Artiklen er bragt hos Computerworld 8. april 2022
Arbejde er ikke et sted, du tager hen. Det er noget, som du gør, lød det fra den ene arbejdsgiver efter den anden i kølvandet på corona-pandemien.
I mange år var hjemmearbejde ellers en udskældt disciplin, som ofte blev set som et slet skjult forsøg på at tiltuske sig en halv eller hel fridag.
Men det ændrede sig, da pandemien ramte, og alle flyttede ind på hjemmekontorerne og Teams, Zoom og Slack blev uundværlige digitale værktøjer.
Der var et før og et efter mart 2020, måtte vi forstå. Nu skulle det være slut med mistænkeliggørelsen af hjemmearbejdet, og nu skulle vores arbejdsliv være smartere og mere fleksibelt.
Trafikken er tættere end nogensinde før
Men bedømt på morgentrafikken i Storkøbenhavn er der dog meget, der tyder på, at man mange steder har glemt skåltalerne fra Zoom-fredagsbarerne.
Eksempelvis brugte denne skribent tidligere på ugen 50 minutter på at komme fra Ydre Nørrebro til Herlev uden for København.
Det er mærkbart længere tid, end det tog i januar og mere end dobbelt så lang tid, som i lockdownperioderne i 2020 og 2021. Tal fra Vejrdirektoratet viser da også, at trængslen på de danske veje er betydeligt højere end på samme tid i fjor.
Kontorørken i forstæderne
Når man sidder der i køen på Helsingør-motorvejen, får man tid til at tænke sig om og kigge rundt på sine lidelsesfæller.
Det første, der står klart, er, at der i de fleste af bilerne blot sidder en enkelt person. Dernæst begynder man at fundere over, hvad det egentligt er, at vi alle skal frem til.
Og mon ikke at mange af os har et arbejdsliv, der ser relativt ens ud, hvor vi er på vej ud til en skrivebordsplads i en kontorørken i forstæderne.
Når bilen er parkeret, og den første høflige snak over kaffemaskinen er overstået, tager vi et par noise-cancelling-høretelefoner på og kigge dybt i vores vores Excel-ark og Word-dokumenter, indtil frokostpausen kalder.
Arbejdsopgaver som vi for et år siden uden problemer løste på vores hjemmekontor.
Ansatte vil arbejde hjemmefra
En undersøgelse fra Computerworld har vist, at ni ud af ti af de danske it-ansatte ønsker et arbejdsliv med en eller flere ugentlige hjemmearbejdsdage.
Derfor kommer det store skub for at få folk ud i morgentrafikken og tilbage på kontorerne næppe fra de menige ansatte.
Det er nok snarere blandt mellemlederne og cheferne i hjørnekontorerne, at der er et ønske om at få flokken samlet igen.
For kan man sådan for alvor være leder og førerhund, hvis man ikke har en flok, som man kan hyrde?
Kontorlivet er optimeret forkert
Den danske hjemmearbejds-pioner og ruby-on-rails-opfinder David Heinemeier Hansson har argumenteret for, at storrumskontorerne og det moderne arbejdsliv er optimeret forkert.
Han forklarede engang i et interview med Computerworld, at hans karriere først for alvor tog fart, da han fik mulighed for at arbejde uforstyrret hjemmefra.
Ifølge ham bør vi derfor tage et opgør med den måde, som den moderne arbejdsdag er skruet sammen på. Vi bør skabe et nyt arbejdsliv, hvor der er plads til det, som han kalder for "det dybe arbejde."
“Arbejdsdagen i dag er ikke designet til at arbejde, men den er designet til, at medarbejderne skal være let tilgængelige. Det skal være nemt lige at prikke en kollega på skulderen og stillet et spørgsmål eller tage et hurtigt møde,” sagde han til Computerworld.
En anden faktor, der er med til at skubbe folk ud på kontorerne igen, er givetvis, at mange virksomheder har bundet store mængder penge og prestige i erhvervslejemål i prangende kontorlokaler med nordiske designmøbler og italienske kaffemaskiner.
Da sundhedskrisen blev meldt overstået og spredningen af omikron-varianten dampede af ved vinterems afslutning, er det ikke svært at forestille, hvordan mange chefer rundt omkring i landet spankulerede rundt i fancy og halvfyldte kontorlokaler og undrede sig over, hvad præcis de tårnhøje huslejeregninger gik til, hvis en del af medarbejderne alligevel sad hjemme ved køkkenbordet.
I den situation er det nærliggende at forestille sig et scenarie, hvor valget står mellem enten på den ene side at skære ned på huslejeposten - eller måske helt droppe de fysiske kontorer - eller på den anden side fylde kontorer op og gå tilbage til de velkendte tilstande før corona.
Står man over for det valg, så er det næppe nogen tvivl om, at det sidstnævnte er den sikreste og letteste løsning.
Dansk virksomhed droppede kontoret
I nogle menneskers ører lyder det ganske givet også som en vanvittig tanke helt at opsige kontorlejemålene. Men ikke desto mindre har de netop gjort det hos den danske Silicon Valley-komet Netlify.
Under coronakrisen opsagde selskabet sine dyre kontorlokaler i San Franciscos dogpatch-distrikt, og valgte i stedet at gå over til at arbejde fuldstændig distribueret.
Cirka 25 procent af virksomheden arbejdsstyrke er placeret i San Francisco, oplyser Christian Bach, den ene af selskabets stiftere, mens resten af medarbejder er spredt udover kloden.
Når de har behov for at mødes, foregår det enten virtuelt eller på seminarer forskellige steder i USA, men Christian Bach erkender også, at der er et behov for at mødes.
"Der er naturligvis et behov for, at vi kan ses fysisk, og vi overvejer om vi kan investere i nogle mødesteder rundt omkring verden. Det kan også sagtens også være, at vi kommer til etablere nogle mere regulære kontorer på et tidspunkt,” sagde Christian Bach for nylig til Computerworld.
Kontorlivets dilemma
Dermed rammer Netlify-stifteren også direkte ned i et helt reelt dilemma. For selv om kontorlivet er fyldt med forstyrrelser og ofte er ineffektivt, så har de fleste af os også et behov for at mødes fysisk med vores kolleger og udveksle high-fives og dunk i ryggen.
Der er da heller ingen tvivl om, at kontorlivet rummer fordele. Vi får tilfredsstillet vores sociale behov, vi får luftforandring og vi får skabt dybere relationer til vores kolleger, når vi sidder ved frokostbordet.
Spørgsmålet er dog, om man kan få tilfredsstillet de behov på andre måder end gennem den traditionelle indretninger af arbejdsdagen, som blev etableret industrialderen.
Kan sociale behov retfærdiggøre de enorme udgifter til erhvervslejemål, besværet ved at pendle og ikke mindst de medfølgende klimabelastinger?
Vi lever netop nu i en tid, hvor energi- og brændstofpriserne stiger, konsekvenserne af den globale opvarmning bliver stadig tydligere og hvor en af verdens største producenter af fossile brændstoffer har indvaderet et demokratisk naboland.
Måske er det derfor netop nu et velvalgt tidspunkt, at vi tager de topchefer, der lovede at ville tage ved lære af coronaens nye arbejdsvaner, på ordet.
