Løn

Knap 40 procent af disse it-folk tjener tjener mindst 57.000 kroner om måneden

Sidste år var det it-ansatte, der arbejder med design/usability, hvor flest forventede at skulle gå ned ved den kommende lønsamtale. Det har ændret sig i 2024.

Danske it-ansatte, der til daglig arbejder med design/usability, forventer at stige mere i løn i år, end de gjorde året før.

Det fremgår af Computerworld og it-jobbanks nye lønundersøgelse.

Her blev 1.850 danske it-ansatte spurgt ind til deres lønninger, forventninger samt prioriteter.

Tallene er dugfriske og er indsamlet i december 2023 og januar 2024 og giver et sjældent indblik i de it-ansattes løn- og arbejdsforhold.

Det tydeliggør, hvor store forskelle der er inden for de samme jobkategorier.

Næsten fire ud af 10 tjener mindst 57.000 kroner om måneden

En ny undersøgelse fra it-jobbank og Computerworld viser da også, at lønnen er den vigtigste prioritet for folk, når de skal skifte job.

Samlet set er det næsten halvdelen, der svarer, at lønnen har den højeste eller næsthøjeste prioritet.

Omvendt svarer næsten 17,3 procent – mere end hver sjette af de adspurgte – at lønnen har lavest prioritet for dem.

Faglige udfordringer er vigtige

Det løntrin de fleste it-ansatte, der arbejder med design og usability, falder ind under, er løntrinnet, der ligger mellem 47.000-56.999 kroner om måneden - inklusiv pension.

Det drejer sig om om knap en tredjedel af de adspurgte hos denne gruppe it-ansatte: 31 procent mere nøjagtigt.

Den næststørste gruppe oplyser, at de tjener mellem 27.000 og 36.999 kroner om måneden. Det drejer sig om 25 procent af de adspurgte.

Oversigten viser samtidig, at hver fjerde it-ansatte, der arbejder med design og usability, tjener mindst 67.000 kroner eller op.

Der er dog stor forskel på, hvordan disse 10 procent fordeler sig.

For mens det for 19 procents vedkommende betyder, at de tjener mellem 67.000 og 76.999 kroner om måneden, så er det seks procent, der tjener mellem 77.000 og 86.999 kroner om måneden.

Ingen af de adspurgte inden for denne gruppe it-ansatte, når op på et løntrin over 97.000 kroner.

Forventninger til næste lønforhandling

Tal fra en lignende undersøgelse, der blev foretaget sidste år, viste, at det netop var it-ansatte, der arbejder med design/usability, hvor flest forventede at skulle gå ned ved den kommende lønsamtale.

Dengang forventede knap 2,6 procent, at de skulle gå ned i løn ved næste lønforhandling.

Det har dog ændret sig i år fremgår det af årets lønundersøgelse.

I år er der nemlig ingen af de adspurgte, der forventer at skulle gå ned i løn.

Hele 65 procent af de adspurgte forventer i år en stigning på mellem en til tre procent, mens der ikke er nogen, der forventer slet ikke at skulle stige i løn.

Samtidig forventer 24 procent af de adspurgte at få en lønstigning på mellem fire og seks procent.

Sammenlagt forventer 12 procent af denne faggruppe mere end syv procent i lønstigning.

Derved adskiller denne gruppes forventninger sig på nogle punkter, når man sammenligner på tværs af alle kategorier, hvor 40 procent forventer en stigning på mellem en og tre procent, mens 29 procent forventer en stigning på mellem fire til seks procent.

Vil du have mere viden?

Du kan hente alle vores rapporter om Danmarks it-professionelle ved at klikke nedenfor.

Læs også