Bliv headhuntet med et CV

Et CV hos it-jobbank gør dig synlig over for rekrutterende virksomheder, der aktivt benytter vores cv-database i deres jagt på nye medarbejdere.

Vores kunder søger aktivt i vores CV-database når de er på udkig efter nye talenter til deres teams. Den store interesse i CV-databasen betyder, at mere end 1.000 kandidater, der har et søgbart CV hos os, bliver kontaktet ang. et relevant job af rekrutterende virksomheder hver måned. Derfor kan det godt betale sig at lave et godt, gennemarbejdet CV, og den tid du lægger i det er vel brugt.

Hvis du vil have de bedste resultater af dit CV, har vi samlet gode råd, der kan hjælpe dig på vej:

Anonymitet

Dine kontaktoplysninger er naturligvis skjult for virksomhederne. Først når du accepterer en kontaktanmodning fra en virksomhed, kan de se dine kontaktoplysninger.

Alt hvad du skriver i selve CV’et, kan virksomhederne se. For at sikre dit CV ekstra opmærksomhed, kan det også findes via Google. Det betyder, at du bør være ekstra opmærksom på ikke at skrive oplysninger i dit CV, der hjælper en evt. nuværende arbejdsgiver til at genkende dig ud fra dit CV.

Flere CV’er

Dit CV skal helst være så målrettet som muligt. Hvis du er interesseret i flere forskellige typer job, er det derfor en stor fordel at oprette et CV til hver jobtype, så du kan gøre hvert CV så specifikt som muligt. Hvis du samler det hele i ét bredt CV, risikerer du at virksomhederne opfatter det som ufokuseret eller endda som om du bare er desperat efter et job.