It-karriere

Denne type it-folk er der mest rift om i Danmark lige nu

En særlig type udviklere er særdeles efterspurgte på det danske jobmarked. Få overblik over, hvilke it-jobtyper der annonceres mest efter i øjeblikket.

Det viser en opgørelse som Computerworld og Computerworld it-jobbank har foretaget.

Når de danske virksomheder kaster snøren ud efter danske it-folk, så er det især backend-udviklere, som de satser på at få på krogen.

Her har vi gennemgået alle jobannoncerne fra It-jobbank i perioden 1. januar 2022 til 31. juli 2022.

Jagt på backend-udviklere

Gennemgangen viser, at job, der falder ind under kategorien backend-udviklere klart er dem med flest jobopslag.

Således har der i 2022 været 370 jobopslag, der kan karakteriseres som backend-job.

På de følgende pladser kommer forretningsudvikling og 2nd level-support. Der er således 215 job, hvor profilen, der søges, falder ind kategorien forretningsudvikling, mens 115 job falder ind under kategorien 2nd level support.

Det skal dog understreges, at et job kan falde ind under flere kategorier i Computerworlds opgørelse.

Herunder kan du se en opgørelse over 25 jobtyper, der hyppigst optræder på it-jobbank.

  1. Backend udvikler - 370
  2. Forretningsudvikling - 215
  3. 2nd level support - 115
  4. Projektleder - 115
  5. Data Warehouse / Database - 114
  6. Business Intelligence - 107
  7. Helpdesk - 81
  8. Change / Incident - 77
  9. Frontend udvikler - 74
  10. Kvalitetssikring / QA - 60
  11. Sikkerhed - 59
  12. Solution Architect - 57
  13. Netværk - 46
  14. ITIL - 44
  15. Compliance - 43
  16. Infrastrukturarkitekt - 43
  17. Økonomisystemer: SAP / Navision / ERP - 40
  18. Cloud - 39
  19. Systemkonsulent - 38
  20. DevOps - 36
  21. Product Management - 32
  22. App-udvikler - 32
  23. Embedded software - 32
  24. Driftschef / Administrationschef - 26
  25. 3rd level support - 23

Læs også