Der er mange ting der driver os i vores arbejdsliv, og én af de største faktorer er løn. Sådan er det nu, og sådan har det altid været. Specielt i IT-branchen har det været sådan i lang tid, at de dygtige profiler kan opnå store lønstigninger ved jobskifte. Nu gælder det om at holde tungen lige i munden, for der kommer en del tal, men de viser med al tydelighed forskellen på en lønforhandling og et jobskifte.
Hver femte får over 11% i lønstigning
Helt specifikt har 22 % oplevet at få en stigning på 11 % eller derover, mens hele 34 % ligger på en lønstigning mellem 4-10 %. Fordi vi rent spørgeteknisk har "begrænset" lønstigningen til at stoppe ved 11 %, så ved vi ikke hvor meget mere end 11 % der er tale om, men den procentuelle stigning er i sig selv rigtig flot.
Kun 3 % oplever samme lønstigning ved lønforhandling
I vores undersøgelse spørger vi de it-professionelle, hvor stor en stigning de opnåede ved seneste lønforhandling. Her er det "kun" 3 % som fik 11 % eller mere, altså 19 % færre end ved jobskifte. Langt de fleste (39 %) måtte tage til takke med at stige 1-3 %, mens hele 20 % oplevede slet ikke at få en lønstigning.
Med andre ord, så kan det godt betale sig at holde øje med jobmarkedet, hvis du er interesseret i at få lidt mere i lønposen. For tallene viser med al tydelighed, at virksomhederne er klar til at belønne dig ved et eventuelt jobskifte.
Opret en gratis Jobagent og overvåg jobmarkedet
Én af de måder du nemt kan holde øje med nye spændende job på, er ved at oprette en gratis Jobagent. Du definerer hvilke jobkategorier du har interesse i, hvor i landet du vil arbejde og eventuelt virksomheder du har ekstra interesse i at arbejde for. Når der kommer et job der matcher, får du automatisk en mail i din indbakke. Smart og tidsbesparende.
Opret din Jobagent her