It-karriere

Group IT søger SAP Business Warehouse-konsulent til Business In­tel­li­gen­ce: Læs en udviklers historie om at blive ansat i DONG Energy

Hvis du har en drøm om at udforske teknologier og præge eget arbejde, får du muligheden som SAP BW-konsulent i Business Intelligence hos DONG Energy. Afdelingen med 31 ansatte i Danmark og Polen arbejder med at indsamle, analysere og forstå data, der skal understøtte virksomhedens grønne og tekniske profil.

Annonceindlæg af DONG Energy


Har du nogensinde overvejet, hvad en enkelt vindmølle kan fortælle dig? Om temperaturen på smøreolien, vibrationer i vindmøllen og sågar de danske vindforhold? Der er ingen tvivl om, at vindmøller skal producere energi så længe som muligt. Men hvordan forbedres og forlænges driften af dem, så de bliver mere miljøvenlige?

I Business Intelligence arbejder medarbejderne hver dag med at indsamle data fra DONG Energys mange vindmøller og kraftværker rundt om i verden.

”Vi producerer enorme mængder data, og der er virkelig potentiale i at forstå og analysere dem, så vi kan skabe indsigt for hele forretningen. Derfor søger vi en person, der kan kommunikere på et sprog, der ikke kun er it-fagligt,” indleder Lea Gustavsen, Head of Business Intelligence.

Når du bliver ansat, kommer du til at oversætte tekniske data til procedurer, som andre kolleger i forretningen kan forstå og anvende.

”Vi er ikke bare it, der sidder i det fjerneste hjørne af virksomheden. Vi er til stede blandt vores kolleger i forretningen, hvor vi skaber indsigt, løsninger og resultater sammen,” påpeger Lea Gustavsen.

SAP BW på SAP/HANA

Som SAP BW-konsulent i DONG Energy får du mulighed for at udforske potentialet i forskellige teknologier og kan således være med til at præge dine egne arbejdsopgaver.

”Vi anvender SAP/HANA-teknologi, som kun få virksomheder i Danmark benytter – og vi har kun set begyndelsen på, hvad teknologien kan. Så vores nye SAP BW-konsulent får mulighed for at blive en af de få, der opbygger viden om teknologien. Og lad os se, hvad vi kan drive det til,” forklarer en begejstret Lea Gustavsen.

Teknologien er i øjeblikket målrettet virksomhedens Finans- og HR-organisationer, men Lea Gustavsen har også et klart ønske om at afdække, hvad den ellers kan understøtte i de andre forretningsenheder.

”Som SAP BW-konsulent kommer du med på udviklingsprojekter, men også mindre, afgrænsede ’proof of concepts’, hvor du undersøger, om SAP/HANA-teknologien kan anvendes til et specifikt formål,” fortæller Lea Gustavsen.

Kunder, vindmøller og kraftværker

Hele Business Intelligence arbejder i et internationalt miljø med DONG Energy-kolleger i Kuala Lumpur i Malaysia og Warszawa i Polen, som du vil få kontakt med. Dine kunder befinder sig også forskellige steder i verden.

”Vi er kendte i organisationen, fordi vi har mange tværorganisatoriske samarbejder – både med den øverste ledelse, kollegerne på vores værker eller på fx vindmølleparkerne i England. Vores kolleger har indset værdien af at analysere data, og det skaber begejstring og efterspørgsel på vores arbejde fra vores kolleger i forretningen. De vil have mere, fordi der er så mange muligheder,” afslutter Lea Gustavsen.

Rune Hirshals: Om at blive ansat i DONG Energy

Stillingen som udvikler

I august måned startede Rune Hirshals som udvikler i Applications, der også er en del af DONG Energys it-afdeling. Rune udvikler løsninger til arbejdsprocesser, der skal understøttes af en SharePoint-platform.

”Jeg arbejder blandt andet med udvikle og vedligeholde vores kontraktstyringssystem i de respektive forretningsenheder,” forklarer Rune Hirshals, Developer.

Ansættelsesprocessen

I ansættelsesprocessen har Rune kunnet mærke, at han er blevet ansat i en virksomhed af en vis størrelse, hvor der er styr på procedurerne.

”Min leder sørgede for, at jeg havde et program til den første uge. Det var rart, at der var planlagt noget fra starten, som jeg kunne tage fat i – uden at det var for overvældende. Jeg fik også tildelt en ’storesøster’ – en kollega, jeg kunne gå til, hvis der var spørgsmål. Jeg var også til introforløb om DONG Energy som virksomhed, men også et forløb, der omhandlede mit eget område,” fortæller Rune Hirshals.

Det fedeste ved at arbejde i Dong Energy

”Virksomheden vil gerne bakke op om, at man får en bred pallette af kompetencer gennem arbejdet med forskellige områder. Derudover møder jeg mange nye mennesker i mit arbejde, og det er sjovt og afvekslende at få en rolle i forskellige projekter. Jeg er blevet en del af et meget harmonisk team, og jeg har altid følt mig velkommen. Teammæssigt går vi godt i spænd, og vi har flere fælles interesser. Og ja, vi har lidt den samme humor,” påpeger Rune Hirshals.

Udviklingsmuligheder som udvikler

Selvom Rune Hirshals ikke har været ansat i mere end halvanden måned, har han en klar fornemmelse af de mange muligheder i DONG Energy.

”Virksomheden lægger op til og understøtter faglig og personlig udvikling. Det kan både være et kompetenceløft i form af kurser, men det kan også være selvstudier inden for områder, som man ønsker at blive bedre til,” afslutter Rune Hirshals.

Læs også