It-karriere

”Vi kommer ikke til at kede os”

I DONG Energy IT er de på forkant med teknologien. De har mange spændende arbejdsopgaver og medarbejderne ved, hvad der rør sig i DONG Energy. It-løsningerne understøtter alle led i værdikæden inden for energisektoren. Lige fra design og scoping af nye havvindmølleparker og styring af de mange kraftværker – til at sælge energi på Energibørserne eller levere det direkte til slutkunden.

Annonceindlæg af DONG Energy


IT leverer service til hele DONG Energy

Lene Dybdal Reimer, der er leder af Business Partnering & EA i DONG Energy IT, fortæller:

”Vores fornemmeste opgave i IT er at understøtte og levere it-service til hele DONG Energy. Vi er en af Danmarks helt store in-house it-arbejdspladser, der dagligt arbejder med at udvikle digitale løsninger, der understøtter hele værdikæden. Løsninger, der blandt andet skal sikre at de 6.500 kollegaer i DONG Energy, kan levere energi til vores mere end 1 mio. slutkunder.”

Samarbejde er nøglen til succes

Arbejdsmiljøet er dynamisk, drevet af høj faglighed og samarbejde mellem kollegaerne i både Danmark, Europa og Asien. Det forventes, at medarbejderne udover at have stærke it kompetencer også sætter sig grundigt ind i de forskellige forretningsområder i DONG Energy:

”Vi ser en bevægelse hen imod at have et stærkt kendskab til branchen og den værdikæde, vi er en del af inden for energisektoren. Derfor gør vi meget ud af at være i tæt dialog med de forskellige forretningsområder – for kun derigennem kan vi forstå deres hverdag, og de udfordringer de står over for,” forklarer Lene Dybdal Reimer.

”Og det er netop kombinationen mellem samarbejde, det specifikke branchekendskab og de stærke it-kompetencer, der gør, at vi i IT kan levere værdi til DONG Energy og være med til at øge vores konkurrencefordele samt medvirke til den grønne omstilling, som vi jo også er en del af.”

På kanten til børsnotering

DONG Energys ejere har besluttet, at selskabet skal børsnoteres. Målet er at give DONG Energy de bedste muligheder for at skabe nye arbejdspladser og høj vækst inden for blandt andet grøn energi:

”Vi er en virksomhed i konstant bevægelse og det skaber mange forandringer, så en ting er sikkert, vi kommer ikke til at kede os. Vi vil opleve skærpede krav til os som leveranceorganisation, arbejdsplads samt til design af vores løsninger. Og ikke mindst, så skal vi jo finde ud af, hvad det vil sige at være en børsnoteret energi virksomhed. Dét er også en spændende opgave i sig selv,” slutter Lene Dybdal Reimer.

Læs også