JobsøgningLøn

Min kollega og jeg har samme kom­pe­ten­cer – men får for­skel­lig løn?

Misundelse er som regel en grim ting. Men faktisk kan det være godt, hvis du er lille smule misundelig på en kollega, der tjener mere end dig selv. Læs her hvorfor.

Du sidder i kantinen med kollegerne, og for en sjælden gangs skyld falder snakken på, hvad I tjener hver især. Da Morten – som du ved har samme kompetencer som dig selv – fortæller, hvad han tjener, er du nær ved at få maden galt i halsen af overraskelse og misundelse …

Det er naturligvis et tænkt scenarie, men ikke desto mindre meget plausibelt. For vi er ofte ikke åbne omkring, hvad vi tjener i den danske it-branche. Faktisk ville kun to ud af tre, fortælle kollegerne, hvad de tjener, hvis de blev spurgt, viser en undersøgelse om åbenhed om løn foretaget at PROSA.

Vi går op i, hvad andre tjener, selvom vi måske ikke altid vil være ved det. Derfor kan det ofte give lidt af et chok at finde ud af, hvad kollegaerne rent faktisk tjener – især hvis det viser sig, at de tjener mere end dig selv.

Lønforskel giver jobtilfredshed

Men ifølge undersøgelser er det faktisk ikk’ så ringe endda.

For når man kan se, at der er mulighed for større lønsummer, får man incitament til at arbejde sig opad og gøre en større indsats. Det viser en undersøgelse foretaget af Nicolai Kristensen, Andrew Lark og Niels Westergaard-Nielsen fra Handelshøjskolen i Århus.

Nicolai Kristensen mener, at det kan give øget tilfredshed ved jobbet, hvis man har nogle velbetalte kolleger at se op til, og i et interview til Berlingske fortæller han:

»Der er en signalværdi forbundet med lønforskelle blandt medarbejdere i en virksomhed. Hvis dine kolleger tjener mere, end du gør, sender det et signal om, at du selv kan nå lige så langt op på lønskalaen engang i fremtiden. Den information om egen fremtid har en så positiv indflydelse på din jobtilfredshed, at den dominerer den misundelseseffekt, der ellers forventes at være.«

Mænd er mere konkurrencemindede

Det skal dog nævnes, at det især er unge mænd i det private erhvervsliv, der føler en vis tilfredsstillelse ved at tjene mindre end deres ældre kolleger. Kvinderne på det private arbejdsmarked påvirkes ikke signifikant af lønforskelle i forhold til jobtilfredshed, og offentligt ansatte ved godt, at der ikke er meget at komme efter uanset, hvor meget de arbejder over.

At det især er unge mænd med udsigt til store lønstigninger, der påvirkes positivt, kan sandsynligvis forklares med, at mænd er mere konkurrencemindede end kvinder, hvilket tidligere studier har vist.

En anden af forskerne, Niels Westergaard-Nielsen, påpeger, at lønstigninger formentlig skal bakkes op af andre fordele, hvis de skal have den positive effekt.

»Et andet aspekt er sikkert, at der også skal være en ledelses- og incitamentsmæssig begrundelse for, at lønspredningen skal have en vis størrelse. Vores resultat viser blot, at virksomhederne nok ikke behøver at være så tilbageholdende med den slags nye lønprincipper, som hidtil troet.«

Virksomhederne tysser ...

Ifølge PROSA-undersøgelsen lader det til at, ledelserne i mange danske it-virksomheder ofte opfordrer deres ansatte til ikke at være åbne om lønforhold over for kollegerne.

Dette kan skyldes et ønske om, at begrænse misundelsen over for de, der har været dygtige til lønforhandlingerne og tjener meget. Men det kan også være en strategi, så de ansatte ikke har nogle konkrete tal at forhandle ud fra til lønsamtalen.

Men ikke at være åbne omkring lønforhold i virksomheden kan altså ifølge forskernes undersøgelse være en stor fejl af virksomheden. For hvis et løngab ligefrem kan inspirere de ansatte til at hige efter bedre stillinger og løn, burde virksomhederne måske have en lønpolitik, der i stedet fordrer åbenhed blandt medarbejderne.

Artiklen er ikke en opfordring til, at it-virksomhederne ikke skal give ligeløn, men er blot en tilkendegivelse af, hvilke fordele lønforskelle mellem kolleger kan have for de it-ansatte.