Øvrige

Har André Ro­ga­czewskis tek­no­lo­gi­pagt været en succes eller fiasko?

Jagten på it-talenterne: Inden 2028 skal optaget på de ofte omtalte Stem-uddannelser være løftet med omkring 10.000 personer. Det svarer til et løft på 20 procent. Det er Teknologipagtens ambitiøse mål, men foreløbigt er optaget kun løftet med én procent. André Rogaczewski gør status på projektet efter to års levetid.

"Det er en maskine med 35 håndtag, hvor alle skal indstilles så optimalt som muligt, før den spytter så mange unge mennesker og videreuddannede kandidater ud som muligt. Der er så mange håndtag, som skal stilles rigtigt, så når vi laver en ny strategi, retter vi på alle de håndtag."

Ordene kommer fra André Rogaczewski.

Da den daværende VLAK-regering sparkede Teknologipagten i gang i april 2018, satte Netcompany-stifteren sig for bordets ende som formand for Teknologipagtrådet.

Her er André Rogaczewski sammen med i alt 17 personer fra erhvervslivet, uddannelsesområdet og de relevante ministerier netop ved at lægge sidste hånd på en ny strategi for de kommende år.

Derfor gør André Rogaczewski nu status over Teknologipagtens første to år over for Computerworld. For virker Teknologipagtens arbejde overhovedet?

Svaret er et rungende "ja," hvis man spørger manden selv.

"Det er gået rigtigt godt. Vi skal huske, hvor vigtig en ting Teknologipagten repræsenterer. Først og fremmest skal behovet for tekniske og digitale kompetencer gøres til en bred politisk dagsorden. Det har Teknologipagten i den grad gjort. Vi er blevet en platform med overblik over de mange projekter, og hvordan de virker. Der har pagten gjort en stor forskel," siger André Rogaczewski

Få det store det overblik over Teknologipagtens resultater

Teknologipagten har til formål at sikre, at de rette personer matches med de rette interessenter, så der opstår relevante projekter.

Herefter udvælger Teknologipagten de projekter, som pagten kan støtte, promovere og dokumentere.

Det skal ske med en årlig økonomisk ramme, der løbende stiger fra 8,9 millioner kroner i 2018 til 20 millioner kroner i 2022.

"Hvis vi kigger på antallet af projekter under Teknologipagten, som vores sekretariatet holder øje med, så har vi allerede indfriet målet for at nå en million deltagere i projekterne inden udgangen af 2020. Interessenterne i Teknologipagten har i den grad fundet sammen. Vi kan hele tiden holde øje med, hvor mange der deltager, og hvor vi er henne," siger André Rogaczewski.

Han henviser til, at 430.000 deltog i Teknologipagtens projekter i 2018, 446.000 deltog i 2019 og i 2020 forventes det tal at eksplodere til hele 765.000 deltagere i løbet af året.

Frem mod 2022 forventes der mere end 1,9 millioner deltagere i Teknologipagtens projekter, men det er vigtigt at understrege, at den samme person sagtens kan deltage i flere projekter, så der er ikke tale om 1,9 millioner forskellige deltagere.

Mindre end to år inde i projektets levetid er der afholdt 108 projekter i Teknologipagt-regi, og Teknologipagten har 829 partnere og deltagere, hvilket inkluderer 350 virksomheder.

André Rogaczewski og resten af Teknologipagtrådet kan konstant følge med i, hvordan pagtens arbejde udvikler sig.

"Folk skal vælge nogle andre uddannelser, men vi skal også ændre uddannelsessystemet, og det er ikke noget, man gør over night. Vi har et langsigtet mål. Frem til 2028 skal vi holde øje med, at vi bliver ved med det,"siger han.

Her er det altoverskyggende mål

Men hvad skal alle disse tal så bruges til? Selvom Teknologipagten kan fremvise en række flotte nøgletal, skal man huske på, at det altoverskyggende mål for Teknologipagten er, at 20 procent flere skal være optaget på en STEM-uddannelse senest i 2028.

Det svarer til omkring 10.000 flere personer i Danmark med uddannelser på STEM-områderne, som dækker over Science, Technology, Engineering og Math.

Foreløbigt er det tal kun vokset med én procent i løbet af Teknologipagtens første år.

"20 procent flere skal fuldføre en Stem-uddannelse inden for 2028. Den samlede optagelse på Stem-uddannelse er steget med én procent fra 2018 til 2019, så det går den rigtige vej, men det er et langt sejt træk, og det vidste vi godt. Vi har også fået tre procent flere kvinder ind på STEM-uddannelserne. Vi er ikke i mål, for vi er først lige begyndt, og det har aldrig været mere aktuelt," siger André Rogaczewski.

Teknologipagten skal hjælpe med at løse kritiske samfundsudfordringer

Ifølge Netcompany-bossen kan det ikke understreges nok gange, at samfundets store problemstillinger som eksempelvis klimaudfordringer heller ikke kan blive løst uden flere uddanner sig inden for de digitale kompetencer.

"Det er et langt og sejt træk, hvis vi skal forandre vores samfundskonstruktion, når det kommer til klimamål og CO2-udslip. Det bliver ved hjælp af teknologi, og vi skal uddanne folk, der indgår i de løsninger. Det kan vi ikke, hvis vi ikke lykkedes med Teknologipagten," siger André Rogaczewski.

Selvom han mener, at Teknologipagten er på rette vej i forhold til tiårsplanen, så er der en række udfordringer, som skal løses.

Den største udfordring handler om at skabe en kulturændring, når det kommer til uddannelsesvalg, ifølge André Rogaczewski.

"De mørke skyer ude i horisonterne, som vi virkeligt skal tage fat på, er, når jeg læser, at de dygtigste elever med de højeste snit og de bedste resultater i gymnasiet stadigvæk vælger de samme uddannelser. Det er desværre stadigvæk jura, medicin og statskundskab. Der tænker jeg, at der stadig er en kulturel rejse," siger han.

Her mener Teknologipagtrådets formand, at der er brug for, at forældre og andre nære bekendtskaber for de unge mennesker taler STEM-uddannelserne op.

"I forhold til den kulturelle rejse har vi brug for, at flere forældre og almindelige mennesker derude skal tale det her op. Det er ikke sådan, at vi får et kald fra en eller anden gud, når vi vælger uddannelse. Folk kan lige så godt vælge noget andet, men så starter man med at arbejde inden for et fag og så udvikler sig," siger André Rogaczewski og fortsætter:

"Derfor er det vigtigt ikke at se på STEM-uddannelse som et speciale, som kun er møntet på de få. Det er brede dagsordener, og flere skal vælge, for det er de mennesker, der fremadrettet skal både bygge, udvikle og styre vores samfund. Det tager mange år for en hel generation at vågne op."

To regioner halter efter

En anden udfordring er den geografiske spredning af Teknologipagtens projekter. Et kig på den geografiske fordeling af projekterne viser, at særligt to regioner halter efter resten, når det kommer til antallet af projekter i Teknologipagt-regi.

Værst står det til i Region Nordjylland, hvor kun ti procent af alle Teknologipagtens projekter finder sted. Herefter kommer Region Sjælland, der tegner sig for 12 procent af projekterne. Der er dermed langt op til førstepladsen, som er Region Hovedstaden, som står for 31 procent af Teknologipagt-projekter.

I de områder med få projekter spiller særligt folkeskolerne en nøglerolle, lyder det fra André Rogaczewski.

"Nogle af de store virksomheder ligger i de regioner med mange projekter. Men det er positivt, at ydreregionerne er gode til projekterne i grundskolen. Der er mange projekter i folkeskolen og på frivillig basis, hvor man interesserer for teknologi, og den interesse er positiv, uanset om man bor i Brønderslev eller København," siger han tilføjer:

"Den interesse har faktisk overrumplet mig. Det giver os et håb om, at vi lykkedes med det lange seje træk. Hvis børnene har fået interessen, er de gode chancer for, at børnene senere tage de rette uddannelsesvalg."

Pres tynger Netcompany-stifter

Topchefen for Netcompany slår fast, at han samlet set mener, at Teknologipagtens første år viser, at pagten er på rette vej.

"Mit indtryk er, at vi allerede er ved at opnå en større nysgerrighed og interesse for at gå ind på STEM-vejen, for flere er klar over, at det er her væksten kommer fra, og vi kan tage nogle kvantespring," siger André Rogaczewski.

Den største udfordring bliver at skabe en kulturændring.

"Den altafgørende udfordring bliver den kulturelle udfordring. Den kamp kan kun vindes ved konstant at italesætte vigtigheden og fremvise rollemodeller, specielt også kvindelige rollemodeller. De skal se, at vi skaber et bedre samfund, og man får et bedre liv. Hvis vi lykkedes med det, har vi ikke en udfordring," siger han.

Og André Rogaczewski lægger ikke skjul på, at presset tynger ham.

"Det tynger på skuldrene at skulle finde så mange hoveder, og der skal så mange STEM-kompetencer til at løse de udfordringer, vi står med, men jeg vil hellere have, at de kompetencer bliver en vital del af vores samfund, for STEM-kompetencerne er essentielle for vores fremskridt," siger han.

Det ultimative mål at gøre Teknologipagten overflødig

André Rogaczewskis ultimative mål for Teknologipagten er derfor at gøre den overflødig.

Og gerne før tiårsplanen udløber i 2028.

"Det mest positive, der kan ske i 2028, er, at vi har set, at samfundet har rykket sig, og vi producerer nok med STEM-kompetencerne, ligesom agendaen er blevet en bred del af velfærdssamfundet," siger han og fortsætter:

"Det bedste, der kan ske for Teknologipagten, er, at der ikke er brug for den længere. Det vil være den ultimative succes. Og det vil være endnu bedre, hvis det sker før 2028."

Selvom Teknologipagten har igangsat så mange projekter med så mange deltagere og interessenter, har Teknologipagten kun formået at løfte optaget på STEM-uddannelserne med én procent. Hvordan skal det overhovedet kunne løftes til 20 procent inden 2028?

"Hvis man tog hver folkeskoleklasse i Danmark og bare fik én af dem til at vælge en STEM-uddannelse – og specielt hvis det var en pige – til at vælge en STEM-uddannelse, så er vi der. Hvis bare lige så mange piger som drenge vælger en STEM-uddannelse, så er vi der. Hvis bare en pige eller dreng i hver skoleklasse vælger en STEM-uddannelse, så er vi der også," siger André Rogaczewski.

Og som formand for Teknologipagtrådet er Netcompany-direktøren ikke i tvivl om, at målet om at få 10.000 danskere mere optaget på STEM-uddannelserne bliver nået senest i 2028.

"Jeg er ukuelig optimist. Jo mere vi italesætter det, jo større bliver interessen for STEM-uddannelserne. Så skal vi bare sørge for, at de unge kan komme ind på dem og ikke forlader dem igen. Det er ikke en nem rejse, men vi er mange, der taler om denne dagsorden, så jeg er sikker på, at vi nok skal nå målet. Det er jeg slet ikke i tvivl om," slutter André Rogaczewski.

Teknologipagtrådet forventes at udgive en statusrapport over projektets resultater samt den fremtidige strategi i løbet af marts 2020.

Drømmer du også om en karriere indenfor it?

Hos Computerworld it-jobbank har vi job til alle typer it-profiler, og du finder altid over 250 spændende job.