It-karriere

Com­pu­terwor­ld it-jobbank indfører ny Digital Helligdag

Vi indfører Digital Helligdag for at fejre de store teknologiske fremskridt i IT og give plads til en slapper! Opdatering: DETTE VAR SELVFØLGELIG EN APRILSNAR :)

Når et vindue lukkes, åbnes en dør, og sådan går det også med helligdage. Det på efter flere hundrede år på tide med en opdatering til Helligdag 2.0!

I dialog med de hele IT Danmark går computerworld it-jobbank forrest i innovationen og kampen for endnu bedre work-life balance med skabelsen af den nye Digitale Helligdag. Digital Helligdag er ikke en dag for hjemmearbejde eller hybrid-noget-som-helst, men gedigen, reelt fri.

Hvad er Digital Helligdag til og hvordan kan jeg hjælpe med at gøre den endnu bedre?

Digital Helligdag er til refleksion over de digitale fremskridt og lande-vindinger indenfor teknologi og videnskab, og vi forestiller os at den fejres med (varme hveder, om man skulle få lyst), gaming, energidrik, abnormt store familiebegivenheder, programmering ’for sjov’ eller hvad man ellers har lyst til.

Kun fantasien sætter grænser, og derfor vil vi også bede om gode forslag til nye traditioner på Digital Helligdag, se mere nedenfor.

Hvornår fejrer vi Digital Helligdag i Danmark?

Fra 2024 indføres Digital Helligdag i Danmark, og der har været mange gode kandidater så som:

• 6. november, som er ’Ladies Learning Code Day’ eller
• 19. september, som er ’IT Professionals Day’ eller
• 25. maj, som er ’Geek Pride Day’ eller
• 3. marts, som er ’Global Day of Unplugging’ eller
• 6. december, som er ’Microwave Oven Day’


Dog er det helt tilfældigt blevet besluttet at Digital Helligdag indføres 4. fredag efter påske. På den måde er den dynamisk, altid på en hverdag og samtidig en helligdag på et tidspunkt hvor der ikke findes en helligdag i forvejen.

Vi tager ikke imod spørgsmål.

Feedback og kommentarer

Bemærk at vi IKKE modtager eller lytter til kritik af ovenstående beslutninger angående Digital Helligdag. I stedet understreger vi blot den tvingende nødvendighed - ikke bare for it-branchen, men Danmark - for at have en tidssvarende og moderne højtid som Digital Helligdag.

Skulle De dog ønske at kommentere og foreslå traditioner, forbedringer mm. til Digital Helligdag, er De velkommen til at skrive via dette link. Bemærk at deadline for indsendelse af kommentarer er 1. april 2023. Vi ser frem til at høre fra Dem.

Læs også