Tal fra Sundhedsstyrelsen viste endnu engang i december 2022, at flere danskere oplever et højt stressniveau, og at stress i større og større grad er et problem for folkesundheden.
I 2021 havde 29 % af alle voksne danskere en høj score på stressskalaen – altså næsten en tredjedel af den danske befolkning!
Er du en af dem, der synes hverdagen går lige lovligt stærkt, eller er du bekymret for at den skal gøre det?
Så læs med her, hvor psykolog Hans-Jørgen Andersen giver dig mere viden om emnet.
Hvad er stress?
Begrebet stress bliver brugt i alle mulige sammenhænge.
Du hører unge sige ”Jeg får stress!” hvis forældrene beder om flere ting på én gang. Din kollega stresser rundt før den store præsentation, og din gode ven blev syg med stress i et halvt år.
Men hvad er stress egentlig?
”Stress betyder som udgangspunkt bare, at man er oppe i et forhøjet paratheds-niveau. Man er mere vågen, er oppe i et højere gear. Hvis vi er ved at falde på gaden, eller er i en anspændt situation før et vigtigt møde, kan vi føle os stressede, for eksempel. Det kommer, når vi føler os truede. Kroppen giver os et skud ekstra energi, så vi kan præstere mere.” fortæller Hans-Jørgen.
Stress er på den måde en overlevelsesmekanisme som holder os i live. Det er kroppens måde at håndtere en udfordrende situation på.
Men hvis vi begynder at udnytte, at kroppen har en mekanisme, der kan skrue op for energien på denne måde, så har vi balladen. Hans-Jørgen forklarer:
”Dér hvor stress bliver farligt, og hvor vi begynder at tale om stress som en sygdom, det er, når vi bliver ved med at køre i et alt for højt gear, hvor vi præsterer mere, og vi begynder at synes, at det er fedt! Der hvor vi tænker: ”Jeg kan godt lide at køre i det her høje drive”. Dér bliver vi nemlig blinde for, at vi over forbruger kroppens ressourcer – og så bliver det farligt!”
Det er fedt at være stresset – indtil det ikke er fedt mere
Hans-Jørgen fortæller, at rigtig mange bliver deciderede afhængige af stress, fordi man rider på en bølge af at presse sig selv, så det føles godt.
Og når kroppen så begynder at sige fra, så bliver man uforstående for hvorfor:
”Så begynder man at sige til sig selv ”det kan ikke være rigtigt, at jeg ikke også kan sådan og sådan – det kunne jeg da tidligere”, og ”nu må jeg da også komme ind i kampen!”. Og så begynder man at være der, hvor det bliver alvorligt med stress” siger Hans-Jørgen, og forklarer at det, der sker, handler om tankens kraft.
Når vi når over et vist præstationsniveau og tempo, så kan kroppen ikke længere følge med - og så daler de positive tanker om det høje tempo og hvor fedt det er at yde.
Vi har pludselig brug for en større driver for at opnå samme øgede parathedsniveau, som vi tidligere fik ved at presse os selv med de positive tanker. Og den driver kan vi kun få ved at begynde at tænke negativt om os selv:
”Det er derfor rigtig mange med stress plager sig selv med negative tanker. Man fortæller måske sig selv, at man ikke er god nok, og at man skal yde noget mere. Så får man skyldfølelse, og så tror kroppen, der er fare på færde, og begynder at producere mere energi.” forklarer Hans-Jørgen.
Han peger samtidig på, at stress først og fremmest er en overbelastning af hjernen.
Test dig selv for stress
Hvis du er en af dem, som bliver lidt urolig over dit eget stress niveau, mens du læser, så se her.
Hans-Jørgen har nemlig et trick, der kan hjælpe dig med at teste, hvordan det står til:
”Hvis du kan sidde i 10 minutter, og sige til dig selv ”hvor er det bare dejligt at sidde her” uden at tænke på børn, eller den næste pligt - hvis du på den måde er stand til at koble fra, så er du ikke stresset. Men hvis du synes, at det bliver ubehageligt at holde en pause, fordi du for eksempel får negative tanker, der siger ”jeg er nødt til at ordne…” eller ”arh, jeg har jo ikke tid til at sidde her, jeg skal nå alt muligt!”, så skal du være opmærksom.” fortæller Hans-Jørgen.
Der er også andre tegn, du kan holde øje med hos dig selv for at spotte stress-symptomer:
”Rigtige mange begynder at blive mere hjælpsomme overfor andre, når de bliver stressede, fordi de tænker ”ej, nu må jeg da også tage mig sammen.” forklarer Hans-Jørgen.
Igen er det de negative tanker, som forsøger at piske dig op i gear indefra. For at få energien op, vil dit hoved hele tiden køre med krav til dig selv.
Udover tankerne kan tegnene på stress også tælle øget lyst til søde sager, at du sover dårligere og at dine sociale færdigheder ændrer sig.
”Listen med stress-symptomer er lang, og alle kroppe er forskellige. Det betyder, vi også kan reagere forskelligt ved stress. Det handler i bund og grund om at blive bevidst om ens egen adfærd og tanker så tidligt som muligt. Og det er her, den er svær, for vi bliver hurtigt blinde for det høje gear, hvis vi ikke er opmærksomme og holder pauser.” afslutter Hans-Jørgen.
Om
