Computerworld har spurgt danske it-professionelle om hvilke selskaber de mener, leverer de mest konkurrencedygtige løsninger i Computerworlds Image-undersøgelse 2020.
Svaret er desværre nedslående for mange danske it-leverandører. Listen er nemlig domineret af udenlandske it-giganter på de øverste pladser.
Førstepladsen løber Lenovo nemlig med, som det selskab danske it-professionelle mener, leverer de mest konkurrencedygtige løsninger. Resten af top 10 bliver indtaget af selskaber som Visma, Dustin, Google, HP og Dell.
Microsoft er fortsat med i top 10, men må i år nøjes med en syvendeplads - mod en tredjeplads i både 2021 og 2022. En ændring som måske kommer i forlængelse af koncernens prisstigninger?
En enkelt dansk virksomhed har sneget sig ind i top 10. Det er GlobalConnect der ender med en niendeplads.
Konkurrencedygtige løsninger/produkter - pris/kvalitetsforhold
Placering 2023 | Placering 2022 | Placering 2021 | |
---|---|---|---|
1 | Lenovo | 1 | 1 |
2 | Visma | 13 | 17 |
3 | Dustin | 5 | 5 |
4 | Google Denmark | 2 | 2 |
5 | HP | 4 | 4 |
6 | Dell | 19 | 16 |
7 | Microsoft | 3 | 3 |
8 | HP Enterprise | 6 | 8 |
9 | GlobalConnect | 9 | 9 |
10 | VmWare | 12 | 11 |
11 | Telenor | 17 | 22 |
12 | Canon Danmark | 15 | 14 |
13 | Apple | 8 | 6 |
14 | Atea | 18 | 13 |
15 | HI3G Denmark - Teleselskabet 3 | 24 | 27 |
16 | Cisco Systems Danmark | 11 | 12 |
17 | Amazon Web Services | 7 | 7 |
18 | 7N | ||
19 | Systematic | 14 | 19 |
20 | Gartner | 29 | 35 |
Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO - Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel
Til gengæld kan Microsoft endnu engang glæde sig over at være i toppen, når det handler om nytteværdi af ydelserne. En placering som de også indtog i 2021 og 2022.
Det samme kan Lenovo, skarpt forfulgt af techgiganterne Apple og Google.
"Nytteværdi af ydelser/løsninger/produkter for din virksomhed/organisation"
Placering 2023 | Placering 2022 | Placering 2021 | |
---|---|---|---|
1 | Microsoft Danmark | 1 | 1 |
2 | Lenovo | 4 | 2 |
3 | Apple | 2 | 3 |
4 | Google Denmark | 3 | 5 |
5 | Cisco Systems Danmark | 5 | 7 |
6 | Dustin | 11 | 14 |
7 | Visma | 10 | 12 |
8 | VmWare | 7 | 6 |
9 | HP | 8 | 9 |
10 | TDC NET | 13 | 10 |
11 | GlobalConnect | 12 | 8 |
12 | Canon Danmark | 16 | 15 |
13 | e-Boks | 6 | 4 |
14 | HP Enterprise | 9 | 11 |
15 | Atea | 23 | 23 |
16 | Telenor | 19 | 22 |
17 | Telia | 44 | 33 |
18 | EG | 36 | 39 |
19 | SAP Danmark | 21 | 24 |
20 | Dell | 18 | 25 |
Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO - Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført online blandt it-professionelle i danske virksomheder, organisationer og offentlige institutioner i april 2023.
Målet er at undersøge, hvilket image de 50 væsentlige it-virksomheder på det danske marked har på en række parametre.
Svarpersonerne blev screenet for, om de var relevante deltagere i undersøgelsen i den forstand, at de var ansat hos en kunde hos en eller flere it-virksomheder, og om de i forbindelse med deres arbejde havde kendskab til en eller flere it-virksomheder som kunde eller bruger af ydelser eller produkter.
I alt cirka 650 respondenter har på denne måde kvalificeret sig til at deltage i undersøgelsen.
Metoden er udviklet af IFO - Instituttet for Opinionsanalyse, som også har gennemført undersøgelsen og beregningerne for Computerworld. Den samlede rapport og en præsentation kan købes ved henvendelse til Palle Klinke Hansen, IFO.