Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.

Har du lyst til at automatisere vores processer og være en del af drivkraften for rettigheds- og filstrukturer?
Vil du have det tekniske ansvar for vores rettigheds- og filstrukturer, og motiveres du af at automatisere processer gennem kode? Så er du måske vores nye kollega.
I Cyberdivisionen søger vi en skarp infrastrukturspecialist til vores sektion for Infrastruktursystemer. Du bliver vores absolutte go-to person, når det kommer til IAM (Identity and Access Management) og komplekse supportopgaver.
Om os
Cyberdivisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Som Forsvarets IT-organisation, leverer vi IT-drift og udvikling til hele Forsvarsministeriets område. Du bliver en del af Cyberdivisionens Infrastrukturafdeling, som består af en blanding af militære, civile og eksterne konsulenter, teknikere og akademikere i forskellige aldre. Vi arbejder engageret sammen om at levere udvikling samt vedligeholdelse – både teknisk og forretningsmæssigt.
I Cyberdivisionens sektion for Infrastruktursystemer, skal du indgå et mindre team. Vi arbejder på at vores IAM og filstyring styres til gavn for forsvarets ansatte. Teamet har en høj grad af selvstændighed og stillingen kræver, at du har lyst til at sikre organisationens gode resultater, som skaber værdi for forretningen.
Om stillingen
I hverdagen omsætter du manuelle processer til intelligente løsninger med PowerShell, og da vi vægter sporbarhed og kvalitet højt, bliver en stor del af din succes målt på din evne til at levere skarp og tekniske resultater.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- Yde niveau 3 support til samtlige brugere i Forsvarets systemer
- Rådgive, vejlede og vurdere brugeradministrationen samt fildata behandlingen i alle Forsvarets systemer.
- Kode i PowerShell
- Opbygge og vedligeholde filstruktur og rettigheder i alle Forsvarets systemer
- Arbejde med Identity Access Management med fokus på en eller flere af områder som blandt andet er Identity Management, Access Management, Governance og Compliance
Om dig
Vi forestiller os, at du har en solid IT-teknisk baggrund, f.eks. som uddannet datateknikker med speciale i infrastruktur, IT-teknolog eller lignende.
Vi er på udkig efter en medarbejder, der kan levere en god indsats fra første dag. Din tilgang til dit arbejde er struktureret og du har fokus på sikkerhed og stabilitet.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har erfaring med en eller flere af følgende scriptsprog: VBS, VBA, VB.
- Er struktureret, forståelig og god til af kommunikere
- Har erfaring medprocesdesign, har god forståelse for dataklassificering og organisatorisk indsigt
- Er detaljeorienteret, analytisk og systematisk
Det vil være en fordel hvis du har flere års praktisk erfaring med niveau 3-support og IAM samt at du er en haj til PowerShell og har en systematisk tilgang til filstrukturer.
Har du desuden kendskab til ældre scriptsprog som VBS, VBA eller VB, er det et stort plus, da du skal hjælpe os med at bygge bro mellem eksisterende og fremtidige systemer.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Eller efter den til enhver tid gældende relevant overenskomst i staten.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kaspar Bundgaard på telefon 2931 1584.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Louise Goul Avnegaard på telefon 3266 5838.
Ansøgningsfristen er den 23. november 2026. Vi holder samtaler løbende.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt herefter.
Arbejdsstedet er i Hvidovre.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Danmarks centrale myndighed for forsvarets og beredskabets materiel, it og cybersikkerhed i fred, krise og krig. Vi arbejder for at sikre, at det samlede forsvar er udstyret, opdateret og operativt — i en tid, hvor kravene til hastighed og kampkraft aldrig har været større. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og resten af Forsvarsministeriets koncern. Det er vores it-medarbejdere, der dagligt er med til at afværge de cyberangreb, koncernen udsættes for. Vi er en mangfoldig organisation med ca. 2.500 medarbejdere — civile og militære — fordelt ud over hele Kongeriget.
