Software Engineer til Channel Assembly & Di­stri­bu­tion i TV 2


Vær med til at bygge fremtidens distributionsplatforme for TV 2s indhold

TV 2 søger en Software Engineer, der vil være med til at bygge fremtidens distributionsplatforme for TV 2s indhold.

Du kommer til at arbejde med teknologi, der gør TV 2 i stand til at klargøre, berige, beskytte og distribuere indhold til seerne på tværs af tv-kanaler, TV 2 Play og øvrige platforme.

Om Channel Assembly & Distribution

Channel Assembly & Distribution bygger og driver de løsninger, der samler indhold til færdige tv-kanaler og sikrer levering til både traditionelle og digitale platforme.

Vi arbejder med live- og VOD-distribution, metadata, indholdsbeskyttelse og cloudbaserede distributionsplatforme i krydsfeltet mellem software engineering, streaming og broadcast.

Du behøver ikke kende medie- eller broadcastbranchen. Det vigtigste er, at du er dygtig til softwareudvikling og komplekse systemer, der skal fungere stabilt hver dag.

Hvis du er nysgerrig på vores verden, arbejder vi blandt andet med:

  • Cloudbaserede distributionsplatforme
  • Live- og VOD-distribution
  • Streamingprotokoller og medieworkflows
  • Indholdsbeskyttelse og rettighedsstyring
  • Automatisering af kritiske produktions- og distributionsflows

Samtidig arbejder vi målrettet på at modernisere vores platforme gennem cloud-native arkitekturer, automatisering og softwaredefinerede workflows.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • har 3-5 års erfaring som Software Engineer eller tilsvarende.
  • har erfaring med cloud-native løsninger og AWS.
  • har arbejdet med Infrastructure as Code, eksempelvis Terraform.
  • ser AI og automatisering som naturlige værktøjer og bidrager med idéer til, hvordan vi kan effektivisere arbejdsgange og skabe mere værdi på tværs af domænet.
  • har erfaring med programmering i Go.
  • har arbejdet med API’er, integrationer og distribuerede systemer.
  • tænker drift, automatisering, monitorering og observability som en naturlig del af softwareudvikling.
  • kan designe, udvikle og vedligeholde robuste softwareløsninger samt være med til at træffe tekniske beslutninger i teamet.

Det er meget relevant, hvis du har erfaring med streaming, video, broadcast eller mediedistribution.

Det kendetegner dig

De bedste løsninger skabes sammen. Derfor leder vi efter en kollega, der bidrager, er nysgerrig og byder engageret ind med idéer og forbedringer.

Vi forventer, at du:

  • tager tydeligt ejerskab for komplekse problemstillinger og får opgaver sikkert i mål.
  • er nysgerrig, udfordrende og konstruktiv i dialogen.
  • kommunikerer løbende om fremdrift, risici og afhængigheder.
  • er pragmatisk og kan balancere gode tekniske principper med virkelighedens behov.
  • opsøger feedback og bruger den til at udvikle dig.
  • deler viden og bidrager til teamets faglige og sociale fællesskab.
  • trives i samarbejdet på tværs af teams, domæner og fagligheder.
  • har erfaring med agile arbejdsmetoder og er vant til at nedbryde og estimere opgaver

Din rolle i organisationen

Som Software Engineer i Channel Assembly & Distribution bliver du en del af et produktteam med ansvar for både udvikling og drift.

Du omsætter strategi og tekniske principper til praksis, skaber transparens om tekniske valg og samarbejder på tværs af Live Production og TV 2 Teknologi.

Du skal ikke fastlægge retningen alene, men bidrage til fælles afklaring og støtte teamet i at nå velbegrundede beslutninger.

TV 2 som teknologiarbejdsplads

I TV 2s teknologiorganisation arbejder over 320 specialister hver dag med at udvikle hele den teknologiske værdikæde – fra avanceret medieteknologi og liveproduktion til digitale produkter som apps, streamingtjenester, dataløsninger og brugeroplevelser. Det er her, vi omsætter målet om personlig public service til konkrete løsninger, som møder danskernes behov på tværs af platforme.

Vi arbejder i tværfaglige teams – med bl.a. Software Engineers, UX‑designere, Enterprise Architects, konfigurationsspecialister og Data Scientists – og vi har fokus på kvalitet, tilgængelighed, performance og sikkerhed i alt, hvad vi bygger og driver. Du får kolleger i både Odense på Kvægtorvet og i København på Teglholmen samt en kultur, hvor læring, videndeling og ansvar går hånd i hånd med dynamikken i Danmarks største mediehus.

Søg jobbet

Send os dit CV med dine tidligere erfaringer og resultater samt en kort motivation for stillingen. Din arbejdsplads vil være i Odense. Ansøgningsfrist er den 8. november, hvorefter vi inviterer til samtaler.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Kontakt:

Lea Simone Pedersen
Competency Leader, Live Production
lsip@tv2.dk

Gem job