Motivation og trivsel Podcast

Der skal handling bag ordet "Inklusion" 🧠

Interview med arbejdssociolog og forfatter Gitte Daugaard

I et samfund, hvor arbejdspladsens krav og tempo stiger, bliver det stadigt vigtigere at forstå og inkludere medarbejdere med neurodivergente træk – personer, hvis hjerner arbejder anderledes, som dem med ADHD, autisme eller andre neurodivergente tilstande.

I en nylig episode af podcasten Fremtidens Arbejdsplads sætter jeg sammen med vores gæst, arbejdssociolog og forfatter Gitte Daugaard, fokus på hvordan man som medarbejder med ADHD, bedst kan navigere i arbejdslivet. Sammen med cand.pæd.psych. Nanna Marie von Qualen og Cand.med. Niklas Böhlers Strunge, er hun netop udkommet med bogen Distræt og Dedikeret – inspiration til et bæredygtigt arbejdsliv med AD(H)D.

et er mit håb at vores samtale – og ikke mindst bogen kan være en hjælp til alle mennesker, som forsøger at navigere i deres karriere og i arbejdslivet med en neurodivergent hjerne. Den har allerede hjulpet mig!

Men samtalen og bogen bør også være en øjenåbner for arbejdsgiverne og lederne. Indsatsen mod at skabe nogle inkluderende arbejdspladser, hvor der er plads og rum til forskelligheder – særligt med fokus på de hjerner som fungerer og tænker anderledes en ”normalen” – kan nemlig få kæmpe betydning!

Du kan selvfølgelig også lytte og abonnere på podcasten Fremtidens arbejdsplads på Apple podcast, Spotify eller YouTube, eller hvor end du normalt hører dine podcasts.

Hovedtemaer fra episoden

  • ADHD og arbejdspladsens rolle: Stigningen i ADHD-diagnoser blandt voksne har skabt en voksende opmærksomhed på behovet for støtte og tilpasning i arbejdsmiljøer. Gitte forklarer, hvordan ADHD ofte ses som enten en 'superkraft' eller en udfordring, og hvordan nuancerede tilgange kan hjælpe medarbejdere med at trives og bidrage til deres fulde potentiale.
  • Diagnosen og dens betydning for arbejdslivet: For Gitte og hendes medforfattere er ADHD-diagnosen en personlig rejse, hvor forståelsen for deres egen adfærd i arbejdssammenhænge har været central. I episoden deler Gitte, hvordan hendes opvækst og arbejdsliv blev påvirket af ADHD – ofte uden at vide, at det var årsagen bag hendes oplevelser.
  • Maskering og sociale udfordringer: Et tilbagevendende tema i samtalen er "maskering," hvor personer med ADHD ofte prøver at tilpasse sig og skjule deres udfordringer på arbejdspladsen. Gitte belyser, hvordan denne maskering kan føre til udmattelse og stress, og hvordan en åben kultur kan mindske behovet for at skjule sine forskelligheder.
  • Den nødvendige støtte og struktur: Der er behov for mere end blot viljen til at inkludere; tilpasninger i arbejdsstrukturer kan være afgørende for medarbejdere med ADHD. Med konkrete eksempler diskuterer Gitte, hvordan arbejdspladser kan hjælpe gennem fleksibilitet, struktur og værktøjer, så medarbejdere kan arbejde på en måde, der passer til deres styrker.
  • Vigtigheden af åbenhed og forståelse: Mads der ADD og som arbejder som digital designer, deler sin oplevelse med at være åben om diagnosen på arbejdspladsen. "I starten var jeg tilbageholdende," fortæller Mads. "Jeg frygtede, hvordan kollegerne ville reagere, og om diagnosen ville ændre deres opfattelse af mig."

Du finder Gitte Daugaard på gittedaugaard.dk og hendes nye bog på Distræt og dedikeret – inspiration til et bæredygtigt arbejdsliv med AD(H)D.

Stor tak til Gitte og Mads for en inspirerende samtale!

Abonner og lyt på Fremtidens Arbejdsplads

Her finder du vores podcast-bagkatalog med spændende interviews, der inkluderer gæster som foredragsholder Nils Villemoes, arbejdslivsforsker Janne Glerup, tidligere minister Manu Sareen og mange flere.

Du kan lytte til Fremtidens arbejdsplads på din foretrukne podcastplatform – helt gratis. Viden er nemlig noget, vi deler. God fornøjelse!

Læs også