Vi har et supportteam, der leverer, men vi mangler en, der tager overblikket og prioriteringerne, og som teamet kan læne sig op ad. En teknisk kvalificeret profil, der kan være ankerpunkt og sparring, når sagerne bliver svære, og som sætter en fælles standard for, hvordan vi løser dem i respekt for de indgåede aftaler og vores HiT rammeværk. Du kan sagtens være en dygtig supporter, der er klar til næste skridt.
Om RackPeople
RackPeople er en dansk MSP/MSSP. Vi bygger og outsourcer IT-afdelinger for vores SMV kunder - eller som vi selv udtrykker det: Vi driver Hverdags-IT for kunderne på en Microsoft 365 platform, med sikkerhed og compliance som en fast del af leverancen. Vi er små nok til, at du kan se effekten af dit arbejde, og store nok til, at det betyder noget, når du ikke gør det.
Opgaven
Du får det daglige ansvar for supportteamet og dermed styringen, koordineringen og den faglige kvalitet. Når en sag er kompleks, er det dig, der griber den og tager beslutningerne. Du er heller ikke bange for selv at tage fat på opgaveløsningen. Når teamet er i tvivl, er det dig, de spørger, og du sikrer, at standarden lever op til rammerne for, hvordan vi arbejder, og at processerne overholdes.
Du refererer direkte til CEO og har ikke decideret personaleansvar - til at starte med! Det fastholdes hos vores leveranceansvarlige, som i dag er leder for både supportere og konsulenter. Du leverer fagligt input og vil også være en fast sparringspartner til hendes ledelse, der med hendes dybe kendskab og erfaring i din stilling kommer til at spille en stor rolle i din opbygning og driften af supporten.
Det, vi forventer
- Du kan din Microsoft 365, din cloud arkitektur og ved, hvad PSA og RMM betyder... og ellers sætter du dig ind i det
- Du har siddet i en MSP og ved, hvad ticket drift og SLA betyder
- Du har selv siddet i en IT support og ved, at god kundeservice er lige så vigtig som den rigtige løsning
- Du kan sætte en retning uden en titel i ryggen
- Du vil hellere bygge op eller videre på noget end overtage det, der er færdigt
Løn efter kvalifikationer. Send en ansøgning, der ikke lyder som ChatGPT, så læser jeg den selv.
Vi afholder samtaler løbende og tager os tiden til at finde den rette. Vi glæder os til at høre fra dig.
Lasse Thorning Pedersen
CEO, RackPeople
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.